Træk

Har man utætte døre og vinduer der giver træk skal disse naturligvis tætnes. I receptionsområder og andre steder hvor der er døre ud til det fri kan det være nødvendigt at etablere vindfang med varme for effektivt at sikre mod træk.

Det mest udbredte årsager til træk er:

Kuldenedfald

Kuldenedfald fra vinduer kan typisk undgås ved at placere varmeapparater under vinduet, den opadgående varme luft vil så stoppe den faldende kolde luft. Endvidere kan man sætte en plade op i bunden af vinduet, hvilket sikrer at den nedfaldende kolde luft ikke frit forsætter ud i rummet. En del anbefalinger går på at man fjerner arbejdspladserne fra vinduet, men da langt de fleste ønsker at sidde i nærheden af et vindue er det sjældent en hensigtsmæssig løsning.

Mekanisk ventilation

I forbindelse med mekanisk ventilation skal man sikre, at der ikke er arbejdspladser for tæt på de steder, hvor der blæses luft ind i bygningen. Endvidere skal ventilationsanlægget justeres og vedligeholdes så det virker efter hensigten, og den luft der blæses ind i bygningen ikke er for varm eller for kold.

Sidst revideret

20. oktober 2017

Ansvarlig

PROSAs arbejdsmiljø-udvalg

amu@prosa.dk

Kontakt

Allan Pleman

arbejdsmiljøkonsulent

apl@prosa.dk