Det store overblik: Sådan hænger cybersikkerhed sammen, når man zoomer ud

Kun for medlemmer
Hvordan trusselsbilleder, lovgivning som NIS2, ledelsesansvar og teknisk drift spiller sammen i én sammenhængende sikkerhedsindsats

Cybersikkerhed bliver ofte forklaret nedefra: en sårbarhed her, en patch der, en log, der skal gennemgås.

Men hvordan hænger det egentlig sammen, når man zoomer helt ud? Hvorfor er cybersikkerhed for længst rykket fra it-afdelingen og ind i bestyrelseslokalet, og hvad betyder det for dem, der sidder med den tekniske virkelighed?
I dette oplæg giver Nanna og Mette det store overblik: hvordan trusselsbilleder, lovgivning som NIS2, ledelsesansvar og teknisk drift spiller sammen i én sammenhængende sikkerhedsindsats.

I får konkrete eksempler fra arbejdet med kommuner, ministerier, energisektoren og kritisk infrastruktur og en forståelse for, hvordan forskellige fagligheder skal spille sammen for at skabe reel sikkerhed.

Nanna og Mette kommer ikke fra den tekniske side af huset, de er konsulenter, der arbejder i krydsfeltet mellem strategi, ledelse og implementering. Det giver dem en særlig vinkel på cybersikkerhed: et udsyn over, hvordan teknik, organisation og politik hænger sammen, og hvorfor det netop gør Prosa-medlemmers arbejde til noget af det vigtigste, der sker i en organisation lige nu.

Om oplægsholderne
Mette Dreisler Dirac er partner hos Implement, hvor hun leder virksomhedens cyber- og informationssikkerhedsteam på over 30 konsulenter. Med 13+ års erfaring har Mette rådgivet myndigheder og virksomheder med kritisk infrastruktur om, hvordan de effektivt beskytter deres organisationer, blandt andet Energinet, Digitaliseringsstyrelsen og en række departementer og styrelser. Hun har designet løsningsmodeller for offentlig myndighed og arbejder ofte i krydsfeltet mellem politik, strategi og implementering. Mette er medforfatter til "Cybersikkerhed – helt sikkert!" og en efterspurgt oplægsholder, der bl.a. arbejder for at få flere kvinder ind i cyberområdet.

Nanna Gorm Boman er konsulent hos Implement Consulting Group og forfatter til "Cybersikkerhed – helt sikkert!" (DJØF Forlag, 2024). Med en baggrund som ph.d. fra IT-Universitetet og 10+ års erfaring har Nanna udviklet og afholdt en række uddannelsesforløb i informationssikkerhed for både statslige medarbejdere og studerende, blandt andet for SKAT, Digitaliseringsstyrelsen og Forsvarskommandoen. Hun har særlig ekspertise inden for GRC (governance, risk and compliance) og er kendt for at formidle selv komplekse budskaber på letforståelig vis.

Sammen giver Nanna og Mette jer et indblik i, hvordan sikkerhed ser ud, når man kombinerer den tekniske virkelighed med ledelsens og samfundets perspektiv.

 

Tilmeld dig gratis til arrangementet

Bliv medlem af PROSA

Som medlem af PROSA får du en lang række fordele, som bl.a.

  • Gratis kurser
  • Juridisk rådgivning
  • Faglige netværk
  • Gode bankaftaler og forsikringer

Læs mere

PROSA – din IT-fagforening
God nyhed: Ingen cookies her

Vi indsamler kun statistik på vores egen server uden at bruge cookies.

Ingen person-tracking, ingen profilering, ingen "accepter alle"-knapper.

GDPR-artikel 5 kalder det dataminimering.

Vi kalder det god stil.