Grundlæggende C# - Session 5
Kun for medlemmer"Grundlæggende C#" er et online kursusforløb, der giver dig en praktisk introduktion til C# og moderne softwareudvikling med .NET.
I session 5 dykker vi ned i funktionsorienteret programmering gennem delegates og lambda-udtryk i C#. Delegates muliggør definitionen af metode referencer, som kan anvendes til at skabe fleksibel og genanvendelig kode. Lambda-udtryk giver en mere direkte og ofte mere læselig måde at definere anonyme funktioner på, hvilket er særligt kraftfuldt i forbindelse med operationer på samlinger. Denne tilgang understreger C#'s alsidighed ved at blande objektorienterede og funktionelle programmeringsparadigmer.
Mellem hver session skal du forvente omkring to timers hjemmearbejde. Følger du alle moduler får du kursusbevis af underviseren, som kan styrke dit CV. Bemærk at modulerne ikke bliver optaget undervejs.
Underviser
Michell Cronberg har mange års erfaring i C#-undervisning på Teknologisk Institut. Og er en erfaren instruktør inden for programmering samt forskellige former for webudvikling. Han underviser blandt andet i HTML, CSS, JavaScript (herunder forskellige JavaScript-biblioteker og frameworks), C# samt forskellige ASP.NET-kurser. Han er desuden forfatter til flere udgivelser om programmering, herunder ASP.NET, og kendt foredragsholder om forskellige former for .NET udvikling.
De virtuelle sessioner bliver ikke optaget.
Dato: Torsdag 29. oktober kl. 17-19
Sted: Online. Teams-Link bliver sendt ud senest på kursusdagen
Pris: Gratis og kun for medlemmer af PROSA