Jo, du gør det godt nok!
Kun for medlemmerFor alle, der fortjener et skulderklap i en kaotisk tid
Et underholdende og mentalt styrkende foredrag. Få konkrete værktøjer og viden til at håndtere en hverdag i forandring og oplevelsen af et konstant øget pres som menneske.
Pres og forventninger både indefra og udefra gør det næsten umulig at føle sig god nok – eller at opleve, at man gør det godt nok. Som konsekvens kan hverdagen føles som en kamp om livsglæden – i sidste ende kan det give både stress og depressioner, som ses hos op mod ½ million danskere.
Forandringer i hverdagen kan mindske fornemmelsen af ens rolle, og hvor man er i organisationen. Man kan mangle et skulderklap, men oplever ikke at man får det. Det kræver en stærk indre dialog og selvstyring, som Maiken i dette foredrag giver viden til – uden løftede pegefingre.
Få en øget forståelse for hvordan man som medarbejdere og kollegaer kan påvirke den psykiske og hormonelle balance, så det er nemmere at trives i en hverdag med modgang og forandringer. Maiken giver inspiration igennem øjenåbnende forskning, og relaterbare modeller og bundærlige historier fra sit eget liv, som tager deltagerne tættere på sig selv og deres medmennesker.
Oplægsholder
Maiken Juul er cand.scient., forfatter til bogen ”Styr på tankerne” og ekspert i tankestyring og hjernens mekanismer. Med udgangspunkt i skematerapi og metakognitiv terapi giver hun deltagerne konkrete værktøjer til at styre tankemylderet, styrke selvværdet og skabe forandringer – både på arbejdspladsen og i privatlivet.
Hun kombinerer dyb faglig viden med en evne til at formidle på en levende, nærværende og jordnær måde, så deltagerne får konkrete redskaber, der kan bruges med det samme. Et foredrag med Maiken Juul giver indsigt i, hvordan hjernen fungerer, og hvordan vi med enkle teknikker kan påvirke vores tanker, vaner og adfærd.
Udover at være foredragsholder er Maiken Juul regulatorisk senior konsulent i en international virksomhed og medstifter af Danmarks største online netværk for kvindelige iværksættere. Denne erfaring giver hende en unik forståelse for forskellige branchers vilkår og udfordringer. De seneste seks år har hun specialiseret sig i den indre dialog og arbejdet med, hvordan vi kan udvikle den til at styrke både adfærd og selvopfattelse.
Vi serverer sandwich eller pizzaer undervejs.
Sted: PROSA, Vester Farimagsgade 37A, 1606 København V, mødelokalet PASCAL på første sal.
Pris: Gratis og kun for medlemmer af PROSA