Netværk og TCP/IP for begyndere: Workshop II

Kun for medlemmer
Del II af hands-on workshop med fokus på netværks-sikkerhed for begyndere

Få styr på fundamentet bag al internettrafik – én gang for alle, uanset om du arbejder med udvikling, drift, support eller sikkerhed, så bygger alt på ét grundlag: netværket. TCP/IP er sproget, som får computere, servere og tjenester til at tale sammen, men hvad betyder det egentlig i praksis? Du får en klar og praktisk introduktion til, hvordan netværk hænger sammen. Vi pakker de tekniske begreber ud, viser hvordan data bevæger sig på tværs af kabler og routere. Og du lærer selv at opsætte et netværk fra bunden.

Det er en forudsætning at du har deltaget i workshop I afholdt tirsdag 10. november i København.

I workshop II lærer du gennem korte oplæg og praktiske øvelser at:

* forstå og arbejde med IP filtrering og basale firewalls
* kende forskel på og bruge router og firewall
* konfigurere en moderne router med firewall via webinterface
* sætte Wi-Fi op med anbefalet sikkerhed (WPA2/WPA3)
* se, hvordan routing fungerer på internettet
* arbejde hands-on med netværk i praksis, både fælles og egne

Du bliver introduceret til de vigtigste grundlæggende protokoller:
* TCP Transmission Control Protocol - SYN pakker, 5-tupel begrebet, retning af trafik
* UDP User Datagram Protocol - problemer med sikkerhed
* DNS Domain Name System - en smule om DNS sikkerhed
* VLAN 802.1q – Virtuelle LAN og Zoner

Kurset ser på IPv4 og IPv6 side om side, så du forstår både paralleller og forskelle.

Efter kurset vil du kunne:

* opsætte og fejlfinde et lille netværk hjemme eller i en mindre virksomhed
* forstå hvordan internettet “taler sammen”
* læse netværkstrafik med fx Wireshark og Tcpdump
* arbejde mere sikkert og effektivt i dit daglige it-arbejde

Praktisk info
Medbring en computer (uanset styresystem) og en browser – mere skal der ikke til.
Ingen forudgående kendskab til netværk eller TCP/IP kræves.

Anbefalet bog men det er ikke et krav at købe denne:
Practical Packet Analysis – Using Wireshark to Solve Real-World Network Problems 3rd edition (2017), Chris Sanders. ISBN: 9781593278021
Nøgleord: TCP/IP, TCP, UDP, DHCP, DNS, ICMP, TLS, Wi-Fi, WPA2, VLAN

Underviser
Henrik Kramselund (@kramse) er internet samurai, netværks- og
sikkerhedskonsulent. Har arbejdet med sikkerhed siden midten af 1990’erne.

 

Tilmeld dig gratis til arrangementet

Bliv medlem af PROSA

Som medlem af PROSA får du en lang række fordele, som bl.a.

  • Gratis kurser
  • Juridisk rådgivning
  • Faglige netværk
  • Gode bankaftaler og forsikringer

Læs mere

PROSA – din IT-fagforening
God nyhed: Ingen cookies her

Vi indsamler kun statistik på vores egen server uden at bruge cookies.

Ingen person-tracking, ingen profilering, ingen "accepter alle"-knapper.

GDPR-artikel 5 kalder det dataminimering.

Vi kalder det god stil.