Overvågning i samfundet

Nettet strammes om ytringsfriheden

Illustration: Lars Refn

Danske og europæiske forslag om at bekæmpe terrorrelateret indhold, brud på ophavsretten og fremmede magters meningspåvirkning kan begrænse ytringsfriheden på nettet.

”Jeg er ikke enig i dine synspunkter, men jeg vil forsvare din ret til at have dem med mit liv”.

Citatet tilskrives den franske filosof Voltaire, som døde i 1778, men det var faktisk den engelske historiker Evelyn Beatrice Hall, der i 1906 opfandt citatet for at sammenfatte Voltaires holdninger i én fængende sætning i bogen ’Venner af Voltaire’.

Citatet er yderst aktuelt på et tidspunkt, hvor danske og europæiske politikere er i gang med at udforme love, som, ifølge kritikere vil begrænse ytringsfriheden på nettet. Det gælder blandt andet EU-Kommissionens forslag fra september sidste år om, at terrorrelateret indhold på nettet skal fjernes inden for én time.

Det fik 31 borgerrettighedsgrupper til at skrive et åbent brev til de europæiske justitsministre. I brevet udtrykker organisationer som Human Rights Watch, Electronic Frontier Foundation og danske IT-Politisk Forening deres bekymring over, hvad de betegner som en bred og vag terrorismedefinition.
“Det øger risikoen for, at der sker en vilkårlig fjernelse af materiale, der er lagt på nettet af borgerrettighedsforkæmpere, journalister og individer, baseret på deres formodede politiske tilknytning, aktivisme, religiøse tilhørsforhold eller nationalitet”, lyder det i det åbne brev.

Tvivlen kommer censuren til gode

Blandt de 31 medunderskrivere af det åbne brev er organisationen Index on Censorship, hvor forkvinden Jodie Ginsberg som en nutidig Voltaire forsvarer folks ret til at have synspunkter, som mange finder forkastelige.
– Det er vigtigt, at folk får mulighed for at udtrykke deres holdninger, uanset hvor hadske og stødende de er. Det er den eneste måde, vi kan blive bekendt med den slags synspunkter og dermed imødegå dem, siger Jodie Ginsberg, der sætter grænsen for ytringsfrihed ved direkte opfordringer til vold.

Udover den alt for brede definition af terrorrelateret indhold vil den praktiske håndhævelse blive overladt til private virksomheder som Facebook og Google, mener kritikere.
– Vi ved, at private virksomheder vælger at håndhæve loven bredere, end myndighederne selv vil gøre, for at være på den sikre side. Det er svært at lave de hårfine afgørelser, så de lader tvivlen komme censuren til gode i stedet for at lade tvivlen komme ytringsfriheden til gode, siger Jesper Lund fra IT-politisk Forening.

Forslaget vil også betyde, at brugeruploadet indhold skal screenes, inden det bliver offentliggjort på platformene. Det vil kræve automatisk screening af brugernes indhold, da mængden af indhold på de sociale medier er kolossal. Over 300 timers video uploades til YouTube per minut, mens der uploades 300 millioner fotos på Facebook per minut. Algoritmer er langt hurtigere til at analysere og kategorisere de datamængder end mennesker, men samtidigt er de langt dårligere til at forstå de sammenhænge, som eksempelvis billeder indgår i – og det er et problem:
– Algoritmer er ualmindeligt dårlige til at skelne mellem forskellige kontekster. Det samme billede af en bygning, der er bombesprængt, kan være promovering af en terrorgruppe, der står bag den frygtelige handling, men det kan også være almindelige borgere, der kritiserer vanviddet, og journalister, der rapporterer om terrorhandlingen, siger Jesper Lund.

De kontekstblinde algoritmer er også årsag til, at der er stor modstand mod et andet EU-forslag; nemlig copyrightdirektivet, der vil forsøge at komme ulovlig anvendelse af ophavsretligt indhold til livs. Her kan tilfældig baggrundsmusik i en video, der handler om en politisk demonstration, betyde, at du ikke kan publicere den på YouTube.
– Kombineret med forordningen om terrorrelateret indhold vil det gøre internettet fattigere. Før vi kan sige noget på internettet, skal det godkendes af de store amerikanske techgiganter, der skal tjekke, at vi ikke overtræder deres betingelser samt alle mulige europæiske love. Det kan blive meget trist for ytringsfriheden, siger Jesper Lund.

Ulovlig meningspåvirkning

Et tredje forslag, der vejer tungt på ytringsfrihedens skuldre, er den danske regerings lovforslag om ulovlig meningspåvirkning. Politikerne vil gøre det strafbart med forsæt at samarbejde med et fremmed lands efterretningstjeneste om at påvirke den offentlige meningsdannelse.
– Lovforslaget fremstilles som værende et svar på misinformation og propaganda, men hvis du læser lovforslaget, så er der ikke krav om, at det skal være misinformation. Påvirkningsvirksomhed er defineret som enhver handling, der kan påvirke den almene meningsdannelse. Også med fakta, påpeger Jesper Lund.

Jodie Ginsberg fra Index on Censorship advarer om, at kampen mod misinformation kan misbruges.
– Vi skal være på vagt over for fake news, men også over for regeringer, der forsøger at fjerne dem. Der er en alvorlig risiko for – selv i demokratier – at fjernelse af ekstreme synspunkter vil føre til fjernelse af kritik af det siddende styre, siger hun.

I en tid med fake news er det måske værd at huske på det falske Voltaire-citat.

Tre forslag truer nettet

Fjernelse af terrorrelateret indhold
Afstemning om forslaget i EU-Parlamentet finder ­formentlig sted 21. marts.

Copyrightdirektiv
11 lande stemte imod copyrightdirektivet 18. januar, men kort før deadline indgik de store EU-lande et forlig. Formentlig afstemning i EU-Parlamentet i marts/april.

Ulovlig påvirkningsvirksomhed
Forslaget er til 3. behandling i Folketinget 14. marts

botMessage_toctoc_comments_9210