Software

Afkodet: Mikko Berggren Ettienne

I hvert nummer af Prosabladet spørger vi it-professionelle om deres forhold til programmeringssprog. Denne gang er det Mikko Berggren Ettienne.

Mikko Berggren Ettienne droppede ud af gymnasiet for at spille jazz og kom ind på Rytmisk Musikkonservatorium (saxofon). Droppede ud efter et par år og blev diplomingeniør i internetteknologi og økonomi på CBS/DTU. Opgraderede til kandidat i informationsteknologi fra DTU og senere Ph.d. og postdoc på DTU inden for algoritmer og datastrukturer. Det seneste år har han arbejdet for Apple i Cupertino med kamerasoftware og algoritmer.

1. Mit første sprog var AL (en afart af Delphi), som jeg lærte, da Navigator-konsulenten i min stedfars virksomhed stillede træskoene. Han havde lavet en masse tilpasninger til Navigator, som jeg langsomt fik afkodet og videreudviklet.

2. Jeg har altid kæmpet mest med at vælge det rette framework til web-udvikling, fordi det underligt nok altid føles afgørende, selvom det aldrig er tilfældet.

3. Jeg vender altid tilbage til Python, fordi sproget i kombination med det enorme bibliotek af værktøjer er effektivt, især hvis man skal hurtigt i gang eller skal løse mindre problemer.

4. Jeg elsker elegante løsninger på komplekse problemer. De funktionelle sprog har ofte en fordel, men programmeringssproget er egentlig underordnet.

5. Jeg hader ikke nogen programmeringssprog, men jeg kan en sjælden gang imellem godt føle lidt had mod konkret kode – ofte vil det opfylde følgende betingelser: Jeg har selv produceret koden, jeg har brugt lang tid på det, og det løser ikke det tiltænkte problem.

6. Til begyndere vil jeg anbefale det sprog, som tiltaler dem mest, fordi det sjældent er afgørende, hvilket programmeringssprog der bruges, selvom det kan føles sådan, når man forsøger at vælge.