It og samfund, Overvågning i samfundet

Alle partifarver bør kunne støtte en frihedskommission

PROSA er fortaler for en frihedskommission, der kan gennemgå de sidste to årtiers indgreb i den personlige frihed og retssikkerhed.

Overvågningsdebatten er blusset op igen. Socialdemokraterne vil have mere videoovervågning, Venstre vil have ansigtsgenkendelse, og begge partier virker uforstående over for eksperter og interesseorganisationers kritik af tiltagene.

Venstres Ungdom advarer moderpartiet om at vælge den kinesiske, totalitære vej. Samtidig samler Enhedslisten hele S-regeringens parlamentariske grundlag og Liberal Alliance bag et forslag om en uvildig gennemgang af de sidste to årtiers indgreb i den personlige frihed og retssikkerhed i form af en ”frihedskommission”. Overvågning er på tapetet hele vejen rundt - og heldigvis for det.

Manglende refleksion

Desværre fremturer det danske overvågningsflertal i stedet for at udnytte debatten og de mange saglige bekymringer fra fagfolk, jurister og eksperter til en kærkommen refleksion over masseovervågningens indbyggede farer.

Flertallet, som består af S, V, K, NB og DF og rummer ikke mindre end 123 mandater, er så stålfaste i troen på deres ufejlbarlighed, at de totalt afviser en systematisk undersøgelse af konsekvenserne af deres overvågningspolitik.

Et oplyst grundlag

Argumentationen er, at de allerede har tænkt sig om, da de lavede indgrebene i vores frihedsrettigheder, at det er en politisk frem for en juridisk diskussion, og at det er vigtigt at kunne bekæmpe bandekriminalitet og terror.

De sidste to argumenter er jeg fuldstændig enig i. Det første kan jeg have mine tvivl om. Men selvom en diskussion er politisk, så gør det jo ikke noget at tage den på et oplyst grundlag. Det eneste, som partierne bag frihedskommissionen beder om, er viden.

Et samfund skal være nysgerrigt på, hvilken retning det udvikler sig i – på godt og ondt. Det bør alle partier have format til at værne om. Når nye teknologier giver nye muligheder for at misbruge overvågning, og når vores liberale frihedsrettigheder er under pres, så bør vi kunne blive enige om at finde ud af, hvad det betyder for vores samfund.

Politikere på tværs af partifarver støtter allerede en undersøgelse, så hvorfor kommer overvågningspartierne i Venstre og Socialdemokraterne ikke med?

Mindre frihed

Et kendt argument for øget overvågning lyder: ”Hvis du ikke har noget at skjule, så har du ikke noget at frygte”. Overvågningspartierne bør tage deres egen medicin: Hvis deres politiske linje er så ufejlbarlig og ikke fører nogen negative konsekvenser med sig, hvorfor må vi så ikke undersøge området nærmere? Hvad er de bange for?

Jeg tror, at en undersøgelse vil kortlægge, at vores frihedsrettigheder er blevet indskrænket bid for bid, og at det stiller os mindre frit som borgere i Danmark. Men jeg er klar til at blive klogere.

Retspolitikken må aldrig blive så fastlåst i automatreaktioner og skyttegrave, at vi ikke åbent kan undersøge, hvad konsekvenserne af den førte politik er.

Lige nu insisterer det danske overvågningsflertal både på at udvide masseovervågningen og gøre sig selv og befolkningen blind for konsekvenserne af den. Det er simpelthen uholdbart. Lad os få den frihedskommission.