Dansk it-politik, Overvågning i samfundet

Analyse: Facebooks forbrydelse er selve deres forretningsmodel

I de sidste uger har vi været vidne til et regulært stormløb mod det sociale medie og den teknologiske gigantvirksomhed Facebook. Senatshøringer, protester på sociale medier, folk der sletter deres profiler og undskyldninger fra firmaets CEO Mark Zuckerberg har fyldt de officielle og sociale medier. Baggrunden er et kontroversielt amerikansk præsidentvalg i 2016, som under stor tumult og med flere skandaler i kølvandet, bragte Donald Trump til magten. Årsagen til netop det valgresultat har været gennemanalyseret lige siden, men en af de centrale årsager, som har været fremhævet igen og igen har været den russiske indblanding gennem fake news og falske Facebook-profiler og Donald Trumps eminente evne til at udnytte mulighedsrummet i de sociale medier til at fremhæve sin politiske dagsorden.

Her var Facebook behjælpelige. Facebook solgte sin præcise viden om vores værdier, følelser, ønsker og drømme til det nu skandaleberømte, private konsulentbureau Cambridge Analytica. Cambridge Analytica fik altså adgang til viden om vores privatliv og brugte den viden effektivt til at påvirke valgmønstrene på de amerikanske vælgere - primært til at overtale skuffede venstreorienterede demokrater til ikke at dukke op på valgdagen.

Det er langt fra første gang at der er skandale omkring firmaet Facebooks omgang med vores personlige oplysninger. Igennem årene, hvor Zuckerberg har udviklet firmaet fra et lokalt redskab til at "rate" kvindelige medstuderende på Harvard til dets status som global stormagt, har firmaet igen og igen været ude at undskylde utilsigtede lækager, hvor brugernes oplysninger er behandlet lemfældigt. Igen og igen har brugerne rejst kritik af at deres egen data ikke er i deres egen kontrol og med samme forudsigelighed har Zuckerberg forsikret at det også er gigantens mål at give os ejerskab over egen data og at det hele beror på en række hændelige misforståelser. Wired har gennemgået de sidste 14 års undskyldninger. De er nærmest identiske og uden fremskridt.

Langt fra at gengive sandheden har Zuckerbergs undskyldninger mere karakter af afledninger, som skal berolige brugerne og give kunstigt åndedræt til gigantvirksomhedens vaklende image som hyggelig social platform, der bringer mennesker sammen. Sandheden er derimod at der intet originalt, overraskende eller afslørende er ved hele sagen om Cambridge Analytica. Medierne har faldet over hinanden for at snakke om sagen som en omfattende lækage, og "datalæk" har igen og igen defineret overskrifterne om sagen. Men historien om Facebook og Cambridge Analytica er en helt anden.

Sagen er ikke udtryk for et datalæk eller et sikkerhedsproblem. Det er et tydeligt, profileret og krystalklart udtryk for selve Facebooks forretningsmodel. Sagen rammer data-gigantens indtjening lige i hjertekulen, fordi den retter den brede offentligheds opmærksomhed direkte mod principperne i virksomhedens indtjening. Oprøret kommer ikke på baggrund af en ekstraordinær situation, men er alene et udtryk for at folk tager afstand fra den datadrevne økonomis forretningsmodel hos firmaer som Facebook, når de ser den i fuldt flor. Det gælder ikke kun for Facebook, men også for firmaer som Google, Apple og Amazon, der har formået at dele det vestlige digitale marked imellem sig.

Det efterlader os med en spændende situation. Dataindsamlerne skaber mono- duo- og oligopoler, situationer på markedet, hvor den aktør, som mest effektivt kan støvsuge vores privatliv og offentlige ageren for dataspor vinder det hele og udkonkurrerer alle mindre aktører. Også her har Facebook været eminente. De er bedst til at indsamle, registrere og opmagasinere flest og mest intime data om vores holdninger, følelser og værdier. Når det ikke lykkes og der en sjælden gang imellem dukker en databank op, som bare marginalt kan true mastodonten, så køber de dem simpelthen op, som de gjorde det med Instagram og WhatsApp for henholdsvis 1 milliard og 19 milliarder dollars. Den kolossale datakoncentration, som Facebook bygger op med den strategi, lejer de ud til aktører, som så bruge dataene til at påvirke os til at stemme på deres kandidater, dele deres værdier eller købe deres varer. Og når man ved nok om os, så er man umulig at komme uden om på det marked.

Tilbage til høringerne. Hvordan reagerer Facebook, samfundet og offentligheden på at blive bevidst om hvordan deres forretningsmodel fungerer? Befolkningen er oprørt. Zuckerberg gentager sine undskyldninger og indføjer en markant ændring. Under påskud af at forhindre skandaleombruste aktører som Cambridge Analytica i at få fat i vores data, lukker Zuckerberg for databanken. Nu kan offentligheden, forskere og andre aktører ikke se, efterspore og analysere hvordan valghandlinger, politiske debatter og andre begivenheder påvirkes og forhandles på Facebooks platforme. Det kan alene Facebook selv. Resultatet: deres aktier er steget siden, fordi deres monopol og forretningsmodel er blevet stærkere. Nu skal man betale Facebook for at lave analyserne og deres resultater kan ikke efterprøves og diskuteres offentligt på et oplyst grundlag.

Vi er stillet værre end før og facebook har indtil nu redet stormen af.

botMessage_toctoc_comments_9210