Arbejdsmiljø

Arbejdsmailen lokker

Syv ud af ti it-professionelle tjekker mindst en gang om ugen deres arbejdsmail, selvom arbejdsdagen er ovre. Men holder du aldrig rigtig fri, kan det i værste fald ende med stress, advarer PROSA.

Hver eneste dag læser næsten hvert fjerde PROSA-medlem arbejdsmail i fritiden.

Det viser PROSAs årlige lønstatistik, hvor 3.167 it-professionelle udover at oplyse deres løn også har svaret på spørgsmål om deres maildisciplin. 70 procent tilkendegiver, at de som minimum logger ind på deres arbejdsmail en gang om ugen, når de har fri.
– Det er et problem, hvis du tjekker indbakken i større omfang. Du vil måske bare lige skimme den. Men i virkelighedens verden nøjes man jo sjældent med det. Og slet ikke hvis der ligger en mail, der beskriver en udfordring. Så kan det være svært ikke at gå i ’løsningsmode’, for ellers ligger problemet jo og bare rumsterer i baghovedet, siger næstformand i PROSA, Hanne Lykke Jespersen.

Både i 2008, i 2014 og nu igen i 2020 har PROSA stillet spørgsmålet ”Læser du arbejdsmail, når du har fri?”. Og selvom svaret ’dagligt’ i år stort set er uændret i forhold til 2014, er der sket et dramatisk fald i svaret ’aldrig’.

Det svar lød i 2008 fra 46 procent. Seks år senere var tallet på 38 procent, og i dag er det kun 16,5 procent af medlemmerne, der aldrig læser arbejdsmail i fritiden.

Faresignaler

Men det er utroligt vigtigt at få adskilt arbejde og fritid, understreger Hanne Lykke Jespersen. Det er et faresignal, hvis du tjekker din mail, når du ser fjernsyn, slår græs i sommerhuset eller har middagsgæster på besøg.
– Det betyder jo først og fremmest, at du aldrig rigtig er nærværende, når du er sammen med familie og venner, siger hun.

Fortsætter det over en længere periode, hvor du reelt ikke holder helt fri fra jobbet, kan det få alvorlige konsekvenser.
– Vi oplever, at nogle medlemmer ikke synes, at det er et problem, fordi det jo går fint i årevis. Så ramler det pludseligt for dem – tilsyneladende helt uden varsel. Men sandheden er nok, at de har oparbejdet en fantastisk evne til at overhøre alle kroppens advarsler. En evne, som på kort sigt kan være hensigtsmæssig, men som i det lange løb er virkelig farlig, siger Hanne Lykke Jespersen.

Hun understreger, at det er en bekostelig affære for både den ansatte og arbejdspladsen, hvis det ender med en sygemelding på grund af stress. Derfor bør arbejdsgiveren påtage sig et ansvar for at sikre, at medarbejderne får holdt rigtigt fri.

Selvpålagt arbejde

Lønstatistikken viser faktisk, at det ikke er mange it-folk, der får en direkte ordre om at arbejde i fritiden. Således svarer 13 procent, at chefen ’sommetider’ pålægger dem arbejde uden for normal arbejdstid, mens hele 34 procent svarer, at de selv ’sommetider’ påtager sig arbejde uden for normal arbejdstid.
– Jeg tror, at it-folkene gør det, fordi der er en forventning om det – direkte eller indirekte. Men det er en rigtig dårlig idé, hvis det sker for ofte. Hvis det ligesom ligger i kortene, at det gør en loyal medarbejder, så bliver det meget gråt, hvor ansvaret egentligt ligger henne, siger Hanne Lykke Jespersen.

Hun tilføjer, at der er arbejdsgivere, som ikke giver rådighedsvagter, men alligevel forventer, at en dedikeret medarbejder tjekker systemerne i fritiden og selvfølgelig også lige retter problemer, hvis de opstår.
– Det er virkelig en uskik, siger hun.

Bedre balance

Det skal retfærdigvis nævnes, at i alt 45 procent svarer, at de enten aldrig, næsten aldrig eller sjældent påtager sig arbejde uden for normal arbejdstid. Det tal var 32 procent i 2014.
– Der er faktisk en del arbejdsgivere, som er blevet mere opmærksomme på fordelen i, at medarbejderne får skilt arbejde og fritid ad. De har indset, at det, man får lige nu, kan ende med at blive dyrt senere. Samtidig tror jeg, at flere medlemmer er blevet opmærksomme på at passe bedre på sig selv, siger Hanne Lykke Jespersen.