Der er i øjeblikket en debat i gang om, hvor favorabelt det er at være arbejdsløs med dagpenge - eller endda på kontanthjælp.
I den forbindelse falder mine tanker på det berømte citat af den franske dronning Marie Antoinette der var den sidste dronning af Frankrig. Under den franske revolution fik hun at vide, at folket var i oprør, fordi de sultede og ikke havde brød. Hun svarede: ”Hvis de ikke har brød – hvorfor spiser de så ikke kage”. Hendes udtalelse var formentlig ikke et udtryk for arrogance, men simpel uvidenhed om livets realiteter for underklassen i datidens Frankrig.
Jeg oplever i dag ofte udtalelser fra de velbjergede, som vidner om en helt tilsvarende uvidenhed om, hvordan det er at være nederst i systemet her i landet – f.eks. på kontanthjælp.
Det nyeste er, at et parti til brug for den forestående valgkamp (om det nu bliver før eller efter sommerferien) har regnet ud, hvor meget en familie med fem børn på kontanthjælp får. De har så medregnet mange beløb ud over kontanthjælpen, for eksempel værdien af friplads i børnehaver og boligsikring. Ydelser, som også folk i arbejde kan modtage.
Partiet fortæller så ikke ved samme lejlighed, hvad folk i arbejde får af tilskud fra det offentlige. Til veje, til uddannelse, til sundhedsvæsenet, hvor det er tankevækkende, at de bedst uddannede har det klart bedste helbred, men samtidig bruger mere af systemet end de lavtuddannede med langt dårligere helbred.
Meningen med fremstillingen er, man skal få det indtryk, at det er særdeles givtigt at være på kontanthjælp i Danmark, og at det ikke kan betale sig at arbejde.
Det er slet ikke den virkelighed, jeg ser. Vi har desværre flere end 300 medlemmer, som helt har mistet dagpengeretten. De føler sig bestemt ikke på den grønne gren. Jeg svært ved at finde ord for, hvor dårligt de har det ved ikke at kunne få et arbejde – ikke at kunne bruges i faget. Og økonomisk er det også en katastrofe. Når arbejdsmarkedsydelsen er opbrugt, er det ikke engang sikkert, at de kan få kontanthjælp. Hvis de ejer noget som helst, skal de først afhænde det og ”spise det op”. Det gælder også eksempelvis midler afsat til pensionsalderen. Hvis det overhovedet er muligt, skal de hæves – også selv om det betyder, at de bliver brandbeskattet med 60 procent af hele beløbet. Hvis ens ægtefælle har en indkomst, vil man kun kunne få kontanthjælp, hvis ægtefællens indkomst ikke kan sikre, hvad der svarer til kontanthjælpsniveau i familien.
Jeg synes, at man, i stedet for at skabe myter om, hvor fantastisk det er at være nederst i samfundet, skulle modernisere lovgivningen. Det er i dag ikke forventningen, at den ene ægtefælle skal forsørge den anden – og i hvert fald ikke fuldt ud. Jeg kunne forestille mig, at man for eksempel kun lod det halve af ægtefællens indkomst indgå, sådan at man ikke som nu modregner krone for krone al indkomst, som ægtefællen til en arbejdsløs uden dagpenge tjener.
Jeg synes også, at muligheden for en påtvungen hævelse af pensionsmidler i utide skal afskaffes. Det er en tankevækkende, at der skal køres en sådan mediekampagne rettet mod svage grupper i samfundet. Der er nok ikke mange, der reelt har lyst til at bytte med dem. Vi ser desværre heller ikke nogen tiltag til at få de mange, der har mistet dagpengeretten ind på et reelt arbejdsmarked igen. Og det er et langt større problem, som politikerne bør bekymre sig om, frem for en useriøs kampagne rettet mod mennesker i nød.
