Finansloven for 2020 indeholder bevillinger til en øget indsats mod social dumping. Regeringen og dens støttepartier har afsat 50 millioner kroner årligt i perioden 2020-2022 til myndighedernes indsats mod skattesnyd, underbetalt arbejdskraft og anden form for social dumping.
Det er et meget velkomment tiltag. En stor del af pengene vil gå til kontrol i transport- og byggesektoren. Det er områder, hvor indsatsen er yderst tiltrængt, men jeg håber, at der også bliver plads til en indsats inden for it-faget.
Vi ser eksempelvis store indiske selskaber, som vinder rigtig mange udbud af udvikling og drift af it-systemer i Danmark. Ofte følger der dansk arbejdskraft med over ved overdragelsen af opgaverne. Men vi kan hver gang notere os, at der inden for en kort årrække kun er særdeles få af de oprindelige medarbejdere tilbage på opgaverne.
I PROSA hilser vi arbejdskraft fra alle lande velkommen – men vel at mærke til samme løn- og ansættelsesvilkår som danske it-folk.
Men de indiske firmaer – og andre firmaer – behøver slet ikke at tilbyde normale løn- og ansættelsesvilkår. De kan på fuldt lovlig vis importere en hvilken som helst type it-folk ved bare at betale minimum 35.500 kr. om måneden. Det beløb inkluderer blandt andet pension og feriepenge. Det er faktisk mindre end startlønnen for de fleste kandidatuddannelser inden for faget og kun et par tusinde kroner over startlønnen for en datamatiker. Og vi taler altså om erfaren, højtkvalificeret og veluddannet arbejdskraft, som ellers er svær at få på det danske arbejdsmarked. Jeg mener derfor, at der er tale om løntrykkeri og social dumping.
Jeg har ganske enkelt svært ved at se fornuften i, at der skal være én enkelt lønsats gældende for alt arbejde, som sikrer ophold. Hvis man vil undgå social dumping, skal man sikre, at udenlandsk arbejdskraft aldrig betales lavere end den tilsvarende danske arbejdskraft. Med andre ord, mener jeg, at beløbsordningen skal afskaffes.
Jeg vil også opfordre til at se på de lempelser, som den tidligere regering lige netop nåede at få vedtaget inden folketingsvalget, og som trådte i kraft den 1. juni i år.
Der blev blandt andet indført en hjælp til arbejdsgivere, så de får besked, hvis deres ansatte mister deres arbejdstilladelse. Det betyder, at de ikke utilsigtet beskæftiger ulovlig arbejdskraft, og det kan jeg kun støtte. Der er faktisk eksempler på især små arbejdsgivere, som er blevet dømt for at have ulovlig udenlandsk arbejdskraft, uden at de havde en chance for at vide det.
Men der blev også vedtaget regler om, at en arbejdsgiver skal snyde meget mere, før man får inddraget sin adgang til den såkaldte fast-track-ordning, hvor man hurtigt kan få udenlandsk arbejdskraft hertil. Det er ændret sådan, at man nu fortsat kan få særligt hurtigt adgang, selv om man jævnligt bliver taget i snyd, og det har jeg ganske enkelt svært ved at se fornuften i.
Hvis en virksomhed bliver taget i snyd to gange om året – og vel at mærke snyd, som der ikke er nogen undskyldning for – kan den fortsat hurtigt hente arbejdskraft uden ventetid. Mindst 250 danske virksomheder har sådan en ordning. Jeg kan sagtens se fornuften i at kunne få arbejdskraften hurtigt, men det må da være en betingelse, at man ikke snyder ved at bryde reglerne.
