Juridisk afdeling lukker kl. 14.00 på fredag den 7. oktober. Vi er tilbage igen mandag morgen.

Borgere sagsøger staten for ulovlig logning

Justitsminister Søren Pape (K) skal så småt til at forberede sig på at møde op i retten for at forsvare regeringens beslutning om at fortsætte den ulovlige logning af alle danskeres internetvaner.

Sagen er rejst af en gruppe internetaktivister, som har dannet foreningen Ulovlig Logning, og ved redaktionens slutning havde de indsamlet 312.000 kroner til at dække sagsomkostningerne. Advokatfirmaet Bird & Bird har skrevet en stævning mod justitsministeren, og nu afventer foreningens talsperson, Rasmus Malver, at sagen kommer for retten.

– Vi er 100 procent sikre på, at vi kommer til at vinde sagen. Det her er ulovligt, og det har EU-Domstolen også afgjort. Det eneste, ministeriet kan gøre, er at trække tiden ud, siger Rasmus Malver til Berlingske.

EU-Domstolen afgjorde i december 2016, at masselogningen er i strid med borgernes ret til privatliv, men den danske regering har alligevel pålagt teleindustrien at fortsætte indsamlingen af borgernes digitale fodspor. Du kan støtte retssagen ved at sende et beløb via MobilePay til 40456.