Overvågning i samfundet, It sikkerhed og kryptering

CSC mister offentlige kunder i Tyskland

Det er kendt, at dele af den internationale it-virksomhed CSC arbejder for efterretningstjenesterne NSA og CIA i USA. I Tyskland er flere offentlige forvaltninger, som også i Danmark, på kundelisten. Imidlertid er den tyske liste nu skrumpet lidt. CSC vil ikke længere levere tjenester til  delstaterne Schleswig-Holstein, Hamburg, Bremen og Sachsen-Anhalt, skriver tyske NDR.de på sin hjemmeside. Årsagen skyldes ifølge NDR, at de offentlige udbudsdirektiver er strammet. Virksomheder, der kan videregive fortrolige oplysninger til udenlandske efterretningstjenester, er nu udelukket fra offentlige kontrakter ifølge en særlig "no-spy-"klausul. Historiske oplysninger viser ifølge Süddeutsche Zeitung, at tyske CSC Solutions 1990 har fået offentlige kontrakter til en værdi på over 300 millioner euro, også i særligt følsomme områder som det tyske våbenregister. Privacy-fortalere og tyske oppositionspolitikere har gentagne gange kritiseret, at udenlandske efterretningstjenester har særlige muligheder for at få adgang til følsomme data hos it-virksomheder. Den amerikanske lovgivning forlanger, at internationale virksomheder i nogle tilfælde videregiver fortrolige oplysninger.
Flere informationer på http://www.ndr.de/nachrichten/Nordlaender-trennen-sich-von-Spionage-Firma,csc128.html

kwn