It-drift, Hardware, It og samfund

Datadisciplin i en klimatid

Illustration: Emil Friis Ernst

Illustration: Emil Friis Ernst

It-branchen er en af de store klimasyndere med et hastigt voksende energiforbrug, men den er også en del af løsningen – både i egne rækker og i samfundet generelt. For to danske forskere står grøn it øverst på dagsordenen. De inddeler it-industrien i en livscyklus: Råstoffer, produktionsfase, forbrugsfase og slutfase.

Når Danmark om 20 år har fået opført de første seks store datacentre, vil det medføre et elforbrug på 22 procent af landets samlede energiproduktion.

Det er den type af udvikling inden for it-sektoren, der har placeret branchen som en af de mest klimabelastende brancher og tilmed en, der er i kraftig vækst.

– Al it er drevet af computere, der kræver elektricitet, både store og små processorer. Alt, der har chips indbygget for at kunne indhente og behandle data, kræver kraft et sted fra. Det er en udvikling, der især er vokset de sidste ti år med dataficeringen af hele vores samfund, forklarer Steffen Dalsgaard, lektor på ITU.

Som antropologuddannet forsker undersøger han, hvordan samfundet indretter sig med it og teknologi. Inden for de sidste ti år er de store internetplatforme blevet etableret og er vokset til verdensomspændende foretagender. Alt, der kan digitaliseres, bliver det, og den generelle dataficering af samfundet medfører, at der hele tiden skal lagres nye data i større og større mængder. Big Data og IoT er medløbere i den proces.

– En anden side af it-sektorens store energiforbrug skyldes hardware. Vi får flere og flere gadgets, og samfundet omkring os har flere sensorer og chips og kommunikerer digitalt. Den hardware skal skabes ud af noget. Nogle gange er det nogle ret sjældne metaller, der bruges, og som skal udvindes under ikke-klimavenlige forhold, forklarer Steffen Dalsgaard.

Cyklus fra råstof til affald

På den måde er årsagen til it-branchens energiforbrug meget større og mere kompleks end den enkelte computer og det enkelte datacenter. Det er én stor cyklus, der spænder fra råstofudvinding og produktion til brug af udstyr og affaldshåndtering – og hvor hvert enkelt punkt medfører stor klimabelastning.

Nu er forskere verden over i gang med at finde ud af, hvad man kan gøre ved det. En af dem er italiensk-­brasilianske Daniela Pigosso fra DTU, der undersøger, hvordan vi kan minimere energiforbruget i de forskellige dele af it-sektorens livscyklus. Nogle løsninger er tekniske eller digitale, andre kalder på en ændret samfundsstruktur.

I løbet af de seneste 12 år har Daniela Pigosso specialiseret sig i bæredygtighed og cirkulær økonomi. Det er sidstnævnte begreb, der i særdeleshed kan være med til at ændre på de energikrævende tilstande i it-sektoren.

Fordi samfundet er gennemsyret af brugen af it, gælder de ændrede praktikker lige så meget for en bilproducent som for et softwarefirma. Daniela Pigosso lister fire kategorier op, der overordnet udgør it-industriens livscyklus: Råmaterialer, produktionsfase, for­brugs­fase og slutfase.

Dyre og sjældne råmaterialer

Når medierne skriver om it-branchens energiforbrug, fokuserer de tit på brugsperioden: Du sviner, når du streamer. Men en del af branchens klimabelastende opførsel finder vi i jagten på de råmaterialer, som produkterne laves af.

– Hvis vi kigger på smartphones, så indeholder de cirka 35 procent af alle de grundstoffer, du kender fra det periodiske system, forklarer Daniela Pigosso.

– Til sammenligning indeholder menneskekroppen kun 10-12 procent af de kendte grundstoffer, uddyber forskeren.

Mange af grundstofferne i mobiltelefoner hører for eksempel til de sjældne og dyre slags. Der er guld i din printplade. Et andet vigtigt grundstof i din smart­phone er coltan.

– Coltan bliver udvundet i miner i Congo, der ikke er kendt for at være et stabilt land, og som er et sted, der har konkrete miljøproblemer, fortæller Steffen Dalsgaard fra ITU.

Hvis den del af cyklussen, der handler om udvinding af råstoffer til hardware og gadgets, skal blive mere klimavenlig, skal der gøres en stor indsats for at genbruge de grundstoffer, der sidder i allerede eksisterende it-produkter. Dertil kommer en politisk vilje til at lovgive om udvindingen af råstoffer på verdensplan.

Produktionsfasen

Vi kender alle historierne om it-produkter, der har en indbygget slutdato, fordi producenten gerne vil have dig til at købe et nyt produkt og skille dig af med det gamle.

For eksempel havde flere printerproducenter en overgang programmeret deres printere til at holde op med at fungere efter et bestemt antal printede dokumenter. Når du opdaterer en smartphone fra Apple, bliver den hver gang lidt langsommere, indtil du overgiver dig og går ud og køber den nye model.

Hele den tankegang er så småt ved at ændre sig hos producenterne, og ifølge Daniela Pigosso vil produktionsapparatet med tiden bliver rettet mod udleje og servicering af produkter fremfor salg.

– Det er deleøkonomi. Firmaerne skal have nye forretningsmodeller, hvor de tilbyder deres produkter som en service i stedet for at sælge dem. Du kan for eksempel leje din smartphone af dem, og så står de for vedligehold og reparation. Når produktet ikke længere fungerer, får firmaet det tilbage. Derfor vil de være interesserede i, at det skal fungere længst muligt og bedst muligt, forklarer Daniela Pigosso.

Daniela Pigosso har specialiseret sig i bæredygtighed og cirkulær økonomi. Foto: Lizette Kabré

It er en del af løsningen for alle brancher, der vil finde nye måder at tænke forretning på. For det er teknologier som IoT og Big Data, der skal gøre firmaerne i stand til at tracke deres udlånte produkter, så de hele tiden kan holde øje med, om din smartphone eller din bil fungerer, som den skal.

– Idéen er, at brugen af it-teknologi skal hjælpe med at optimere brugen af produkter og dermed mindske deres generelle klimafodspor. Selvom brugen af IoT og Big Data også kræver energi, vil der være mere energi sparet på den måde, forklarer forskeren.

Brugsfasen

Den periode, hvor du bruger dit produkt, er den mest kendte, men hidtil har klimadebatten haft mere fokus på flyrejser og supermarkedernes plastikposer end den tid, vi bruger på sociale medier. Steffen Dalsgaard fra ITU kommer med et lavpraktisk eksempel fra it-verdenen:

– Hvis man ser på CO2-udslippet fra en plastikpose, så er det måske kun en faktor 10 i forhold til en sms eller en e-mail. 10 sms’er svarer måske til en plastikpose, men det er der ikke så meget bevidsthed om, fortæller han.

– Heldigvis ligger det i it-branchens dna hele tiden at gøre tingene bedre og dermed at optimere og bruge mindre energi, tilføjer Steffen Dalsgaard.

Det kan Daniela Pigosso nikke genkendende til. En af hendes forskerkolleger ved DTU arbejder netop med at nedbringe energiforbruget i mikroprocessorer betragteligt. Dertil kommer brugen af de håndfaste produkter: Din smartphone, bilen, din spillekonsol.

Det er data fra IoT, der skal lære os, hvor meget energi vi bruger på det enkelte computerspil eller en halv times streaming på Netflix, og som skal give os den nødvendige viden til fremover at designe produkter, så de leverer samme ydelse og nydelse til brugeren, men gør det med et langt lavere energiniveau.

Slutfasen

Lige nu består slutfasen for it-produkter hovedsageligt i de enorme mængder af e-waste, der trods forbud bliver fragtet til Afrika og Østeuropa for at blive brændt af på dybt forurenende vis. Det er især i denne fase, at en generel samfundsændring skal træde i karakter.

– Hvis vi taler om cirkulær økonomi, er det i slutfasen, at det hele bliver hægtet sammen, fortæller Daniela Pigosso.

– Forudsætningen er, at vi vil have produktet og dets delelementer til at besidde en værdi længst muligt, forklarer hun.

Idealet er, at den enkelte bruger beholder sit produkt længst muligt. Hvis det går i stykker, skal det repareres. Kun hvis der ikke er nogen anden udvej, skal brugeren skille sig af med det.

I et samfund med deleøkonomi vil det betyde, at producenten tager produktet tilbage og genanvender de dele, der virker, og udvinder metallerne for at genbruge dem.

Det kan virke som en utopi, men i virkeligheden er flere virksomheder allerede begyndt at tage ansvar for deres produkter i slutfasen. Blandt andet har Apple introduceret en tilbageleveringsordning, fortæller Daniela Pigosso, og herhjemme indførte Telia i 2019 en Recycle-ordning, hvor kunder kan få penge for deres gamle mobiltelefon, så komponenter og råmaterialer kan genanvendes. I alt 12.000 mobiltelefoner blev indleveret i Danmark sidste år.

På den måde ender computere og smartphones ikke som e-waste på en losseplads på det afrikanske kontinent.

Men teorien om it-produkters livscyklus forudsætter en lang række ændringer på globalt plan.

– Løsningen vil kræve et samspil mellem mange forskellige aktører, både stat og borgere, producenter og forbrugere, fællesskaber og individer, siger Steffen Dalsgaard.

I Frankrig har man for nylig vedtaget en lov, der forbyder it-produkter med indbyggede slutdatoer, så forbrugerne ikke bliver snydt og for at sikre, at produkterne holder længst muligt. Flere it-virksomheder arbejder på egen hånd med at forandre deres forretningsmodeller. 

– Forbrugerne er magtfulde. Vi har meget mere magt end lovgiverne. Vi skal huske, at virksomheder først og fremmest er kundeorienterede, påpeger Daniela ­Pigosso.

3 råd fra Daniela Pigosso

1. MINIMÉR

Sørg for at minimere klima­belastningen i alle faser af et produkts livscyklus. Hvis man skal være bæredygtig, er det ikke nok at kigge på energi­forbruget, når produktet er i brug, men også materiale­brug og behandling af affald.

2. OPTIMÉR

Brug IoT-teknologien til at forbedre og optimere alle ­produkters brugstid på tværs af brancher.

3. GENANVEND

Produkter skal designes, så de let kan opgraderes, vedligeholdes og genanvendes over tid for at begrænse enhver form for spild.

Fakta om data og klima

De planlagte datacentre i Danmark vil i 2030 belaste samfundet med en årlig udgift på cirka 400 millioner kroner, vurderer Klimarådet.

Upload af 60 sekunders video på Facebook giver et strømforbrug på 0,4 kWh. Det svarer til at koge 4 liter vand. CO2-udslip: 75 gram.

En søgning på nettet koster ifølge Google den samme mængde energi som at tænde en 60-watts elpære i 17 sekunder. CO2-udslip: 0,2 gram.

40,7% Så stor er stigningen i danskernes mobile datatrafik på smartphones fra 2018-2019. Kilde: Energistyrelsen

Deltag i PROSAs arrangemenrter om bæredygtig it

TAG MED TIL SUSTAIN-IT

Kom med på en spændende weekend om bæredygtighed og it, når PROSA/UNG inviterer til SUSTAIN_IT den 27.-29. marts i Bogensholmlejren ved Mols Bjerge på Djurs. PROSA/UNG sørger for forplejning, oplægsholdere og praktiske workshops om, hvordan it kan være med til at gøre verden grønnere.

MØD DANIELA PIGOSSO

DTU-forsker Daniela Pigosso har specialiseret sig i, hvordan vi kan minimere energiforbruget i de forskellige dele af it-sektoren. Hør hende fortæller om det i PROSA den 16. marts klokken 17-20.

Tilmeld dig på prosa.dk/arrangementer

botMessage_toctoc_comments_9210