Vores kontorer holder lukket torsdag den 26/5 og fredag den 27/5. Vi er tilbage igen på mandag.

Uddannelse

Datamatikere flyttes til Bornholm

Regeringen har besluttet, at Erhvervsakademiet CPH Business fremover skal udbyde datamatikeruddannelsen på Bornholm.
- Det er selvfølgelig altid positivt, at unge har mulighed for at tage deres uddannelser i deres nærmiljø, og at de ikke nødvendigvis skal være tvunget til at flytte langt for at få en uddannelse, siger ledelseskonsulent Michael Tøttrup.

Men for alle uddannelser må der gælde den helt afgørende præmis, at uddannelsen har kvalitet og at den studerende efterfølgende kan få et job, understreger han.
- Kvalitet betyder blandt andet, at der er tilstrækkeligt unge ansøgere til, at der kan opbygges et fagligt miljø, og at der efterfølgende er lokale virksomheder, der efterspørger den arbejdskraft. PROSA vil selvfølgelig følge det nye uddannelsesudbud på Bornholm og følge op på at det også er en kvalitetsuddannelse, siger han.


Flytning er en del af regeringens strategi om at flytte arbejdspladser ud af København, der i denne omgang betyder, at en række uddannelser skal udbydes ude lokalt, hvor de ikke tidligere har været udbudt. Se mere her.