Debat: Vævsprøver skal ikke fungere som slet skjult overvågning

Vævsprøver fra coronatestede gemmes i op til 10 år efter personens død. Vi frygter, at data benyttes til andre formål end angivet, hvilket kan blive begyndelse på en voldsom overvågning, skriver Niels Bertelsen i Altinget

Det er for nyligt kommet frem, at vævsprøver fra coronatestede bliver gemt i op til 10 år efter personers død.

Det er ikke det eneste sted, hvor der bliver taget vævsprøver:

PKU-registeret har prøver fra alle født efter 1982 og ved flere behandlinger bliver der også taget yderligere prøver, som bliver opbevaret i hospitalets biobank.

DNA kan aflæses fra vævsprøver og dermed kan en biobank nemt blive til et egentligt dna-register.

Prisen for aflæsning halveres cirka hvert år, så om få år er prisen ikke længere afskrækkende.

For at lave aflæsningen skal man bruge meget lidt materiale: De nyeste metoder kan nøjes med den mængde, som afsættes på et krus, når du drikker af det.

Vejen er dermed åben for en egentlig udrulning af et dansk dna-register.

Kan ændre adgang til forsikringer

DNA kan bruges til mange positive ting, men vi opdager løbende, at der er flere og flere ting, som er problematiske.

For eksempel kan forsikringsselskaber ud fra dna vurdere, om du bærer gener, som placerer dig i risikozonen for et dårligt liv.

Det vil så få konsekvenser for dine forsikringsmuligheder allerede inden en eventuel sygdom eller skavank har vist sig.

I øjeblikket ønsker forsikringsselskaberne ikke at gøre dette, men allerede i dag tilbyder flere forsikringsselskaber en rabat, hvis man sætter en overvågningsboks i sin bil. Kunne man i fremtiden forestille sig, at man ville få rabat på sin forsikring, hvis man er villig til at afgive en dna-prøve?

Tilsvarende kan en potentiel arbejdsgiver tage dna fra det krus, du brugte ved jobsamtalen og lige få testet, om du er i en risikogruppe.

Måske bliver det lige så normalt, som det i dag er at google en ansøgers navn eller tjekke vedkommendes Facebook side. Og det bliver svært at bevise, at det var af den grund, man ikke fik jobbet.

I øjeblikket forsikrer politikerne os om, at vævsprøverne fra coronatests og PKU-registret ikke vil blive brugt til andet end det, som oprindeligt var formålet. Men der skal kun et simpelt folketingsflertal eller en domstolsafgørelse til at ændre den beslutning.

DNA-register kan ende med overvågning

I Norge gav Høyesterett adgang til DNA-registeret i en faderskabssag fordi faderen var rejst til udlandet.

I Danmark har vi haft DAMD-sagen, hvor der ulovligt blev indsamlet diagnoser fra lægerne, men hvor der lige til det sidste var tvivl om Folketinget ville lovliggøre indsamlingen med tilbagevirkende kraft for at kunne udnytte de muligheder, det gav.

Vi har igen og igen set lovgivning, som er indført med ét formål, men reelt også bruges til noget andet.

I Prosa er vi derfor bekymrede for, om man i fremtiden vil lave formålsforskydning.

Måske først med begrundelse i terrorsager, så drabssager og personfarlig kriminalitet, men siden ved en lang række andre formål.

På den måde kan vævsprøveindsamling blive begyndelsen på en voldsom masseovervågning.

Løsning 1: Slet dine data

I Vævsanvendelsesregisteret kan man angive, at prøver kun må bruges til ens egen behandling.

Men som vi så i DAMD-sagen, så kan et folketingsflertal på et senere tidspunkt overtrumfe den beslutning, så hvis man er bekymret for formålsforskydning, bør man bede om at få prøven destrueret, så snart ens behandling er færdig.

Løsning 2: Kræv løsninger med Privacy by Design

Privacy by Design gør, at borgeren kan få informationen uden at staten får et centralt register.

For eksempel kunne coronatests foregå ved, at testen får et tilfældigt løbenummer, som ikke er koblet til borgeren. Borgeren får løbenummeret med hjem, og borgeren kan så uden at identificere sig se resultatet senere ved at kikke på www.er-du-smittet.dk/løbenummer.

Her behøver borgeren altså ikke have tillid til, at prøven på et senere tidspunkt vil blive brugt til noget, som borgeren ikke ønsker.

 

Dette debatindlæg blev første kan bragt i Altinget den 22. juni 2020

På grund af GDPR udfordringer er kommentarmodulet midlertidigt deaktiveret.