Hardware, Software

Den moderne landsbysmed

Foto: Thomas Bruun Funch

Som selvlært it-reparatør griber Axel Nielsen ud efter værktøjet og løser problemerne for folk, når forretninger og konsulenter ellers har anbefalet dem at opdatere deres software eller købe ny hardware. ”Det er hul i hovedet at smide noget ud, der i virkeligheden virker”, siger han.

Frem til midten af sidste århundrede havde enhver landsby med respekt for sig selv en smed, der løste alle slags problemer. Den primære opgave var at udskifte og støbe hestesko til landmændenes heste, så markerne kunne pløjes. Men smeden blev også tilkaldt, når der skulle trækkes tænder ud, foretages åreladninger eller fjernes bylder. På den måde var smeden også tandlæge og kirurg.
Derfor er det ikke helt uden for skiven, når Axel Nielsen beskriver sig selv som den moderne landsbysmed.

Fra sin kælder i landsbyen Årby sydøst for Kalundborg driver han sin enkeltmandsvirksomhed Nielsen Knowhow, hvor han både er elektriker, installatør, it-supporter og it-tekniker. Læg dertil motorbådsmekaniker og radiotekniker, og du har billedet af en landsbysmed, der løser en meget varieret mængde af opgaver.

Det er hul i hovedet at smide noget ud, der i virkeligheden virker

Det gør han delvist i en kamp mod dem, der fortæller uvidende forbrugere af alskens elektronik, at det er umuligt, håbløst eller for dyrt at reparere. Han har derfor specialiseret sig i ting, der er ofte vurderes for gammelt til, at det kan betale sig at reparere.

– Hvis du kører en tur på genbrugscentralen og kigger i elektronikcontaineren, så ligger der som regel en håndfuld fjernsyn, som formentlig bare skal have skiftet et par kondensatorer. De koster 30 kroner stykket. Køber du nyt, skal du betale mange tusinde kroner. Derudover er der omkostningerne ved produktionen og transporten. Det er hul i hovedet at smide noget ud, der i virkeligheden virker, siger Axel Nielsen.

Startede som en leg

For gæster fremstår kælderen som et syndigt rod, men der er uden tvivl styr på alle de gamle computere, stereoanlæg og reservedele, der står på hylder, ligger spredt på gulvet eller er placeret på det store, runde bord i midten af lokalet.

Den høje handyman bevæger sig rundt i hjemmekontoret på bare tæer, mens han søger efter den næste ting, han skal have fingrene i. Imens sender en forstærker fra 1980’erne og en Denon cd-afspiller fra 1990'erne de sprøde toner fra Shania Twain ud i rummet.

Foto: Thomas Bruun Funch

Axel Nielsen er opvokset med gør-det-selv, og hans familie købte sjældent noget, de ikke selv kunne reparere. Hans far kørte i en Lada, fordi den altid kunne fikses med et stykke ståltråd, og Axel var ikke særlig gammel, da han selv tog del i ståltrådsreparationerne.

Men interessen for elektronik opstod for alvor, da han i en alder af 10 år stod med en multivibrator, hvor defekte transistorer resulterede i, at det blinkende lys ikke virkede. Heldigt for Axel havde han fået en rørradio med transistorer i, og så gik legen i gang.

– Der var ingen elektronikforretninger i Kalundborg, og alting skulle bestilles via postordre. Vi havde heller råd til at købe nyt. Så jeg fik skilt denne her radio ad og fik komponenterne ud, men jeg kunne ikke finde værdierne på diagrammet. Jeg gik bare i gang med at forsøge og fik dem også til at blinke. Det krævede også et par pærer fra et par lommelygter. Det var enormt interimistisk, fortæller Axel Nielsen.

Da en klassekammerat tilbød Axel en på det tidspunkt gammel 386’er med en enkelt megabyte RAM takkede han selvfølgelig ja. Indtil Axel overtog den, havde den stået ubrugt på et tilstødende kontor til en svinestald. Den virkede ikke. Først ville den ikke tænde på grund af en defekt power-knap, som Axel hurtigt fik ordnet, men så ville den ikke boote, da dens genopladelige batteri var løbet tør. Da computeren endelig startede, mistede Axel overblikket i computerens BIOS, og han måtte søge hjælp. Og lige dér opstod hans interesse for software.

– En af mine kammeraters far kom med to DOS-­disketter, og så fik vi maskinen til at køre. Og sådan gik det slag i slag, at jeg fandt ud af indefra og ud, hvordan tingene fungerede, siger Axel Nielsen.

På brugernes vilkår

I dag er det ham, folk ringer til, når de skal have hjælp. Det sker især, når specialkonsulenter fra forskellige virksomheder kommer ud til deres kunder og foreslår, at der må nyt til, når det gamle er stået af.

Som da en mindre virksomhed med et større regnskabssystem på egen server kontaktede ham, fordi en konsulent insisterede på, at hele deres infrastruktur skulle opdateres for at få systemet til at køre optimalt igen.

– De havde en server, otte computere og nogle printere. Konsulenten ville skifte det hele for omkring 150.000 kroner. Men vi fik det i gang igen ved at installere ekstra hukommelse på serveren og i enhederne. Det kostede under 10.000 kroner, og de var forståeligt nok meget glade for den løsning, fortæller Axel Nielsen.

Aksel har lært at rode med elektronik fra barnsben. Foto: Thomas Bruun Funch

Han strækker armen ud efter et stykke elektronik. Et stort, sort panel med blå knapper i midten og ned til bunden samt et aflangt display i toppen. Knappen til indstilling af grader celsius afslører panelets funktion.

– Det her er et panel til at indstille ventilationsanlægget i en svinestald, forklarer han.
Panelet virker, men der er intet at se i displayet. Indtil Axel kom til undsætning, måtte den lokale landmand genstarte panelet, hver gang han skulle bruge det. Han havde en sekvens lagret i hukommelsen, så han uden den visuelle bekræftelse på displayet nemt kunne indstille anlægget.

Da landmanden ringede, tog Axel ud for at se på problemet. Flere paneler lå gemt på kontoret og havde alle samme fejl.

En opdatering skal være til gavn, ikke til besvær

I en lang periode havde landmanden holdt udluftningen kørende ved at udskifte panelet. Men panelet til det specifikke anlæg kunne ikke længere købes. Så hvis det skulle være fuldt funktionsdygtigt igen, måtte der installeres et nyt anlæg, lød meldingen fra producenten.

– Han gav mig en hel stak paneler, som jeg tog med hjem og undersøgte. Problemet viste sig at være selve displayet og ikke noget med elementerne inde i panelet. Jeg undersøgte lidt på internettet og opdagede, at samme type display sidder i nogle Yamaha keyboards, som man godt kunne få reservedele til. 700 kroner for et nyt display, der er lige til at sætte i, og så kører det bare igen. Så nu kan landmanden selv bestemme, hvornår han vil opgradere sit ventilationssystem, siger Axel Nielsen.

Forkert mindset hos virksomhederne

Problemet ligger i virksomhedernes tilgang til deres forretning, mener han.

– Virksomhederne burde generelt være bedre til at behandle deres egne produkter, som de behandler deres biler. De skifter dækkene, når der er behov for det – de køber jo ikke en ny bil. Men de specialkonsulenter, som kommer ud til kunderne, har altid et sælgerteam, der lever af at distribuere ny hardware eller et nyt system. De har ikke det rigtige mindset i forhold til at bevare det eksisterende. Deres mindset er, at hvis de kan sælge noget nyt, så vil de hellere det, siger Axel Nielsen, der selv lever efter genbrugsfilosofien i sin hverdag.

Mange af de produkter, han selv bruger, er ligesom forstærkeren og cd-afspilleren ikke det allernyeste. Men de opfylder hans behov.

Axel rejser sig målrettet fra sin stol, vender sig rundt og griber ud efter noget i en kasse på reolen. En organizer, kalder han den. Det ligner umiddelbart en gammel, klodset mobiltelefon, indtil han flipper den åben på midten og viser en indvendig skærm og et tastatur.

– Den måde, denne her organizer integrerer dokumenter, kalendere og kontakter på, er simpelthen så intuitiv. Det er ikke lavet bedre nogensinde. Desværre kan den ikke forbinde til min server, der er intet kamera i den, og det betyder, at jeg ikke kan bruge den længere. Men jeg erstattede den først, da Iphone 6 kom. Og den er ikke lige så god, hvis du spørger mig, fastslår Axel Nielsen.

I dag bruger Axel en Samsung Galaxy S5 med Lineage­-OS styresystemet installeret. Det giver mere frihed og sikkerhed end med Samsungs version af Android, mener han.

Telefonen er hverken for gammel eller for ny til hans brug og understøtter stadig de betalingsapps, som han bruger oftest. Men når tiden kommer til, at han skal have opgraderet sit hardware, frygter han, at producenten af hans tekniske udstyr ikke tilsvarende opgraderer sine apps til mobiltelefonen, fordi de hellere vil sælge ham noget nyt.

Axel Nielsen forretning er et forsøg på at gøre op med hovedløse processer, der besværliggør forbrugernes udnyttelse af software og hardware. Ikke en kamp mod udviklingen.

– En opdatering skal være til gavn, ikke til besvær, siger han.

Manglende opdateringer

Man kan fornemme indignationen i Axels stemme, når han som eksempel nævner internetudbyderen YouSee. De tilbyder en e-mailservice til deres kunder, men giver ikke muligheden for at forbinde via IMAP-protokollen. Det gør deres konkurrenter, så der er tale om en manglende opdatering, der besværliggør livet for kunderne, mener Axel. 

– Det gør ikke livet nemmere at få et nyt device, hvis det er software, man skal investere i. Det kan også være omvendt. Jeg ser det lidt som en glidende proces. Hvis verden var skruet sammen, så den var til at have med at gøre, så ville YouSee udbyde deres mails via IMAP, så deres kunder ikke mister alle deres e-mails, når et device ikke længere fungerer, siger Axel Nielsen.

IMAP blev opfundet i 1986, kun to år efter den mindre fleksible POP-protokol, og har været brugt hos blandt andre Google siden 2007. Foretager man en søgning efter IMAP inde på YouSees hjemmeside, kommer der udelukkende resultater fra virksomhedens brugerforum. Kunderne spørger aktivt efter, hvornår IMAP vil være en mulighed.

– Man skal opgradere til noget nyt, når det, man har, ikke opfylder ens behov. Alternativet til, at YouSee får udbudt IMAP, er jo så at flytte udbyder. Eventuelt vælge sit eget domæne og vælge en serverudbyder, der tilbyder IMAP. Ja, det betyder, at man skal til at lære sine kontakter, at de skal skrive til en ny mailadresse, men så har man selv styr på det, siger Axel Nielsen.

I rollen som den moderne landsbysmed er noget af det vigtigste for Axel at hjælpe med at forlænge elektronikkens levetid, selv om producenterne besværliggør reparationer, fordi der kræves særligt værktøj, og fordi udskiftelige dele gemmes langt væk inde i maskinerne.

– Selvom jeg hjælper min familie med at få mad på bordet, så er den vigtigste løn for mig, at jeg kan hjælpe, når nogen har mistet deres filer, eller når Ipad’en ikke starter. Så fikser jeg det og finder billederne af deres børnebørn, eller jeg finder deres gamle mails frem. Og det bliver folk som regel meget glade for, siger Axel Nielsen. 

CV Axel Nielsen

ALDER: 41 ÅR

UDDANNELSE: Har aldrig færdiggjort en uddannelse, men har gået på gymnasium og erhvervsskole og har gennemført, hvad der svarer til grundforløbet på elektromekanikeruddannelsen.

KARRIERE: It-forretning i Kalundborg (reparationer på bundkort)

Kulvaskeri med ansvar for den tekniske drift

Kalundborg Bådebyggeri (installationer, reparationer, VVS)

Peters Marineservice (lavede dieselmotorer)

Driftschef på lodseri i Fredericia – Danish Pilot Service (nu Belt Pilot)

Kommentarer

Log på Mit PROSA for at se eller skrive en kommentar til artiklen