It sikkerhed og kryptering, Overvågning i samfundet

En flod af overvågning

Foto: Pia Ry Photography

I de seks år, der er gået siden Edward Snowdens afsløringer, er masseovervågning gået fra at være en nichedebat til toppen af mediernes dagsorden, skriver Peter Kofod i denne klumme.

Den græske filosof Heraklits mest berømte citat må være det med, at man ikke kan træde ned i den samme flod to gange. Det er godt nok et fejlcitat, men hvad pokker. Man skal jo starte et sted. Det sted kunne være midt i Stillehavet i januar 2013.

Her laver en ung fyr en 12 minutters video, hvor han med forvrænget stemme prøver at lære journalister at bruge kryptering for at beskytte deres kilder. Den slags har aktivister (og PROSA-medlemmer) gjort både før og siden. Privatliv – også på internettet – pressefrihed og whistleblowerbeskyttelse er vigtige emner. Men fyren her har en helt konkret grund til at gøre det: Han har kopieret titusindvis af tophemmelige dokumenter fra sin arbejdsplads på Hawaii, som han vil videregive til journalister.

Fem måneder senere mødes fyren – en systemadministrator ved navn Edward Snowden – med tre journalister på et klaustrofobisk hotelværelse på 'The Mira' i Hong Kong. Resten er historie.

Menneskerettigheder og teknik

I de snart seks år, der er gået, har vi haft en intens debat om overvågning, sikkerhed og krydsfeltet mellem menneskerettigheder og teknik. Nogle gange har det dog føltes som om, det er de samme ting, der fremføres, uden at vi rykker os ud af stedet. Som om det er den samme flod, vi hopper ned i igen og igen, mens overvågningen fortsætter ufortrødent, rettigheder udhules, og de værste aspekter af teknikken forstærkes, mens de bedste minimeres.

Og dét bringer os tilbage til den kronisk fejlciterede Heraklit. Selvfølgelig kan du hoppe i floden to gange. Pointen er, at hvis du jokker derned igen, er det ikke det samme vand længere. Måske er du heller ikke selv helt den samme.

Og sådan er det også med overvågningsdebatten.

Det er ganske forståeligt, at man kan have lyst til gå i fosterstilling over, at det – især i Danmark – har været meget småt med konkrete resultater ovenpå hundredvis af artikler om tusindvis af dokumenter, der afslører efterretningstjenesternes grænseløse masseovervågning af verdens befolkning.

Ingen love er blevet ændret, ingen er blevet stillet til ansvar. Det er stadig op til ildsjæle at lægge sag an mod staten over den ulovlige logning (jeg er selv medstifter af Foreningen Imod Ulovlig Logning). Snowden er stadig i eksil i Rusland. Og det politiske system er stadig absurd ude af sync med virkeligheden. Seks år efter dokumentationen af masseovervågning har vi stadig ”ingen grund til at antage, at der foregår ulovlig amerikansk overvågning”, som en række ministre mod bedre vidende har udbasuneret lige siden.

Så på den led er det den samme flod.

Første skridt på vejen til helbredelse

Men tænk lige seks år tilbage. Inden Snowden var dét her – på trods af, hvad eksperter måtte mene – science fiction. Sølvpapirshatte-stuff. Nu har menneskerettighedsorganisationer emnet højt på dagsordenen. Man kan ikke åbne en avis uden at se historier, der på den ene eller anden måde relaterer til det.

”Verdens mest gennemdigitaliserede land” er endelig begyndt at overveje, om vi ikke bør have en it-strategi udover blot at trykke <enter>. EU-domstolen har to gange dømt, at masseovervågning er ulovligt. Med GDPR har vi for første gang fået en databeskyttelseslov med tænder og økonomisk incitament. Kryptering er blevet så udbredt og anvendeligt for almindelige mennesker, at amerikanske efterretningstjenester for alvor har skruet op for mere målrettede metoder til at få fat i kommunikation (hvilket naturligvis indeholder en masse problematikker, men dog principielt langt er at foretrække fremfor den bevidstløse overvågning af alle borgere).

Techgiganterne kommer jævnligt i problemer, fordi det klima, de opererer i, langsomt men sikkert ændrer sig. Overvågning er gået fra at være noget, man beskæftigede sig med i helt bestemte nicher, til at være totalt mainstream (jeg har selv holdt over 100 foredrag for alt lige fra gymnasier til næsten alle politiske partier).

Der er blevet meget langt mellem politikere, der mener, at vi da bare skal forbyde kryptering, og så er alt godt – og samtidig har Trump hjulpet langt de fleste til at indse, at det måske ikke er smart at give regeringer uindskrænket magt.

Misforstå mig ikke: Vi er ikke ved at vinde kampen. Langt fra. Men for første gang i lang, lang tid ER der en kamp. Og modsat tidligere er der både blandt beslutningstagere og i befolkningen en stigende erkendelse af, at alt dette her ikke ”bare” har med teknik at gøre. Det handler om os. Om hvilket slags samfund vi vil give til vores børn.

Det er, uanset hvad Heraklit eller Snowden egentlig ­mente, ikke helt den samme flod.

Mød Peter Kofod til PROSAs Ungs weekend-arrangement Surveil_it, der har fokus på overvågning. Peter Kofod er skribent og foredragsholder og en af de første i verden, der interviewede Edward Snowden. Hans hjemmeside er https://www.peterkofod.dk/www.peterkofod.dk

botMessage_toctoc_comments_9210