It og samfund, Overvågning i samfundet, Systemudvikling og systemer

Dræberrobotter til diskussion

Dødelige autonome våbensystemer, de såkaldte LAWS, er kommet på FN’s dagsorden. Den potentielle anvendelse af disse våbensystemer rejser ifølge FN en række retlige, etiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål, hvilket  har medført, at emnet  i dagene 13. november til 17. november for første gang blev diskuteret åbent på et FN-møde i Genf. LAWS var i forvejen blevet drøftet  på et uformelt møde i 2014 i en såkaldt ekspertgruppe. Det skete på foranledning af en kampagne ført af en række NGO’er tilbage i 2013, “Campaign to Stop Killer Robots”, som opfordrede til et præventivt forbud. Indtil videre har 21 FN-lande valgt at følge appellen, herunder Argentina, Irak, Pakistan, Peru og Uganda. Til gengæld er appellen blevet mødt med tavshed fra stater, som er kommet længst med at udvikle autonome våbensystemer: USA, Kina og Rusland. Mens diskussionerne om en mulig politisk regulering bevæger sig langsomt, går det hurtigt med den teknologiske udvikling. Den britiske kampdrone Taranis er angiveligt i stand til selv at udpege mulige mål. Eksperter er generelt enige om, at sådanne systemer er, eller er tæt på at være, en generel realitet på samme måde som selvkørende biler.

Mere om FN-mødet: https://www.prosa.dk/link/t-ecd1c8a

 

 

botMessage_toctoc_comments_9210