DuckDuckGo giver websites privacy-karakter

Den privatlivsrespekterende søgemaskine DuckDuckGo gemmer ikke brugernes søgehistorik og anvender heller ikke trackers, der følger dig overalt på nettet.

Nu går DuckDuckGo et skridt videre mod at beskytte netbrugeres privatliv med nye udgaver af DuckDuckGo-appen (fås til iOS og Android) og browserudvidelserne til Chrome, Safari og Firefox. Ud over at blokere trackers giver DuckDuckGo nu også en karakter til websites baseret på deres håndtering af brugernes privatliv. Karakterskalaen går fra A til F og er baseret på websitets trackeranvendelse, om der anvendes HTTPS og websitets privatlivspolitik.

Til at vurdere den sidste del har DuckDuckGo allieret sig med Terms of Service, Didn't Read-projektet. Folkene bag Terms of Service, Didn't Read gennemlæser de ofte meget lange Terms & Conditions for websites og vurderer så, hvor gode betingelserne er set fra brugernes synspunkt.

botMessage_toctoc_comments_9210