Arbejdsmarkedet, PROSA internt

Eftertanker og vejen frem på CSC

Synspunkt: PROSAs næstformand, Hanne Lykke Jespersen, ser tilbage på CSC-konflikten.

Foråret førte PROSA ind i en af de længste og hårdeste arbejdskonflikter, der har været i Danmark i mange år. PROSA/CSC, der havde overenskomsten, tabte denne efter mere end 4 ½ måneders arbejdskonflikt. Vores medlemmer er nu tilbage på arbejdspladsen igen; men mange af dem overvejer naturligvis, om det er et sted, de har lyst at blive. En række af CSC's medarbejdere, herunder en række af CSC's nøglearkitekter, har allerede sagt op. Og dette er, ud fra hvad jeg ved, blot begyndelsen. Headhunterne er flittigt i gang på denne frodige mark. Der er så mange, der forlader CSC, at det tydeligt vil have en negativ indflydelse på virksomhedens mulighed for at drive sin forretning. Mange projekter har haft en stor udskiftning af nøglemedarbejdere – det fremmer ikke leverancerne.

Og 20 af CSC's kundegruppefolk – der stod for afviklingen af kundernes driftsopgaver – er endnu ikke kommet med tilbage på CSC. Det kan kunderne godt mærke – de nye og usikre hænder, som betjener denne funktion, har svært ved at få driftsafviklingen til at fungere. Så mon ikke nogen af CSC's kunder overvejer, om de har den rigtige leverandør.

Det samme gælder nok for CSC's aktionærer. Virksomheden har netop offentliggjort sit regnskab for andet kvartal 2011 (der er første kvartal i CSC's regnskabsår). Det så ikke godt ud – efter sigende hårdt belastet af omkostningerne fra konflikten i Danmark. Aktiekursen for CSC på New Yorks børs er styrtdykket – og er nu under det halve af kursen for blot et par år siden. Tilliden til CSC's ledelse er væk, og aktionærerne har travlt med at sælge deres aktier.

PROSA har fået nogle udmeldelser på CSC, men langt hovedparten af vores medlemmer er blevet. Vi skal nu have evalueret konflikten – det er fint, at sommeren har skabt lidt afstand til begivenhederne. Der er selvfølgelig sket fejl også hos os, som vi kan lære af. Men der er også mange unge it-folk, der har fået deres første erfaringer med fagligt arbejde. Det giver et godt udgangspunkt for det fremtidige arbejde i PROSA.

Alt i alt har omkostningerne for begge parter været meget store. Arbejdsgiveren mødte en modstander, der var opsat på ikke at give sig uden kamp. Og mon ikke det har kostet langt mere, end de havde regnet med. Det har også været dyrt for PROSA – både i penge og form af den tabte overenskomst.

Dansk Erhverv har anvendt HK's landsoverenskomst som et våben mod it-folkenes løn- og arbejdsvilkår, først på KMD, herefter på CSC og senest i virksomheden CSC Consulting Group, hvor der efter konflikten er varslet forringede vilkår.

Alle it-folk, uanset hvilken organisation de så er medlem af, kan nu se, hvor skadelig den HK-overenskomst er for vores forhold. Vi må i løbet af de næste år sammen se på, hvordan vi kan løse denne udfordring. Det bliver ikke let, men heldigvis er bevidstheden om, hvor nødvendig opgaven er, vokset betydeligt.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til endnu en gang at sige tak til de mange, der støttede vores konflikt – det var af uvurderlig betydning med både den økonomiske og moralske støtte.