Arbejdsmarkedet

En gammel ­kending

Foto: Jacob Maarbjerg/Ritzau Scanpix

< 1979 >

Som bekendt er kontingentet til A-kassen steget med 15 kr. pr. måned fra januar 1979 på grund af vedtagelsen af loven om efterløn”, stod der i Prosabladet nr. 1 i 1979. Bladet oplyste, at medlemmer for at få efterløn skulle:

  • være fyldt 60 år, men ikke 67 år.
  • have været medlem af en stats­anerkendt arbejdsløshedskasse i 5 år inden for de sidste 10 år.
  • have dagpengeret
  • bo i landet

Det var fagforbundet SiD, der i 1975 havde foreslået indførelsen af efterløn for personer, der fylder 60 år, og som har haft et særligt belastende arbejde.
Den idé blev samlet op i regeringskontorerne, og i 1979 blev efterlønnen vedtaget af SV-regeringen under statsminister Anker ­Jørgensen (S).

< 2020 >

”Vi kan jo ikke låne os til velfærd”.

Sådan lød titlen på det forslag om en tilbagetrækningsreform, som daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lancerede i sin nytårstale 1. januar 2011.

Efterlønnen skulle afskaffes for de danskere, der på daværende tidspunkt var under 45 år. Reformen, der stadig gælder i dag, blev efter forhandling vedtaget af stort set samtlige partier den 21. december 2011, og betød, at efterlønsperioden gradvis er blevet afkortet fra 5 til 3 år.
Samtidig er aldersgrænsen for, hvornår det er muligt at gå på efterløn, hævet, og modregningen af pensioner i efterlønnen er blevet kraftigt skærpet.

Backspace

Redaktionen dykker ned i gamle udgaver af Prosabladet på jagt efter nedslag, der siger noget om it-fagets utrolige udvikling.

Kommentarer

Log på Mit PROSA for at se eller skrive en kommentar til artiklen