< 1979 >
Som bekendt er kontingentet til A-kassen steget med 15 kr. pr. måned fra januar 1979 på grund af vedtagelsen af loven om efterløn”, stod der i Prosabladet nr. 1 i 1979. Bladet oplyste, at medlemmer for at få efterløn skulle:
- være fyldt 60 år, men ikke 67 år.
- have været medlem af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse i 5 år inden for de sidste 10 år.
- have dagpengeret
- bo i landet
Det var fagforbundet SiD, der i 1975 havde foreslået indførelsen af efterløn for personer, der fylder 60 år, og som har haft et særligt belastende arbejde.
Den idé blev samlet op i regeringskontorerne, og i 1979 blev efterlønnen vedtaget af SV-regeringen under statsminister Anker Jørgensen (S).
< 2020 >
”Vi kan jo ikke låne os til velfærd”.
Sådan lød titlen på det forslag om en tilbagetrækningsreform, som daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lancerede i sin nytårstale 1. januar 2011.
Efterlønnen skulle afskaffes for de danskere, der på daværende tidspunkt var under 45 år. Reformen, der stadig gælder i dag, blev efter forhandling vedtaget af stort set samtlige partier den 21. december 2011, og betød, at efterlønsperioden gradvis er blevet afkortet fra 5 til 3 år.
Samtidig er aldersgrænsen for, hvornår det er muligt at gå på efterløn, hævet, og modregningen af pensioner i efterlønnen er blevet kraftigt skærpet.
