Software, It og samfund

En smuk kode er vejen til simplexity

Som iværksætter har Jonathan Løw været vidt omkring i it-verdenen. I dag anvender han kunstig intelligens som motor i sin nye virksomhed JumpStory, der kaldes en slags Netflix for billeder. Han opfordrer it-professionelle til i fremtiden at sætte sig ind i hele virksomhedens værdiskabelse og ikke kun it-området.

 

Forestil dig, at du eller en kollega skal bruge et billede til en hjemmeside, et nyhedsbrev eller et opslag på sociale medier. Du søger på nettet efter billeder, eller måske bruger du nogle af de billedbaser, der tilbyder næsten gratis billeder af forskellige hverdagssituationer: En logrende hund, en grædende pige eller mennesker, der snakker sammen.

Billedsøgning er en tidskrævende proces. Udvalget er svært at overskue, kvaliteten er svingende, og kan du nu være helt sikker på, at du ikke krænker ophavsretten?

Den situation kender Jonathan Løw alt for godt fra sin karriere som innovatør og kommunikatør. Derfor har han nu sat sig for at revolutionere branchen, og sammen med sin gode ven Anders Thiim Harder har han grundlagt JumpStory, som af Forbes Magazine er udråbt til en af de mest lovende AI startups i Skandinavien.

JumpStory tager den kunstige intelligens dybt ind i fotografiets verden. Så dybt, at ikke alle billederne i fremtiden vil være helt ægte. Mere om det senere.

– Der er brug for mere og mere visuelt indhold til LinkedIn, hjemmesider og nyhedsbreve. Der findes omkring 400 millioner billeder og videoer på nettet, som fotografer har stillet gratis til rådighed, men de er ikke indekseret eller gjort tilgængelige på en nem måde. Vi tager det indhold, der i forvejen ligger der, og gør det tilgængeligt på en smart søgemaskine. Og man kan være sikker på, at når man henter billeder derfra, så kan de anvendes til alle formål, siger Jonathan Løw og henviser til de Creative Commons licenser, som giver ubegrænset adgang til kommerciel brug af billederne.

Netflix for billeder

Fællesnævneren for alle de virksomheder, som Jonathan Løw har været involveret i, er, at de udnytter it og teknologi til at skabe nye forretningsmodeller. Hos JumpStory bruger de kunstig intelligens på en måde, så det er muligt for brugeren at sætte en tekst eller artikel ind i søgefeltet, hvorefter maskinen selv finder de billeder, der matcher indholdet af teksten.

Modellen er allerede døbt Netflix for billeder, og kodeordet for Jonathan Løw er ”simplexity” – et begreb, der handler om at gøre komplekse ting så simple som muligt for brugerne.

– Vi bliver alle sammen mere og mere utålmodige på nettet. Vi vil bare have det simpelt. Tingene skal fungere. Hvis det ikke virker, så er vi væk igen med det samme, siger Jonathan Løw.

I skriver på jeres hjemmeside, at den digitale verden er blevet unødigt kompliceret og uoverskuelig. Hvad mener I med det?

– Bagsiden af digitaliseringen er stress, uoverskuelighed, og at man ikke kan følge med. Tag bare sådan noget som intranet. De fleste hader det, og det er, fordi det er bygget af teknikere til teknikere. Der har ikke været nogen inde over for at skabe brugervenlighed. For nylig skulle jeg til en undersøgelse på hospitalet. I gamle dage fik jeg et brev med en indkaldelse. Det kunne jeg forholde mig til. Men nu får jeg en notifikation om, at der ligger noget i min e-Boks, og så skal jeg huske, hvor jeg har min kode, eller om den ligger på en app. Digitaliseringen har på nogle områder gjort verden nemmere for os, men langt fra på alle.

En smuk kode

Men hvordan vil I sikre, at jeres virksomhed ikke ender på samme måde?

– Vi har nogle udviklere, som er fantastiske til at kode. De kan ligefrem tale om, at koden er smuk, men de kan ikke altid sætte sig udover håndværket og forstå anvendeligheden. Jeg forstår mekanikkerne i kunstig intelligens, og hvad det kan anvendes til, men jeg forstår ikke håndværket. Der er ligesom et spring dér, som vi prøver at skabe sammen. Hvis de ikke koder ordentligt, så er søgemaskinen for mig ikke andet end en forfejlet funktionalitet og dermed et irritationsmoment. Vores mål er at gøre det nemmere for folk indenfor de områder, vi kaster os over.

Er det et generelt krydsfelt mellem udviklere og ledelse, at de har svært ved at forstå hinanden?

– Som udvikler skal man holde fast i sin grundighed og passion, men også erkende, at en af kompetencerne fremover bliver at oversætte den værdi, man skaber, til et sprog, som andre kan forstå. Mange forstår nok ikke, hvad det vil sige at lave grundig kode. Jeg mener: Kode er vel kode, og jeg går ud fra, at du laver det grundigt første gang? Udviklerne bliver frustrerede over, at man ikke forstår den verden, de kommer fra. Der er et krydsfelt mellem en ledelse, som har fokus på forretningsudvikling og mål og deadlines, og nogle udviklere, der har fokus på at levere et ordentligt produkt.

Foto: Lars Bech

JumpStory er hjertebarnet

Oprindeligt satsede JumpStory på at udvikle en algoritme, der kan hjælpe tekstforfattere med at skrive indhold ved at fodre den med data. Først arbejdede de med Natural Language Processing (NLP), som er evnen til at lære en algoritme at forstå sprogets opbygning: Sætninger, metaforer og humor. Næste fase var at lære den at skabe sprog – Natural Language Generation (NLG) – så den eksempelvis kunne simulere en virksomheds sproglige dna.

– Vi arbejder med noget ret eksperimenterende teknologi indenfor content, men dér var vi nok for ambitiøse, fortæller Jonathan Løw.

Nu er der fuldt fokus på at optimere den algoritme, der forstår essensen af en tekst og matcher den med billeder, video og grafik. Målet er at lægge sig midt mellem de gratis og de professionelle billedbureauer, men at være overlegen på søgefunktionen, siger Jonathan Løw, der sammenligner det nuværende billedmarked med den gamle AltaVista-søgemaskine, hvor tingene var opdelt i kategorier, og du selv skulle gøre det meste af arbejdet med søgningen.

En amerikaner fra Bulgarien

Sideløbende arbejder JumpStory med en teknologi, der gør det muligt at ændre i billederne, så du eksempelvis kan udskifte ærkeamerikanske ansigter med personer, der har et dansk eller bulgarsk udseende, så billederne passer ind i en national kontekst for den enkelte virksomhed.

– Hvad hvis vi kan lave en algoritme, som kan skabe ansigter, der ikke findes i forvejen, og sætte de ansigter ind på et eksisterende billede? Du kan ikke se, at det er manipuleret, for det ligner rigtige mennesker. Dermed løser det også hele rettighedsdelen i forhold til de personer, der optræder på det oprindelige billede, siger Jonathan Løw og fremviser en række eksempler på sin computer, mens han understreger, at der også er dataetiske spørgsmål, som skal håndteres i forbindelse med manipulation af billeder:

– Kunstig intelligens er jo hypet helt vildt i øjeblikket, men midt i fascinationen skal man huske, at hvis du ikke har de data, der skal til, og hvis du ikke har ressourcerne til at træne den gennem supervised learning, så er den altså ikke særlig skarp.

BLÅ BOG

Jonathan Løw, 40 år, dansk innovatør, iværksætter og forfatter. Har studeret nordisk sprog og litteratur på Aarhus Universitet.

Stiftede i 1999 virksomheden eForlag.dk – en platform for digital litteratur – og grundlagde i 2008 Engodsag.dk, som gjorde ham til årets it-iværksætter. Har desuden været marketingschef i Bog & idé, Kaospiloterne og investeringsfonden Accelerace.

Udgav i 2016 ’GURUBOGEN’, som blev nummer ét på bestsellerlisten. Aktuel med bogen ’Secret No More’.

Læs mere på www.jumpstory.dk og www.jonathanloew.dk

3 GODE RÅD FRA JONATHAN LØW TIL FREMTIDENS IT-FOLK

1. BLIV BEDRE TIL AT OVERSÆTTE

I fremtiden vil det ikke være nok, at du kan programmere eller er en dygtig systemarkitekt. Efterhånden som it-afdelingen får en stadig vigtigere rolle i alle organisationer, går den fra at være en supportfunktion til at blive en afgørende del af både forretningsudvikling og innovation.

Det betyder for din rolle i it-afdelingen, at du skal forstå resten af organisationen – salg, markedsføring og kundeservice – bedre end før, så du rent faktisk kan levere det, der efterspørges. Gevinsten er samtidig, at det vil gøre det nemmere for dig at blive forstået. Vi forstår først for alvor at gøre os forståelige, når vi har forstået andre, og ofte vil dine specialkompetencer og opgaver skulle ”oversættes”, før de bliver anerkendt, og dine behov for alvor bliver tilgodeset.

Træn dine evner i at lytte og forstå andre ved at stille flere spørgsmål. Du vil opleve, at de også vil begynde at blive mere nysgerrige og forstå dig bedre. Det kan være svært i starten, men jeg lover dig, at du vokser med opgaven!

2. FORKLAR VIGTIGHEDEN

Det har længe været et buzzword, at vi skal være forandringsparate, men det er i virkeligheden et besynderligt begreb. At være parat vil jo sige at være passiv. Vi sidder og venter på, at andre giver os besked på, hvad vi skal gøre.

Hvis du eksempelvis lægger vægt på, at du skal have god tid til at skrive grundig kode eller gennemføre detaljerede processer, så forudsætter det, at resten af organisationen forstår det i tide, inden de allerede har planlagt en strategi eller et forløb, som du så blot skal følge.

Det kræver, at du bliver forandringsskabende og fortæller om vigtigheden af de ting, du brænder for, og de idéer, du har, inden andre beslutter det for dig. Jeg plejer at sige: Enten sidder du med ved bordet, eller også ender du på menuen.

3. BRYD UD AF VIDENSBOBLEN

I Danmark orienterer vi os i alt for høj grad nationalt frem for internationalt. Cirka 95 procent af de danske journalister dækker det, der foregår iblandt seks millioner mennesker. Hvad så med det, der foregår iblandt otte milliarder?

Facebook hjælper dig ikke, for de vil bare levere ting, du klikker på, og selv Googles algoritmer er et stykke hen ad vejen designet til gerne at ville give dig ret – ikke gøre dig klogere.

Derfor kræver det, at vi orienterer os bredere og bevidst opsøger viden og information steder, hvor vi normalt ikke ville kigge, og om emner, som normalt slet ikke ville interessere os eller måske endda strider imod det, vi mener om verden og vores fag. Men det er præcis i dette møde, at vi bliver udfordret, og vores hjerne bliver tvunget til at tænke nyt. Så ud af vidensboblen og omfavn den gigantiske virkelighed udenfor boblen.