Etik i it - hvor går grænsen?

Bør it-professionelle arbejde ud fra et sæt etiske regler, når de udvikler software og dermed præger den retning, resten af samfundet tager? Det spørger forbundssekretær Víðir Valberg Guðmundsson i dette indlæg.

Som it-professionelle er vi i en position, hvor vi er med til at drive udviklingen frem i samfundet. Uden os ville der ikke være meget "vækst" i disse digitale tider. Dette betyder også, mener jeg, at vi har et stort etisk ansvar. Vores fagområde har en stor indflydelse på, hvilken retning samfundet tager. Derfor har PROSA altid beskæftiget sig med, hvordan teknologien påvirker samfundet. For én ting er helt sikker: Teknologi er skelsættende for vores samfunds udformning. Derfor er det vigtigt, at vi diskuterer, hvornår en teknologi er etisk forsvarlig at udvikle, og hvornår vi bør sige fra.

Profit over etik

Der er desværre et væld af eksempler, hvor profit er blevet prioriteret over etik:

  • I 2015 opdagede det amerikanske miljøagentur, EPA, at bilfabrikanten Volkswagen snød med udledningen af livsfarlige gasser. Der var simpelthen nogle udviklere, som var blevet sat til at programmere bilerne til at snyde, hvis en bil blev testet på den måde, EPA tester biler på.
  • Hos Uber har udviklere skrevet det såkaldte "Greyball”-projekt. Greyball sørger for, at ordensmagten i en given by ikke kan få fat i en Uber-chauffør, og har dermed aktivt arbejdet for, at Uber kan eksistere uden for lovens rammer.
  • D4Tec - en virksomhed fra Aalborg - har for nylig solgt sin software til overvågning af sociale medier til en virksomhed ejet af personer med tætte forbindelser til regimet i Dubai. Et regime der vel at mærke har strenge straffe for dem, der taler systemet imod. Og så er det jo belejligt, at Dubai nu har dansk produceret software, der kan bruges til at holde øje med kritikere på sociale medier.

Automatisering og disruption

I PROSA har vi diskuteret konsekvenserne af automatisering i en rum tid. I januar i år holdt vi eksempelvis såkaldte stormøder om automatisering, hvor etik- og teknologiforsker Klavs Birkholm styrede diskussionerne og fik sat tankerne i gang om såkaldt bortrationalisering af arbejde. Klavs Birkholm blev desuden interviewet om it-professionelles ansvar for at kvalificere teknologidebatten i en artikel i marts-udgaven af Prosabladet.

Automatiseringens grimme slægtning - for automatisering er ikke nødvendigvis af det onde - er den såkaldte "disruption". Vi ser smarte San Francisco-startups, der kun er ude på tjene penge på at "forstyrre" eller ligefrem "sprænge" en gammeldags måde, hvorpå vi mennesker interagerer med hinanden, samfundet eller vores køleskab.

Men er det det værd? Er det ikke spild af kolossal viden om systemarkitektur, programmeringsparadigmer og usability at udvikle den næste app, der potentielt går ind og fjerner indkomstgrundlaget for andre faggrupper? Burde vi ikke hellere bruge vores evner til at skabe en positiv forandring for alle, frem for at vi skaber grupperinger i samfundet, der lever et usikkert arbejdsliv i den såkaldte "platformsøkonomi"?

Et løfte for it-professionelle?

Fra sundhedsfaglige professioner kender vi konceptet om et løfte, eksempelvis lægeløftet og sygeplejerskeløftet. Disse løfter er ikke juridisk bindende, men er med til at forpligte den enkelte til at bruge sine indlærte evner på patienter, rige såvel som fattige. Altså en ed, der moralsk binder én til at bruge sine evner til gode handlinger.

Skal vi indføre et sådant løfte for it-professionelle?

Kodeks for it-folk

PROSA oversatte i 2006 version 5.2 af Association for Computing Machinery (ACM) og Institute of Electrical and Electronics Engineers' (IEEE) fælles "Software Engineering Code of Ethics and Professional Practice" til dansk. Den danske version kom til at hedde "Kodeks for it-folk: Etik og professionel adfærd".

Alt fra stræben efter høj kvalitet i det udførte arbejde, og hvordan ledelsen skal tilbyde retfærdig og berettiget løn, til kollegial respekt for andres arbejde og fremme af it-professionens integritet og omdømme i samfundet bliver beskrevet i kodeksens otte principper. Det kan virke som en stor mundfuld, så i stræben efter det enkle og håndgribelige har jeg samlet dem, som i mine øjne kunne danne grundlag for et "Løfte for it-professionelle".

It-professionelle skal:

 

  • Tage det fulde ansvar for eget arbejde. 1.01
  • Kun godkende software, når de har en velfunderet overbevisning om, at det er sikkert, at det overholder specifikationer, består af behørige test og ikke forringer livskvalitet, krænker privatlivets fred eller gør skade på naturen. Det endelige resultat af it-folkenes arbejde skal være til gavn for offentligheden. 1.03
  • Identificere, dokumentere og rapportere til arbejdsgiveren eller kunden, hvis de bliver opmærksomme på problemer af samfundsmæssig interesse ved it-systemet eller tilhørende dokumentation. 2.07
  • Identificere, beskrive og adressere etiske, økonomiske, juridiske og miljømæssige spørgsmål, som relaterer sig til et igangværende projekt. 3.03
  • Hjælpe med at udvikle en organisationskultur, der fremmer etisk opførsel. 6.01
  • Undgå tilknytning til virksomheder og organisationer, som er i konflikt med denne kodeks. 6.10
  • Anerkende, at personlige overtrædelser af denne kodeks er i uoverensstemmelse med arbejdet som it-professionel. 8.09.

Vær med til at debattere videre

Jeg kunne godt tænke mig at komme videre med den her diskussion, så har du input, eller synes du, at jeg er naiv og bør fokusere på andre ting - så send mig gerne en mail på vvg@prosa.dk, skriv et debatindlæg til Prosabladet eller kommentér denne artikel på www.prosa.dk. Jeg glæder mig til at høre fra dig!

botMessage_toctoc_comments_9210