Fagforeningernes rolle, Arbejdsmarkedet

Fagbevægelsen og fremtidens arbejde

PROSA deltager med to delegerede på den femte kongres i vores verdensorganisation, UNI Global Union. Den bliver afholdt den 17.-20. juni i Liverpool.

UNI Global Union kongressen har onsdag vedtaget den centrale udtalelse, som handler om ”Fagbevægelsen og fremtidens arbejde”, eller som det hedder på engelsk ”Unions and the Future of Work”.

I indledningen til udtalelsen opsummeres dens indhold. Her står blandt andet:

”Der sker over hele verden ændringer i arbejdsmarkederne, ansættelsesformerne og samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter. I et komplekst samspil mellem globalisering, klimaændringer, migration, ændringer i den økonomiske magt, demografiske ændringer så vel som digitalisering står mange lønmodtagere stillet overfor dramatiske ændringer, tab af forhandlingsstyrke og fjendtlige politiker rettet mod lønmodtagerne.

Nogle forfattere og eksperter er af den opfattelse, at de digitale innovationer, vi er vidner til i dag – og som medfører tab af job og ændringer af jobindhold – ikke er noget nyt. De fremfører, at disse ændringer ligner de teknologiske tilpasninger, der er sket gennem tiden. Og at erfaringen har vist, at lønmodtagerne, deres kvalifikationer, produktionsmetoderne og forretningen vil blive tilpasset til de nye teknologier. 

Men selvom der er en vis sandhed i denne beskrivelse, er UNI sammen med mange andre globale faglige organisationer, eksperter og kommentatorer af den opfattelse, at det, vi er vidner til, blot er begyndelsen til en radikal forandring (disruption) med langtrækkende konsekvenser for vores arbejdsmarkeder, lønmodtagernes rettigheder og vores samfund. Den stigende betydning af anvendt kunstig intelligens (AI) og opsamlingen af store datamængder vil medføre, at arbejdsstyrken erstattes med robotter og maskiner. Denne udvikling vil ikke kun påvirke et enkelt eller et par fagområder – men vil derimod påvirke alle fagområder og på alle kvalifikationsniveauer”.

UNI forudser altså, at det stigende niveau af digitalisering – sammen væksten i anvendelsen af AI og Big Data – vil medføre radikale forandringer af de samfund, vi kender i dag. Og en af de vigtigste faktorer i denne forandring vil være drevet af stigning i mængden af data, som produceres, og ikke mindst den enorme værdi, som disse data repræsenterer. Konkret vil mængden af data blive firedoblet frem til år 2025, og UNI Global Union vurderer, at ejerskab og kontrol over data fremover vil blive et helt centralt spørgsmål for globale fordeling.

Disse mange data vil være det vigtigste input til AI-processerne, som vil drive en betydelig vækst frem mod 2030. PriceWaterhouseCoopers forudser, at AI alene vil skabe en vækst i det globale bruttonationalprodukt (BNP) på 14 procent, svarende til 15,7 billioner US dollar.

UNI advarer om, at denne enorme opsamling af data også vil kunne bruges til at manipulere den offentlige debat og demokratiske valg – og af den vej vil kunne have en negativ effekt på demokratierne og de individuelle og kollektive rettigheder.

Udtalelsen sætter herefter fokus på de enorme profitter, som globale internetvirksomheder skaber – hvert 10. sekund skaber disse virksomheder et overskud på 23.630 US dollar.

Baseret på tal fra Verdensbanken konstaterer udtalelsen, at jordens lande vil blive ramt skævt af det tab af job, som denne udvikling skaber. De fattigste lande vil blive ramt hårdest, som tallene viser. En OECD-rapport fra 2018 viser, at 14 procent af alle job i OECD-landene vil forsvinde, mens 32 procent af alle job vil ændre sig væsentligt.

På den baggrund konkluderes det, at der investeres alt for lidt i uddannelse og efteruddannelse. Derfor kræver UNI, at der investeres mere i at forbedre løsmodtagernes kvalifikationer med henblik på at sikre, at de fortsat kan have job. Vi kræver, at politikerne handler, og virksomhederne tager ansvar for at beholde deres ansatte i arbejde.

Udtalelsen peger på, at særligt de løst ansatte er truet af denne udvikling, fordi de ikke har de samme rettigheder og økonomiske beskyttelse. UNI kræver, at regeringer og virksomheder tager ansvar for at sikre, at alle lønmodtagere har ret til et ordentligt job med ordentlige løn- og arbejdsbetingelser.

UNI kræver, at det sikres, at udviklingen i BNP ikke må være det eneste mål for samfundsmæssig succes. BNP indeholder ikke kvalitative mål såsom økonomisk inklusion, miljømæssige forhold, socialt velbefindende, lighed, helbred og livsglæde. Der er behov for at skabe nye mål for succes, at investere gevinsterne fra digitaliseringen i at skabe nye gode job og at give lønmodtagerne en andel af de rationaliseringsgevinster, som skabes.

Udtalelsen peger desuden på, at de unge er en særligt truet gruppe. De job, de udfører, er særligt truet af de ændringer, der på vej på arbejdsmarkedet. UNI konstaterer, at der er behov for en indsats på dette område. UNI kræver, at lønmodtagerne får en plads ved bordet, når kursen på fremtidens arbejdsmarked stikkes ud. Vi kræver særligt fokus på etisk brug af kunstig intelligens (AI) og lønmodtagernes ret til kontrol over deres egne data.

Sammen vil vi få dette til at ske, og vi vil sikre en bæredygtig fremtid, hvor lønmodtagerne har kontrol over deres egne livsbetingelser.

botMessage_toctoc_comments_9210