Arbejdsmiljø

Flere unge mænd udsættes for sexchikane

Illustration: Mikkel Henssel

77.000 personer oplevede sidste år seksuel chikane på arbejdspladsen. Selvom mænd rammes i mindre grad end kvinder, tyder forskning på, at konsekvenserne for dem er værre.

Irritation, koncentrationsbesvær og søvnproblemer. Angst, depression og i værste fald posttraumatisk stress-syndrom. Det er bare en håndfuld af de følgevirkninger, som sexchikane ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø bringer med sig.

Sidste år oplevede én ud af 20 kvinder og én ud af 50 mænd seksuel chikane på jobbet. Det viser undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og helbred i Danmark', som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) udgav i februar. Sexchikane rammer især de unge. Hver tiende kvinde under 25 år – et tal, der har ligget stabilt siden 2012 – har svaret, at hun har været udsat for sexchikane inden for det seneste år. Iøjnefaldende er, at omkring én ud af 20 mænd mellem 18 og 24 år tilkendegiver, at de har været udsat for sexchikane. I 2012 var tallet cirka én ud af 70.
– Seksuel chikane er tabubelagt og utroligt skamfuldt. Det er et yderst komplekst område, for det handler om arbejdspladsens kultur og ens egne personlige grænser. Hvornår noget er chikane, er smaddersvært at svare på for den enkelte, siger seniorforsker Maj Britt Dahl Nielsen, der forsker i seksuel chikane ved Statens Institut for Folkesundhed (SIF).

Der er ifølge hende tale om sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Højere tærskel

Maj Britt Dahl Nielsen er overbevist om, at NFAs undersøgelse kun afslører toppen af isbjerget – både når det gælder mænd og kvinder. Hun peger på, at undersøgelsen kun stillede et enkelt spørgsmål, nemlig ”Har du i løbet af det seneste år oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på jobbet?”.
– Det er ikke særligt præcist, og vi aner ikke, hvad de egentligt svarer på, siger hun.

Norsk forskning viser, at flere svarer bekræftende, hvis man spørger om konkrete hændelser, som kan kategoriseres som seksuel chikane.
– Stiller man spørgsmål som eksempelvis ”Har du været udsat for uønskede berøringer?” og ”Har du fået sjofle bemærkninger, du ikke brød dig om?”, så siger flere både mænd og kvinder ja, siger Maj Britt Dahl Nielsen.

Det er langt overvejende kvinder, der udsættes for seksuel chikane. Forskning peger på, at den store forskel mellem mænd og kvinder til dels kan skyldes, at seksuel chikane simpelthen defineres forskelligt.
– Noget tyder, at mænds tærskel er højere end kvinders. De er mindre tilbøjelige til at tolke noget som seksuel chikane, siger Maj Britt Dahl Nielsen.

Et personalegode

Der er også noget, der tyder på, at seksuel chikane af henholdsvis mænd og kvinder tackles forskelligt på arbejdspladsen. NFAs undersøgelse viser, at sexchikane er særligt udbredt inden for døgninstitutioner, i hjemmepleje og på hospitaler. Og i fagforeningen FOA, der organiserer social- og sundhedsassistenter, oplever man i hvert fald, at seksuel chikane er tabubelagt blandt mænd.
– Hvis man som mand siger, at man har været udsat for seksuel chikane, så risikerer man at blive latterliggjort, fordi der er en stereotyp om, at mænd altid er interesserede i sex. Så mænd får at vide, at de bare skal være glade for opmærksomheden, siger arbejdsmiljøkonsulent Charlotte Bredal fra FOA ifølge DR.

Det kan jurist i PROSA Jesper Borre nikke genkendende til. Han har netop hjulpet et mandligt medlem, der blev seksuelt chikaneret af flere kvinder på sin arbejdsplads.
– Han oplevede blandt andet, at nogle kollegaer mente, at han bare skulle nyde opmærksomheden fra kvinderne. Ja, det var faktisk et privilegium, mente de. Men han var meget påvirket af situationen og følte sig dybt krænket. At han ikke fik opbakning i den opfattelse af situationen, gjorde faktisk ondt værre, siger Jesper Borre.

Charlotte Bredal ser derfor ifølge DR et positivt element i, at et stigende antal unge mænd nu angiver, at de har været udsat for seksuel chikane.
– Det kan være et tegn på, at der er ved at komme en mere åben kultur blandt mænd i forhold til det her emne, siger hun.

Store konsekvenser

Følgerne af seksuel chikane er mange, og ansatte, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdet, har 60 procent højere langtidssygefravær, end dem, der ikke har. Er det en kollega eller en chef, der står bag krænkelserne, er sygefraværet meget højere, end hvis det er en klient eller en kunde. Overraskende nok tyder forskningen på, at mænd har større risiko for langtidssygefravær ved seksuel chikane end kvinder.
– Der er en tendens til, at seksuel chikane har alvorligere konsekvenser for mænd, end kvinder. Mænd ser ud til at opleve en højere grad af depression, når det sker, og det ser også ud til i højere grad at gå ud over deres arbejdsglæde, siger Maj Britt Dahl Nielsen.

Hun mener, at der i forholdet mellem mænd og kvinder er en magtrelation, vi ikke kan komme udenom.
– Når mænd bliver chikaneret, bliver det styrkeforhold vendt på hovedet. Måske er det derfor, mænd bliver mere deprimerede end kvinder, siger hun.

Maj Britt Dahl Nielsen glæder sig over, at flere og flere virksomheder inden for de seneste år er blevet opmærksomme på problemerne med seksuel chikane.
– Jeg tror simpelthen ikke, lederne rundt om på arbejdspladserne har været klar over, hvor ofte medarbejderne udsættes for seksuel chikane, og hvor ødelæggende det er for både den, det går ud over, kollegaerne og arbejdspladsen som et hele. Heldigvis kommer der flere og flere retningslinjer på området – både fra arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer samt Arbejdstilsynet, siger hun.

Reaktioner på sexchikane

Sexchikane kan medføre voldsomme fysiske og psykiske reaktioner. Her er nogle af dem:

Kropslige: Hovedpine, maveproblemer, kvalme, muskel­s­merter og ondt i ryg, nakke og skuldre.

Psykiske: Nervøsitet, fortvivlelse, apati, manglende selvtillid, irritabilitet, aggressivitet og koncentrationsbesvær.

Adfærdsmæssige: Passivitet, rastløshed, søvnløshed, nedsat arbejdsevne, isolation, sygefravær og ønske om at forlade arbejdspladsen.

botMessage_toctoc_comments_9210