Endnu et år er gået, og endnu et år venter. Vi er så heldige, at PROSA er i fortsat fremgang på mange områder, vi får flere medlemmer og mange vil gerne være med til at udvikle PROSA og tage aktivt del i det arbejde, vi udfører.
Vi har haft mange emner i spil det forgangne år. Et af dem er den fortsatte debat om frihandelsaftaler. Fortalerne for den slags aftaler forsøger at bilde os ind, at vejen til Paradis er brolagt med internationale handelsaftaler. Med argumenter om, at det vil skabe vækst, velfærd og beskæftigelse, lokker de os til at forringe gældende vilkår til glæde for de store multinationale selskaber og til skade for alle os andre. Undersøgelser viser, at der ganske rigtigt vil ske vækst, men den vil stort set kun omfatte virksomhedernes indtjening. Til gengæld vil der opstå en øget konkurrence arbejdstagerne imellem med løntryk og social dumping som resultat. Vi er ikke imod international samhandel eller globaliseringen, men vi vil gerne have, at det sker på ordentlige vilkår, og det skal i hvert fald ikke have den konsekvens, at vi forringer vilkårene for os selv. Selv om vi lever i en grænseløs verden, må der dog være grænser for, hvad vi skal finde os i.
Globaliseringen antager i øvrigt nogle gange spændende fremtrædelsesformer. Senest har vi set Uber forsøge at smadre en branche under dække af, at de bare ønsker en verden, hvor vi deler ressourcerne på en bedre måde. Skidt med lovgivning, sikkerhedskrav og uddannede chauffører. Bare på med appen og derudad. Det bekymrende er ikke kun, at der faktisk er politikere, som hopper på limpinden, men at de myndigheder, der er sat i verden for at sikre overholdelse af gældende lov, reagerede med samme hast, som SKAT inddriver gæld. Det er dog langt om længe lykkedes at få underkendt Uber og få sat fokus på de ulovlige forhold. Men det er en sej kamp at stoppe den slags, og kampen vil uden tvivl fortsætte i 2018.
Vi har også brugt tid på den fortsatte kamp mod den stigende overvågning og for at bibeholde retten til et privatliv. EU-Domstolen underkendte i slutningen af 2016 endnu engang EU's logningsdirektiv og dermed også den danske logningsbekendtgørelse. Det skulle man i hvert fald tro, men sådan hænger tingene ikke sammen i Justitsministeriet. De vil gerne have tid til at tænke over, om et ulovligt direktiv nu også betyder, at den danske implementering er ulovlig. Faktisk tænker de så meget over det, at der endnu ikke er sket noget. Så det er også et emne, vi kommer til at beskæftige os med i det nye år.
Det samme gælder spørgsmålet om den teknologiske udvikling. Det er jo ikke et ukendt fænomen, at jobområderne i samfundet er i forandring, og vi er efterhånden vant til, at maskiner og robotter overtager dele af arbejdsmarkedet. Så vi har set det ske før, men ikke med den hast, som det sker nu. Og så rammer udviklingen langt bredere end nogen sinde før - også grupper, som vi før har antaget, ikke kunne rammes. Men selv jurister, dommere, læger og ingeniører, og sandelig også it-folk, vil blive ramt de kommende år.
Så arbejdsmarkedet kommer under et stigende pres. Flere undersøgelser peger på, at op imod 40 procent af arbejdet i Danmark kan automatiseres allerede nu med de eksisterende teknologier.
Så det er på vej, hvad enten vi kan lide det eller ej. Men vi savner en politisk vision om, hvordan vi i Danmark kan bruge den teknologiske udvikling til at løse vigtige samfundsrelevante problemer. Hvor er kravene til, hvad vi ønsker robotterne skal løse, og ikke kun den lidt triste opfattelse af, at det kan vi ikke rigtigt gøre noget ved? Udviklingen kommer jo, uanset om vi vil det eller ej.
Og det er selvfølgelig ikke rigtigt. Vi både kan og skal stille krav til teknologien. Den skal udvikles til at hjælpe os med at få et rigt og godt liv, og det skal gælde for os alle sammen. Men hvis vi ikke tør stille de politiske krav og tage konsekvenserne af dem, så bliver det med garanti andre, som kommer til at lade teknologien forme verden ud fra deres interesser.
Det kommer også til at være et indsatsområde, som vi skal beskæftige os med, ikke bare til næste år, men i årene fremover.
Et emne, som vi ikke skal bruge tid på i nogle år fremover, er PROSAs jubilæum. Vi har i årets løb fejret PROSAs 50 års fødselsdag med festskrift, artikler, receptioner og medlemsfester. Det er nu forbi, og vi vil først rigtigt fejre noget igen, når vi når de 60 år. Så nogle ting får vi dog afsluttet i løbet af et år.
Til slut vil jeg takke alle jer aktivister, der lægger frivillige timer i PROSA, og alle jer medlemmer, der bruger PROSA. I er fundamentet for, at vi kan organisere it-faget og stå stærkt sammen. Og også tak til PROSAs og a-kassens medarbejdere, som dygtigt og engageret varetager og fremmer medlemmernes interesser.
Godt nytår til jer alle.
