Arbejdsmarkedet, Ansættelsesforhold, Arbejdsmiljø

Fremtiden flytter ind i vores fabrikker og kontorer

Vores forhold til arbejde og teknologi vil snart ændre sig radikalt. Nye landvindinger inden for it, digitalisering, databehandling og robotteknologi åbner en automatiseret verden på fabrikkerne, i velfærden og servicefagene for mine øjne, men er alle rustet til at følge med udviklingen, eller efterlader den nogle af os tomhændede tilbage?

Messen Automatik 2016 foregår i Brøndbyhallen, der dækker et kolossalt område bag Brøndby Stadion. Det er her, verdens førende teknologier inden for kunstig intelligens, robotteknologi og digitalisering præsenteres på det, arrangørgruppen kalder automationsbranchens festdag. I døren udleveres et kort, som man skal bippe ind overalt, hvor man kommer frem, og som registrerer, hvilke oplæg og stande man har besøgt. 

Hallen er stor, lydniveauet er højt og aktivitetsniveauet intenst. Jeg er her mest for konferenceprogrammet – for at høre, hvordan fremtiden ser ud med en robotfabrikants eller en automatiseret fabriksejers øjne og leve mig ind i tankegangen hos de it-virksomheder, som skal drive automatiseringen frem.

I konferencelokalerne præsenteres cases på virksomheder, som allerede er i gang med at forme de samfundsmæssige konsekvenser for arbejdet og arbejderne. Der er total konsensus om, at vi inden for en meget kort årrække vil se en eksplosiv udrulning af robotter og softwareteknikker, som kommer til at automatisere vores privat- og arbejdsliv - noget flere it-professionelle nok allerede er begyndt at få færten af på deres arbejdspladser.

Hvad med os andre?

Den centrale vision på konferencen er, at Danmark skal fastholde sin status som produktionsland. Den holdning fastslår Jani Lykke Methman, direktør for Arbejdsgiverne, en lille arbejdsgiver- og brancheforening for 2.200 industri-, maskin-, smede-, el-, og vvs-virksomheder med i alt cirka 16.500 medarbejdere, ved messens begyndelse.

Robotterne er midlet til at presse produktionsomkostningerne ned på et niveau, så danske virksomheder kan hente produktionen tilbage fra eksempelvis Kina, Sydøstasien og Østeuropa. Netop sådan en virksomhed er danske Welltec, som vandt Dansk Robotnetværks (DIRA) automatiseringspris 2016. Welltec var i 2014 godt i gang med at flytte sin produktion til Polen, men ombestemte sig og satsede på moderne robotteknologi i stedet. Konsekvensen er voldsomt stigende produktivitet på fabrikkerne i Allerød, men som firmaet indrømmer på konferencen ”også et endnu større krav om specialisering og programmeringsegenskaber til vore faglærte kollegaer”.

Slut med dyre lønkroner

Indstillingen til teknologien såvel som færdighederne til at håndtere den bliver vigtigere på fremtidens arbejdsmarked. Hos Welltec kan man spore to konkrete konsekvenser. For det første kommer robotterne til at stille meget højere uddannelseskrav til arbejdsstyrken. På Welltec kommer det til udtryk ved, at ingeniører dukker op på fabriksgulvet, der hvor smedene har stået de sidste mange år. For det andet erstatter robotterne generelt arbejdskraft på gulvet - også på en måde, man ikke kan uddanne sig ud af. Meget af den økonomiske gevinst ved automationen er netop, at Welltec ikke skal betale dyre lønkroner til landets metalarbejdere.

Fabriksledelsen i Allerød udvalgte, hvem der kunne blive i arbejdet, og hvem der skulle fyres, primært baseret på medarbejdernes indstilling og attitude til den teknologiske udvikling – ikke efter deres direkte faglige kvalifikationer. De fleste af de medarbejdere, som kunne beholde deres job, skulle nemlig alligevel undergå massiv efteruddannelse.

Det signal, som lyser ud af Automatik 2016-messen, er, at vi går en spændende fremtid i møde, hvor teknologien vil åbne nye muligheder, som det endnu er svært at forestille sig den fulde betydning af, selv for de tilstedeværende førende fabrikanter og forskere inden for it og teknik. Huse bygget af animalsk væv, softwareprogrammer, der agerer barista, jurister og læger, kunstig intelligens, som lærer sig selv færdigheder løbende, og cloud-teknologi, som muliggør, at uanede mængder af robotter og softwaresystemer løbende deler deres data og lærer deres færdigheder fra sig, er bare nogle af de tendenser, som messens eksperter vurderer, ligger lige for.

Vi kommer som moderne mennesker til at se lidt i en fremtid, som vil betyde, at de næste generationer vil se tilbage på os som underligt umoderne og støvede, hvor vores verden bliver organiseret på en måde, som er radikalt væsensforskellig fra de sidste 50 års udvikling. Men udviklingen har omkostninger for dem, der vælges fra. Det er også tydeligt. Og det er netop vores generation, som har ansvaret for at sørge for, at samfundet finder løsninger, der sikrer, at teknologien arbejder for alle og får alle med ind i et mere lige samfund.