I den senere tid har der været en del kritik af nogle af de store offentlige it-systemer. Senest er SKATs fælles inddrivelsessystem, EFI, kommet i skudlinjen. Vi har i PROSA arbejdet med problemstillingen og er ved at udarbejde en række anbefalinger til, hvordan risiciene i sådanne projekter kan minimeres. Idéen er blandt andet at sende anbefalingerne til politikere og andre beslutningstagere, som er med til at sætte gang i udviklingen af (større) it-projekter i det offentlige.
Først og fremmest er det nok en overvejelse værd, om det, man gerne vil have digitaliseret, overhovedet bør digitaliseres. Selv om en arbejdsproces kan digitaliseres, kan der være mange gode grunde til at lade være.
Hvis man så ikke kan lade være, har vi en række anbefalinger, hvoraf jeg vil nævne nogle udvalgte. Den fulde liste vil blive offentliggjort på PROSAs hjemmeside, når vi er færdige med at formulere anbefalingerne.
Del systemet op
De fleste it-systemer i 100 millioner kroner-klassen kan deles op i mindre dele. Delene bør være så små, at det ikke er en skandale, hvis enkelte dele fejler og må skrottes. En tommelfingerregel er, at enkelte dele højst må koste fem millioner kroner.
Lav ikke en kravspecifikation på hele systemet fra start
Dag et er den dag, hvor man ved allermindst om, hvad systemet skal kunne. Det giver derfor mening at vente med den samlede kravspecifikation så længe som muligt. Så start med kravspecifikation til den første del, og høst erfaringer med den del, før man laver kravspecifikation til næste del.
Kildekoden skal være ejet af det offentlige
Kildekoden, hvis udvikling er betalt af det offentlige, skal være ejet af det offentlige. Ved at eje kildekoden giver det mulighed for at genbruge dele fra systemet i andre systemer, og man undgår at være låst til én leverandør. Det kan også medføre besparelser, når nye systemer skal udvikles - selv hvis det nye system udvikles af en anden leverandør.
Brug åbne standarder
Brug udvekslingsformater, som er åbne og veldokumenterede og gerne standardiserede. Så bliver det nemmere at udskifte en forældet del med en ny del uden at skulle skrotte hele systemet.
Selv om anbefalingerne hverken er geniale eller epokegørende, viser udviklingen, at der med jævne mellemrum er brug for at genopfriske rådene til en god projektindsats. Det vil vi gerne hjælpe til med, så vi vil jævnligt minde politikerne om, at der findes måder at arbejde på, som kan reducere risikoen for, at store it-projekter løber af sporet og medfører skandaler og pengespild.
