Du burde have fået flere penge i lommen, for statistisk set er du blevet hele 4 procent rigere fra januar sidste år til januar i år.
PROSAs lønstatistik viser i hvert fald, at de privatansatte it-professionelles løn er steget med 5,3 procent. Den højeste stigning i ti år. Men herfra skal trækkes 1,3 procent. Det er det, som Danmarks Statistik har regnet sig frem til, at dagligvarer og andre udgifter i en almindelig dansk husholdning – kaldet prisudviklingen – er steget med i samme periode.
– Det er naturligvis positivt, at de it-professionelles realløn er steget, og at de derfor har fået flere penge mellem hænderne, siger Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA.
Men hun peger i samme åndedrag på, at it-folkene har haft et betydeligt lønefterslæb.
– Vi skal huske, at lønudviklingen gik trægt i kriseårene. I nogle år lå den faktisk under prisudviklingen. Så det er kun på sin plads, at lønnen nu reelt bevæger sig ordentligt opad, siger hun.
Hvorfor lønstigningerne er, som de er, siger tallene i sig selv ikke noget om. Men ifølge Hanne Lykke Jespersen er der en simpel årsag:
– Lønfremgangen er et udtryk for, at beskæftigelsen går bedre. Når der er mangel på arbejdskraft, vil arbejdsgiverne naturligvis konkurrere om at tiltrække it-folkene blandt andet ved at tilbyde mere i løn. Ligesom vores medlemmer vil stå bedre, når den årlige lønsamtale skal afholdes, siger hun.
Ledigheden blandt PROSAs medlemmer lå i januar måned på 3,57 procent.
Stor lønspredning
Så udviklingen er god for de it-professionelle. Men træerne vokser ikke ind i himlen, understreger næstformanden.
– Stigningen er ikke så stor, at den underbygger arbejdsgivernes klager over, de ikke kan finde kvalificeret arbejdskraft. De har i hvert fald ikke fundet det nødvendigt med store lønstigninger, som vi har set i tidligere perioder, siger hun.
3.488 PROSA-medlemmer har afleveret oplysninger fra deres lønseddel i januar til statistikken. Tallene viser, at den gennemsnitlige løn for en it-projektleder er 57.599 kroner, mens en systemudvikler eller it-arkitekt i gennemsnit tjener 56.733 kroner. Folk, der arbejder med brugerunderstøttelse, tjener i gennemsnit 40.539 kroner. Den gennemsnitlige anciennitet for disse lønninger er 16 år.
– Vi har i vores fag en enorm lønspredning og forskel i uddannelsesniveau. Det skal man huske på, når man kigger på de gennemsnitlige tal. Ikke overraskende er det de teknisk tunge job, der aflønnes bedst, ligesom lønningerne er højst i Østdanmark, siger Hanne Lykke Jespersen.
Sammenligner man med resten af det danske arbejdsmarked, er de it-professionelles løn steget 0,6 procent mere end gennemsnittet.
Ligeløn halter
Knap så positivt er det, at lønforskellen mellem mænd og kvinder ser ud til at være blevet en smule større. Ikke meget, men nok til at det vækker bekymring hos næstformanden. Især fordi der for bare to år siden stort set ikke var forskel på mænd og kvinders løn. I år viser statistikken, at kvinder i Vestdanmark i gennemsnit får 4 procent mindre i løn end mænd, mens den gennemsnitlige forskel på kønnenes indtjening i Østdanmark er 2,5 procent.
– Vi ved ikke, hvorfor lønforskellen mellem kønnene er dukket op igen, men det er en kedelig tendens. Især når alle i branchen gerne vil have, at flere kvinder kaster sig ud i faget. Arbejdsgiverne kunne jo begynde med at aflønne kvinder på samme måde, som de aflønner deres mandlige it-folk, hvis de virkelig gerne vil tiltrække flere kvinder, som de jo hævder, at de gerne vil, siger Hanne Lykke Jespersen.
Hun håber, at mænd og kvinder ude på arbejdspladserne vil dele deres lønoplysninger, så det kommer frem, hvis der er en lønforskel. Åbenhed om løn er i det hele taget et stærkt redskab til at sikre sig bedre lønvilkår, mener hun.
– Det er alt andet lige nemmere for en arbejdsgiver, hvis de ansatte ikke kender hinandens løn, for så er der ikke nogen, der ved, at de skal være utilfredse, siger hun.
Optimisme stiger
Deltagerne i årets lønstatistik er blevet spurgt om deres syn på fremtiden. Tror de, der vil blive ansat flere it-kollegaer på deres arbejdsplads i løbet af 2019 eller færre? 56,1 procent af de privatansatte it-folk regner med at få flere kollegaer, mens kun 10,4 procent tror, at de vil blive færre. Også næstformanden er optimistisk:
– Jeg tror, de gode takter fortsætter. Det er jo beskæftigelsen, der er afgørende for lønudviklingen, og der findes snart ikke et område, hvor man ikke skal bruge folk med it-kompetencer. Der er simpelthen tale om udbud og efterspørgsel. Og arbejdsgiverne skriger jo på arbejdskraft, så nu må de også til at betale for den, siger hun.
