OPDATERET Læs også: Klagecenter overruler ministeren og Dimittender får nu ret til hjælp til job i PROSA
I de sidste 30 år har man opnået ret til dagpenge, når man har taget en uddannelse på tre semestre eller 18 måneder, og hvis man inden for 14 dage efter afsluttet uddannelse ansøgte om dimittendoptagelse i en a-kasse.
Denne ret er nu fjernet med et pennestrøg, hvis der er tale om en uddannelse på tre semestre, og man gennemfører på normal tid, og uddannelsen dermed kommer til at vare lidt mindre end 18 måneder.
Det sker på baggrund af, at den statslige styrelse vedrørende arbejdsløshedsforsikring har nyfortolket bestemmelsen.
Det er helt surrealistisk. I bekendtgørelsen står der, at betingelsen for at blive dagpengeberettiget er, at ”uddannelsen skal vare 18 måneder ELLER tre semestre”. Styrelsen begrunder sin nye fortolkning med, at man ikke opfylder betingelsen om 18 måneder. Når man læser afgørelsen, ser det ud til, at styrelsen ganske enkelt ikke forstår forskellen på, om der står ”OG”, eller der står ”ELLER” mellem betingelserne. Heldigt, at de ikke blev programmører – det kunne der jo komme nogle ”sjove” programmer ud af.
Det er nu ikke spor morsomt. I PROSA har vi 40 medlemmer, som netop har suppleret en datamatikeruddannelse op til en bachelorgrad med en tre-semesters ekstra uddannelse. Og vi har mange flere, som er på vej inden for det næste år.
Problemet er selvfølgelig særligt slemt, hvis man ikke får arbejde straks – eller man ikke får arbejde i et helt år, som det kræves for at blive dagpengeberettiget via et job. Hvis ikke det lykkes, står medlemmerne altså uden forsørgelsesgrundlag efter at have taget en uddannelse. Dette på trods af, at de efter den eksisterende praksis har haft en helt berettiget forventning om, at de efter endt uddannelse ville have et sikkerhedsnet, hvis uddannelsen ikke straks skulle give adgang til arbejde.
Det betyder samtidig, at den hjælp, som gives til dimittender for at få job – i erkendelse af, at det er svært at få job, før man har erfaring - den gives ikke til netop denne gruppe, fordi den kun gælder, hvis man er berettiget til dimittendoptagelse i en a-kasse.
En lignende sag har været behandlet i ankestyrelsen, og her har man lagt vægt på styrelsens nye fortolkning af, hvad ”ELLER” betyder. Der har også været stillet spørgsmål til ministeren, som bare har meldt pas og henvist til dagpengekommissionen. Politisk ser der heller ikke ud til at være vilje til at gøre noget for at hjælpe denne gruppe studerende, som har fulgt politikernes ønske og taget en uddannelse på normeret tid.
Tværtimod var Venstres ordfører på området ude at sige, at det var beklageligt, at a-kasserne havde rådgivet folk forkert og dermed givet dem forventning om at have dagpengeret. Det er en utrolig frækhed – selvfølgelig rådgiver a-kasserne ud fra eksisterende praksis. De er ikke synske og har ikke kunnet vide, at praksis ville blive ændret.
PROSA har dog ikke opgivet sagen. Vi er i øjeblikket i gang med at anke en afgørelse for et medlem, og vi agter at forfølge sagen. Vi kigger også på muligheden for at bede ombudsmanden om hjælp. Det kan dog først ske, når ankestyrelsen har behandlet klagen. Hvis dette ikke lykkes, overvejer vi at føre en retssag om spørgsmålet.
Vi opfordrer under alle omstændigheder alle de berørte medlemmer til at søge om optagelse som dimittender, så de kan forfølge sagen, hvis vi får medhold. Kontakt også gerne PROSA. En sag er ikke nok, da sagerne er forskellige.
