Arbejdsmiljø

”Hvad er det for en feminazi, der har skrevet det lort her?"

Enkelte mænd talte med store bogstaver, da PROSA tog temperaturen på ligestillingen blandt de it-professionelle. Den nedslående konklusion er dog, at mange kvinder mistrives, fordi ned­sættende bemærkninger om deres køn er en del af hverdagen.

Det er ingen hemmelighed, at PROSA gerne vil have flere kvinder til at vælge en karriere i it-branchen, hvor kun hver fjerde ansatte i øjeblikket er kvinde.

Set i det lys kan det ligne et selvmål at offentliggøre en undersøgelse, der viser, at hver femte kvinde i branchen har oplevet krænkelser, der spænder fra forsøg på voldtægt til ydmygende kommentarer om udseende og sexappeal.
– Nej, tværtimod! Der er netop brug for at få denne her sexisme, som trives så godt i skyggen, frem i lyset, siger mangfoldighedstræner Rikke Voergård-Olesen.

Hun ejer virksomheden Normværk og har sammen med Kvinfo udarbejdet den omfattende undersøgelse for PROSA.
– Vi har mødt nogle helt utroligt seje kvinder og mænd, som på trods af at de latterliggøres på alle tænkelige måder, kæmper benhårdt for at forandre kulturerne på studiesteder og arbejdspladser. Det gør de netop, fordi de brænder for deres fag, siger hun.

Undersøgelsen viser, at it-faget har meget alvorlige udfordringer. Især hvad tonen og kulturen på arbejdspladser og studiesteder angår. 36,7 procent af de kvindelige studerende angiver, at de har været udsat for en eller flere krænkende handlinger. Tallet for kvinder i arbejde er 44,5 procent. For mænd er tallet henholdsvis 7,5 procent og 12 procent.
– Forskning viser, at det har konsekvenser for det samlede arbejdsmiljø, når nogle udsættes for forskelsbehandling. Mange trives ikke med en seksualiserende eller kønskrænkende tone over for deres kolleger og har det skidt med, at deres kolleger laver sexistiske eller homofobiske jokes, siger Rikke Voergård-Olesen.

Klam luder

Den hyppigste chikane mod kvinder er krænkende eller nedladende kommentarer – om at de ikke er fagligt dygtige, ikke har forstand på teknik, it og kodning, og at de nok hellere må holde sig til sekretæropgaver. Det har hele 34 procent af kvinderne i branchen været udsat for.
– Jeg har været helt rystet ovenpå nogle af interview­ene. Dét at sidde og kigge et andet menneske i øjnene, som fortæller om at blive kaldt en klam luder og alt muligt andet og at blive nedvurderet på grund af køn, det er ret vildt. Jeg har så meget respekt for de kvinder, som bliver i branchen og kæmper for, at de selv og andre kvinder kan være inden for it-faget, siger Rikke Voergård­-Olesen.

Den hyppigste chikane for mænd er stødende eller ubehagelige kommentarer om krop, udseende eller seksualitet. Det oplever 6 procent af de mandlige medlemmer ifølge undersøgelsen.

Oldnordisk forståelse

Rikke Voergård-Olesen oplevede stor velvilje fra mange mandlige medlemmer. Men en håndfuld synes, at det, PROSA har gang i, er det rene idioti: ”Hvad fanden tror I, det er for en branche, vi arbejder i? Der er næppe tvivl om, at PROSA har købt ind på tidens identitets-politiske tåbeligheder. Klaphatte!”

Til den slags udsagn siger Rikke Voergård-Olesen:
– I årevis har der været en særdeles sejlivet dansk myte om, at vi har ligestilling. Denne myte er meget effektiv til at lukke munden på folk og få dem til at vende det blinde øje til ligestillingsproblemer. Problemerne pakkes ind i oldnordiske hverdagsforståelser af køn. Der trækkes på stereotype forestillinger, om at mænd og kvinder er vidt forskellige og fra naturens side har forskellige kompetencer, på trods af at forskning for længst har gjort op med disse myter. Derudover handler det også om privilegier og angst for forandring.

Hun finder det helt naturligt, at fagforeningerne sætter fokus på ligestillingsproblematikken, fordi det er deres opgave at sikre medlemmerne ordentlige arbejdsvilkår og ikke mindst et godt ­arbejdsmiljø.
– Så skal man som fagforening se den anden vej og acceptere, at medlemmer får det skidt af at gå på arbejde på grund af en nedværdigende og seksualiserende jargon? Nej – selvfølgelig ikke, siger Rikke ­Voergård-Olesen.

Ledelsens ansvar

Hanne Lykke Jespersen, næstformand for PROSA, mener også, at PROSA som fagforening for it-faget har et kæmpe ansvar for at komme de alvorlige problemer i faget til livs.
– Vi skal først og fremmest hjælpe alle de af vores medlemmer af alle køn, som har været udsat for de her helt uacceptable krænkelser, og vi skal uddanne vores tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i trivsel, chikane og krænkelser, så vi kan forebygge fortsatte krænkelser på it-arbejdsmarkedet, siger hun.

I Dansk Industri (DI) kalder digitaliseringspolitisk chef Christian Hannibal PROSAs undersøgelse for ”sørgelig læsning”.
– It-branchen og it-studierne har jo i mange år været mandsdominerede, men det skal selvfølgelig ikke være nogen undskyldning for dårlig opførsel. Og med dårlig opførsel får vi jo aldrig gjort kønsbalancen mere lige. Det er en skam, for så taber vi adgang til en masse kvindelige digitale talenter, siger han.

Christian Hannibal er slet ikke i tvivl om, hvem der skal gå forrest for at ændre den usunde kultur.
– Et trygt arbejdsmiljø er klart et ledelsesansvar. Punktum, siger han.

Han opfordrer derfor alle DI’s medlemsvirksomheder til at etablere klare rammer for at sikre rummelige og mangfoldige arbejdspladser. Hvordan de helt konkret griber opgaven an, svinger fra virksomhed til virksomhed.
– Nogle tager det op som særligt emne i deres samarbejdsudvalg, andre gør det til et emne for deres APV, mens andre igen arbejder med firmapolitikker og lignende, siger han.

Han oplyser, at DI faktisk i kølvandet på PROSAs undersøgelse tog initiativ til at mødes med en række af deres digitale virksomheder for at drøfte, hvordan de oplever problemstillingen, og om der dels er gode erfaringer, man kan sprede ud, og dels om der er behov for yderligere tiltag.
– Nu er drøftelsen desværre udskudt på grund af coronakrisen. Men det er ikke et emne, der bliver glemt, fordi det er så vigtigt, at der er plads til alle på arbejdspladserne i it-branchen, uanset om man hedder Simon eller Signe, siger Christian Hannibal.

Adfærdskodeks

Opmærksomheden på en sund arbejdskultur skal kickstartes fra dag ét, mener Lene Rehder, der er studiechef på ITU. Hun tager med egne ord undersøgelsens resultater ”drønalvorligt”.
– Hver eneste seksuel krænkelse er én for meget. Men vaner er sejlivede, og det tager lang tid at ændre dem. Det er ikke let, men vi arbejder benhårdt på at komme den slags ting til livs, siger hun.

ITU har som erklæret mål at få flere kvinder til at vælge et it-fag og har blandt andet nedfældet et adfærdskodeks. Her står, at de studerende ikke bør ”opføre sig på en måde, der fornærmer, intimiderer og er fjendtlig, nedgørende eller ydmygende over for andre”. De studerende har selv har været med til at udforme kodekset, og det kommer til udtryk fra allerførste studiedag.
– Vi har et styret introforløb, hvor vi som ledelse sikrer, at de studerende fra starten ved, hvilket studiemiljø vi ønsker, og hvilke regler der gælder her. Vi tilstræber, at de studerende får kulturen helt ind under huden med det samme, siger Lene Rehder.

Og det fokus ser ud til at give pote.
– Vi har hen over årene fået flere og flere kvindelige studerende – og de bliver nu hos os, siger studiechefen.

Mens frafaldet blandt de mandlige studerende ligger stabilt, er tallet blandt kvinderne hen over årene faldet fra 33 til 18 procent. 
– Kvinderne vil jo gerne have en karriere inden for it-faget. De finder faget anvendeligt og samfundsnyttigt, og de er rigtig gode til det, siger Lene Rehder.

Tag kontakt hvis du oplever chikane

Du er altid velkommen til at kontakte PROSA, hvis du selv har oplevet chikane eller krænkende adfærd, og du ønsker råd og vejledning til din situation. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi foretager os ikke noget i din sag uden dit udtrykkelige samtykke – hverken i forhold til din arbejdsplads, dit uddannelsessted eller andre myndigheder.
Ring 33364141 eller skriv til faglig@prosa.dk

Udvalgte resultater fra rapporten

Kollegaer krænker

78,9% af de kvinder, der har fået kommentarer
om deres krop, seksualitet eller udseende, siger, de kom fra en kollega. 42,2% siger, at det var en leder.

Vidne til chikane

14% af kvinderne siger, at de et par gange i løbet af deres karriere har været vidne til, at en kollega blev krænket.

Kender ikke politikken

37% af kvinderne og 33% af mændene ved ikke, om der er en politik om seksuel chikane på deres arbejdsplads.

Citat fra kvinde i rapporten:

"Jeg hører jævnligt fra mine mandlige udviklerkollegaer, at jeg har opnået særlige privilegier på grund af mit køn. At kvinder ikke kan finde ud af teknologi af nogen art"

Læs rapporterne i deres fulde længde på prosa.dk

3 råd til at få en god arbejdsplads

FORSTÅ

Ledelsen skal forstå, at der er et problem, og at det er et problem for hele arbejdspladsen. Herefter skal medarbejderne inddrages i arbejdet med at forandre kulturen.

UDDAN

Tillids- og arbejds­miljø­repræsentanter skal uddannes i at understøtte den gode kultur for alle og med ledelsen forestå tiltag, som kan tackle modstandsreaktioner.

REFLEKTÉR

Tjek om humor og omgangs­­former på arbejds­pladsen er ekskluderende. Alle skal spørge sig selv: ”Hvis det, jeg siger, bliver sagt til mig, ville jeg så selv have det godt med det?”