Digital forvaltning, It og samfund, Software, Systemudvikling og systemer

Hvad er usability?

'Brugervenlighed' er ikke dækkende, når det gælder om at finde et ord for at udvikle løsninger, som sætter en gruppe brugere i stand til at løse deres opgaver hurtigt og korrekt. Det mener Jan Stage, professor på datalogisk Institut.

ISO-definitionen af 'usability' er "the extent to which a product can be used by specified users to achieve specified goals with effectiveness, efficiency, and satisfaction in a specified context of use".

Ifølge Jan Stage, professor på Datalogisk Institut, Aalborg Universitet, og med mange års erfaring på området er det en brugbar definition. På dansk kommer vi dog lidt til kort, når vi skal forsøge at komme tættere på det, der også traditionelt er blevet kaldt 'brugervenlighed'.

– For det første er 'brugervenlighed' ikke så heldigt et ord, for det lugter langt væk af 70'erne, hvor specialister udviklede systemer, hvor de så kunne vælge at være 'venlige' over for brugerne og konstruere systemerne, så de overhovedet var til at finde ud af at bruge. Vi har forsøgt med ordet 'brugbarhed' – som er mere dækkende – men i dag må man sige, at 'usability' er blevet det mest anvendte ord, siger han.

Hvad angår selve ISO-definitionen, er der også en udfordring med ordene 'effectiveness' og 'efficiency', så Jan Stage giver følgende bud på en udlægning.

– Usability går ud på at udvikle løsninger, som sætter en specifik gruppe af brugere i stand til at løse deres opgaver korrekt ('effectiveness') og hurtigt ('efficiency') med afsæt i den sammenhæng, som opgaverne skal udføres i. Og han tilføjer:

– Hvis vi så dropper 'satisfaction'-delen af ISO-definitionen og i stedet taler om det nyere og bredere begreb 'user experience', er vi ved at være der.

Globale og lokale problemer

Den store danske skikkelse inden for usability, Jakob Nielsen, beskrev i sin bog fra 1993, "Usability Engineering", hvad der blandt andet karakteriserer et brugervenligt system. Det er let at lære, let at huske, effektivt, hvilket vil sige, at brugeren er i stand til at udføre sine opgaver, og det er tilfredsstillende for brugeren at betjene sig af systemet.

En problematik ved Jakob Nielsens beskrivelse er dog, at der i høj grad er forskel på systemer, påpeger Jan Stage. Meget komplekse systemer, der ikke er specielt lette at lære at bruge, kan være meget effektive, når man først har lært at bruge dem.

Udviklingsprocesser

Et er, hvad usability er, noget andet er, hvordan usability integreres i en udviklingsproces. Ifølge Erik Frøkjær, lektor på Datalogisk Institut, Købehavns Universitet, er der et grundlæggende problem i de meget styrede og specifikations-orienterede processer.

– I den traditionelle vandfaldsmodel er det meget vanskeligt at give plads til læring undervejs. Og kernen i usability og brugerinddragelse er lige nøjagtigt at give plads til læring om brugerens anvendelse af løsningen i løbet af udviklingsprocessen, siger han.

Erik Frøkjær mener, at de agile udviklingsmetoder typisk vil give bedre plads til den nødvendige læring, men han understreger, at ingen af de to hovedmodeller i sig selv giver garanti for høj grad af usability. 

Jan Stage har en lidt anden vinkel på problemstillingen.

– Hvis man virkelig skal satse på usability inklusive et forløb med en grundig usability-evaluering, giver den klassiske vandfaldsmetode, som også typisk anvendes til længerevarende projekter, bedre mulighed for at planlægge usability-evalueringen. De nyere agile procesmodeller bliver typisk anvendt på lidt mindre udviklingsprojekter, hvor det ikke er realistisk at indlægge et evalueringsforløb på op til halvanden måned og 150 persontimer, mener han.

Jan Stage tilføjer, at den løbende brugerinddragelse i de agile udviklingsmodeller kan være en god metode til at fremme usability i løsningerne. Udfordringen her er dog, at brugerne, der deltager i den type forløb, ikke bliver ved med at være 'nye'. Derfor vil de ikke være en erstatning for de brugere, man involverer i egentlige usability-evalueringer.