“Hvis post sendes personligt til en juridisk person, er det et brud på brevhemmeligheden, hvis andre åbner posten uberettiget. Forbrydelsen er fuldbyrdet, i det øjeblik posten bliver åbnet”.
Det kan man læse sig til ved opslag i den danske Wikipedia-udgave om den danske grundlov. I den digitale udgave af et brev har opfindelsen af moderne og effektive krypteringsteknikker i princippet fungeret som en nådegave til at indføre samme privatlivsbeskyttelse.
I praksis skorter det dog ikke på interesser, som arbejder fokuseret på at svække de muligheder. Argumenterne er mange: Bekæmpelse af terror og organiseret økonomisk kriminalitet nødvendiggør indgreb i brevhemmeligheden og svækkelse af implementerede teknologier til sikker kommunikation og databeskyttelse, har det fra tid til anden lydt i de sidste 30 år.
En af de afgørende ting er her proportionaliteten. Hvor omfattende skal truslerne mod et retssamfund være, før vi kan retfærdiggøre, at alle borgeres privatliv og andre rettigheder krænkes eller svækkes? Den vurdering må aldrig overlades til hemmelige tjenester eller hemmelige domstole.
Enestående matematikere og geniale kryptologer har skabt værktøjer, som kan sikre os mod masseovervågning og værne om privatlivets fred. Visionære politikere og embedsmænd har gennem årene forsøgt at skabe en infrastruktur, som kunne have båret begreber som brevhemmeligheden ind i en nutidig kontekst. I Danmark havde den digitale signatur potentiale til at udgøre en rygrad for sikker kommunikation for borgerne. Men det nuværende NemID er endt som det, der på krypto-lingo kunne kaldes en degenereret PKI med indbygget key escrow.
Realiteterne lige nu er, at størstedelen af den digitale kommunikation foregår i klar tekst - som fortidens postkort. Den offentlige infrastruktur overholder ikke de sikkerhedskrav, som man bør stille til sikker kommunikation, og endelig er de kommercielle mailsystemer, som hovedparten af os internetbrugere anvender, overvåget af efterretningstjenester med statsansatte hacker-enheder eller kommercielle virksomheder.
Et svar på alle disse digitale elendigheder kunne komme fra fagforbund her i Danmark og i udlandet. Her er musklerne til at kunne skabe en sammenhængende privatlivsbeskyttende infrastruktur for medlemmerne. Og rent teknisk er det lettere end nogensinde: Basér det på mailsystemer som Protonmail og Tutanota med end-to-end-kryptering og servere placeret i europæiske lande med fornuftig databeskyttelseslovgivning.
