It og samfund

It-folk hacker krystalkuglen

Prosabladet har spurgt otte it-professionelle om, hvad der bliver it-fagets største udfordring i 2021. Læs svarene fra Lone Juul Dransfeldt Christensen, Thomas Ploug, Mikkel Lodahl, Henrik Kramselund Jereminsen, Bjarke Alling, Rikke Zeberg, Sine Zambach og Claus Brabrand.

Lone Juul Dransfeldt Christensen er sikkerhedsarkitekt hos Bang & Olufsen. Hun er certificeret etisk hacker (CEH) og cloud security professional (CCSP) og hacker dagligt løs på B&O’s it-systemer for at identificere og udbedre sårbarheder.

Hvilken personlig erfaring fra dit arbejdsliv tager du med dig fra 2020 ind i 2021?

Mine personlige erfaringer relaterer sig hovedsageligt til ­pandemien, som har skabt en masse udfordringer, men også ­muligheden for at kigge indad og reflektere. Så jeg har kigget på, hvordan jeg arbejder, og hvordan jeg skaber en balance mellem arbejde og livet ved siden af.

Hvilket emne, trend eller diskussion inden for it vil – set fra dit it-faglige perspektiv – komme til at præge 2021?

Mange har været nødsaget til at arbejde hjemmefra, hvilket stiller nye krav til it-sikkerheden. Det vil også præge 2021, så vi skal arbejde videre med, hvordan vi bedst muligt sikrer en organisation, når store dele af arbejdsstyrken ikke længere er på kontoret. Derudover har pandemien haft indflydelse på verdensøkonomien, hvilket vi desværre ser to modstridende reaktioner på: Flere virksomheder skærer ned på it-sikkerheds­budgettet, samtidig med at arbejdsløshed skaber motivation for cyberkriminalitet. 2021 vil også blive præget af udrulningen af 5G, som stiller nye krav til it-sikkerhed.

Hvad vil i dine øjne blive it-teknologiens største udfordring det kommende år?

En af de største udfordringer i de kommende år bliver manglen på kompetencer. Der er fart på digitaliseringen, som er blevet omsiggribende, hvilket stiller store krav til it-sikkerhed og hermed behov for ressourcer med de rette it-sikkerhedskompetencer.

Hvad er dit nytårsønske på dit eget it-felt i 2021?

At samarbejdet mellem Danmarks it-sikkerhedseksperter og det offentlige forbedres, så vi i samarbejde kan beskytte de danske borgere.

Thomas Ploug i gang med at åbne en black box. Foto: Magnus Møller

Thomas Ploug er professor ph.d. ved Aalborg Universitet i København. Arbejder med problemer inden for anvendt etik, herunder specielt dataetik, sundhedsetik og forskningsetik. Tidligere medlem af Etisk Råd og nuværende medlem af SIRI-kommissionen.

Hvilken personlig erfaring fra dit arbejdsliv tager du med dig fra 2020 ind i 2021?

Som dataetiker med interesse for kunstig intelligens (AI) har det været opmuntrende at iagttage, hvordan diskussionen af de etiske aspekter af AI har engageret forskere, udviklere, politikere, organisationer, ekspertudvalg og kommissioner over hele verden. Etisk ansvarlighed er blevet et kollektivt projekt snarere end ideologi og interessekamp.

Hvilket emne, trend eller diskussion inden for it vil – set fra dit it-faglige perspektiv – komme til at præge 2021?

Klima og AI. Særligt to forhold: Dels klimaaftrykket fra AI, dels hvordan AI kan anvendes målrettet i at løse det globale klimaproblem.

Hvad vil i dine øjne blive it-teknologiens største udfordring det kommende år?

Typer af AI rejser som bekendt det såkaldte black-box problem – umuligheden af at forklare alle aspekter af AI ”beslutninger”. Mange har ydet bidrag til løsningsforslag. Selv har jeg foreslået, at kravet til AI ikke er forklaring i streng forstand, men information, som gør det muligt for borgere at anfægte AI-beslutninger. At finde en passende regulering, der kan guide AI-udviklingen, er et problem, der skal løses i den nærmeste fremtid.

Hvad er dit nytårsønske på dit eget it-felt i 2021?

Som dataetiker har jeg to ønsker. For det første, en afbalanceret regulering. Brugen af AI skal reguleres på måder, der sikrer demokratisk kontrol, men reguleringen må ikke ødelægge mulighederne for at gavne samfundet gennem udviklingen af AI. For det andet, at der gøres en indsats på samfundsniveau for at øge den almindelige borgers forståelse for AI. Demokratisk kontrol med AI starter med dannelse.

Mikkel Lodahl har forelsket sig i sin avatar. Foto: Magnus Møller

Mikkel Lodahl er leder af Institut for Dansk Spiludvikling ved Erhvervsakademi Dania i Grenå, hvor han uddanner spiludviklere. Han rådgiver virksomheder, investorer og EU-kommissionen og har skrevet bogen "#dkgame" om den danske spilbranche.

Hvilken personlig erfaring fra dit arbejdsliv tager du med dig fra 2020 ind i 2021?

At mange konferencer, møder og vejledningssessions slet ikke behøver at være fysiske. Der er plads til meget mere virtuelt, end jeg troede. Noget skal være fysisk, men meget transport, klimapåvirkning og budget kan spares.

Hvilket emne, trend eller diskussion inden for it vil – set fra dit it-faglige perspektiv – komme til at præge 2021?

Tre ting i forhold til spil:

  • Stadig mere plads til diversitet bredt, stadig flere opgør med specielt sexisme efter afsløringerne af Ubisoft og med folk som Meghna Jayanth og POC in Plays utrættelige arbejde.
  • Kina kommer mere ind på det vestlige spilmarked, fordi de har mistet sikkerheden på det hjemlige marked efter den lange udgivelsespause forrige år. Det første eksempel, Genshin Impact, kom for nylig, og mange vil følge efter.
  • Kampen om platformejeres ret til at tage procenter af indtjeningen og styre indholdet i forlængelse af Epic vs. Apple/Google-sagen.

Hvad vil i dine øjne blive it-teknologiens største udfordring det kommende år?

Regulering. It-branchen generelt – herunder spilbranchen – har længe levet højt på, at ingen lovgivere helt forstod, hvad det gik ud på. Det ændrer sig nu, samtidig med en stigende interesse for at regulere generelt. Det, tror jeg, grundlæggende er fint, men jeg er ikke sikker på, at it-branchen er klar til det.

Hvad er dit nytårsønske på dit eget it-felt i 2021?

At spilbranchen i hele verden får bedre arbejdsforhold – som minimum på linje med resten af it-branchen.

Henrik Kramselund med sit surfbræt i december. Foto: Magnus Møller

Henrik Kramselund Jereminsen er it-sikkerhedsekspert og ejer af it-sikker­heds­firmaet Zencurity. Han underviser desuden på KEAs diplomuddannelse i it-sikkerhed og har gennem årene arrangeret en lang række kurser i PROSA.

Hvilken personlig erfaring fra dit arbejdsliv tager du med dig fra 2020 ind i 2021?

Fjernundervisning er svært. Jeg bruger ofte fysiske demoenheder og netværk. Der var problemer med HDMI fra Qubes OS, og lyden var elendig. Året sluttede til gengæld med, at flere nye folk kom på kurser – det er en kæmpe fordel! Glæder mig til at udforske mixed undervisning med kombiløsninger og flipped learning.

Hvilket emne, trend eller diskussion inden for it vil – set fra dit it-faglige perspektiv – komme til at præge 2021?

Vi er blevet mere uformelle og chill i 2020. Alle har haft ­udfordringer og løst dem med kort varsel. Det betyder, at vi er mere fleksible. Nogle opgaver kan rent faktisk udskydes. Selv om arbejdet er stressende, kan vi gøre arbejdslivet mere menneskeligt.

Hvad vil i dine øjne blive it-teknologiens største ­udfordring det kommende år?

Største udfordring: Slow the fuck down. Lad være med at springe fra idé til implementering. Nogle idéer er dårlige som for eksempel smittestop/kørekort-app. Estimering af omkostninger og konsekvenser for brugere og målgrupper – men bestemt også andre – skal være med i ligningerne. Ikke alt skal digitaliseres med komplikationer og skadevirkninger til følge.

Hvad er dit nytårsønske på dit eget it-felt i 2021?

Mit it-sikkerhedsønske er: Smid AI-begrebet på porten og tag igen basal sikkerhed alvorligt. Gammeldags struktureret gennemgang over det hele er grundstenene for sikkerheden. Sørg for backup mod ransomware, sæt jeres navneservere på hver sin /24, mindsk DDoS, sæt 2-MFA Motherfucker Auth op!

Bjarke Alling med 2020-vartegnet: Mundbindet. Foto: Magnus Møller

Bjarke Alling er bestyrelses­formand for it-virksomheden Liga, medlem af hovedbestyrelsen i IT-Branchen og formand for den private del af det nationale Cybersikkerhedsråd.

Hvilken personlig erfaring fra dit arbejdsliv tager du med dig fra 2020 ind i 2021?

Lad os tage fat i elefanten i rummet med det samme: Corona. Fra fysiske møder til 100 procent virtuel på få uger. Virtuelt kræver mere mentalt, men er også effektivt på en ny måde, som vi kan drage nytte af fremover.

Hvilket emne, trend eller diskussion inden for it vil – set fra dit it-faglige perspektiv – komme til at præge 2021?

Det største problem for tiden er ransomware. Mange gør deres bedste og bliver alligevel et offer for disse skrupelløse angreb. Konsekvenserne er store. Udover ransomware bekymrer det mig at se de mange forsøg på phishing og smishing mod almindelige danskere. Det nedbryder tilliden til det digitale og skaber en dyb cyberangst.

Hvad vil i dine øjne blive it-teknologiens største udfordring det kommende år?

Udfordringen bliver at finde den rette balance mellem alle fordelene ved digitalisering kombineret med en grundrespekt for privatliv og et vedvarende fokus på styrket sikkerhed. Jeg har tidligere talt om, at i årtiet med nullerne blev internettet for alvor rullet ud, i tierne blev det mobilt, og her i tyverne skal vi så gøre det sikkert. Vi skal mentalt indstille os på, at den ny normal kræver, at vi tænker sikkerhed – hele tiden. Gør vi ikke det, vil andre handle på vores vegne, men mod vores interesser.

Hvad er dit nytårsønske på dit eget it-felt i 2021?

En ny, god, solid og national cyberstrategi for hele landet. En strategi, som også sikrer, at almindelige danskere, virksomheder – store som små – og hele den offentlige sektor får vigtige og motiverende initiativer, som øger sikkerheden og gør os alle så robuste, at vi ikke bare lukker hullet, men at vi kommer på forkant af cybertruslen.

Rikke Zeberg med sit digitale kørekort. Foto: Magnus Møller

Rikke Hougaard Zeberg har de sidste tre år været direktør i Digitaliseringsstyrelsen. Styrelsens seneste lancering er det digitale kørekort, som blev downloadet 525.000 gange det første døgn. Den 1. januar 2021 er hun startet som branchedirektør og chef for digitaliseringspolitik i Dansk Industri.

Hvilken personlig erfaring fra dit arbejdsliv tager du med dig fra 2020 ind i 2021?

Hjemmearbejde har vist sig at give større værdi, end jeg troede – og jeg er overbevist om, at hjemmearbejde fremover kommer til at spille en større rolle. Pandemien har dog samtidig vist, at fysisk tilstedeværelse og samarbejde er en forudsætning for god trivsel og gode resultater, så vi skal finde den rigtige balance.

Hvilket emne, trend eller diskussion inden for it vil – set fra dit it-faglige perspektiv – komme til at præge 2021?

Brugen af data, og hvordan vi opbevarer vores data, bliver en stor diskussion i 2021. Nye teknologier og cloud-løsninger giver stor værdi. Shrems II-dommen fra EU stiller imidlertid urealistiske krav til den enkelte virksomheds kortlægning af data-flow og undersøgelse af tredjelandes regelgrundlag. Vi skal passe godt på data, men der skal være proportionalitet i de krav, der stilles til virksomhederne, og det er ikke tilfældet efter Shrems II. Vi skal have løst den problemstilling, og den kan kun løses på EU-niveau. 

Hvad vil i dine øjne blive it-teknologiens største ­udfordring det kommende år?

Cybersikkerhed – de it-kriminelle bliver hele tiden dygtigere. I takt med digitaliseringen skal sikkerheden også følge med.

Hvad er dit nytårsønske på dit eget it-felt i 2021?

Virksomhederne er i fuld gang med den digitale transformation, og nye teknologier og data skal være med til at løse nogle af de store udfordringer, vi som samfund står overfor. Jeg starter et helt nyt kapitel i mit arbejdsliv som branchedirektør og chef for digitaliseringspolitik i DI, og jeg glæder mig rigtigt meget til at komme i gang med de mange spændende opgaver og dagsordner.

Sine Zambach i et umage makkerpar med Lego Mindstorm og Smart Gurlz. Foto: Magnus Møller

Sine Zambach forsker i data science og AI på CBS, men arbejder også for en større diversitet i it-branchen blandt andet med bogen ”Kvinde kend din kode” og i IT-kvinderådet, Coding Pirates og DigiPippi. Modtog prisen Tech Advocate of The Year 2020 hos Nordic Women in Tech Awards.

Hvilken personlig erfaring fra dit arbejdsliv tager du med dig fra 2020 ind i 2021?

Nu har der jo været zombie-apokalypse i år, og en del af udfordringen har været at navigere i den. Jeg startede på en postdoc i data science i marts og havde glædet mig til konferencer, seminarer og uformelle fagsnakke over en øl. Derfor arrangerede jeg et mindre arbejdsrefugium i sommerhus med et par kolleger. Det vil jeg prøve at stable på benene igen.

Hvilket emne, trend eller diskussion inden for it vil – set fra dit it-faglige perspektiv – komme til at præge 2021?

Jeg tror, at gennemsigtighed i AI-algoritmer og den data, der bliver brugt, bliver endnu vigtigere, jo mere de kommer i drift rundt omkring i samfundet. Desuden kommer der mere fokus på at få programmering ind i folkeskolen. Det bør være en del af den almene dannelse, og det har flere fået øjnene op for. It er jo det klister, der får vores hverdag til at hænge sammen, så alle bør have et minimumskendskab til, hvad der foregår i baglokalet.

Hvad vil i dine øjne blive it-teknologiens største udfordring det kommende år?

En mangfoldighed af folk, der kan skabe kode og teknologi. Det er vigtigt, fordi meget succesfuld teknologi bliver skabt i legen og mødet med den underlæggende kode og teknologi – ikke bare via en rekvirering eller et it-projekt. Også udviklingen af gennemsigtige automatiserede systemer, som bliver en større del af vores dagligdag. Det er vigtigt at vide, hvorfor algoritmerne klassificerer (dig), som de gør, og hvordan man kan ændre uønskede bias.

Hvad er dit nytårsønske på dit eget it-felt i 2021?

Jeg vil gerne se et seriøst arbejde for at få større diversitet ind i it-branchen og en demokratisering af teknologiskabelsen bredt i samfundet.

Claus Brabrand har blik for klodens tilstand. Foto: Magnus Møller

Claus Brabrand 
er lektor på IT-Universitetet og leder af Center for Computing Education Research (CCER). Modtager af den nystiftede Undervisningsprisen 2020, som han fik overrakt af H.K.H. Kronprinsesse Mary. Har skrevet og instrueret den prisvindende undervisningsfilm “Teaching Teaching & Understanding Understanding”.

Hvilken personlig erfaring fra dit arbejdsliv tager du med dig fra 2020 ind i 2021?

Balancen mellem mit privatliv og arbejdsliv har fungeret fint med hjemmearbejde med tid til ro og fordybelse. Til gengæld synes jeg, at det er en udfordring at få interaktionen med de studerende til at fungere online.

Hvilket emne, trend eller diskussion inden for it vil – set fra dit it-faglige perspektiv – komme til at præge 2021?

At det ikke er nok blot at kunne bruge it-værktøjer, som andre har lavet dem. Det vil blive mere tydeligt, at også læger, skole­lærere, journalister med flere skal kunne modificere teknologien – det vil sige bøje teknologien til egne formål – eller skabe helt nye digitale løsninger.

Hvad vil i dine øjne blive it-teknologiens største udfordring det kommende år?

Mangel på it-kompetencer! Ifølge Eurostat har 53 procent af alle virksomheder i EU svært ved at besætte it-stillinger. Det er alvorligt, fordi digital teknologi kommer til at spille en afgørende rolle på mange fronter, for eksempel klimaudfordringerne, som er en af de største trusler mod menneskeheden. Men hvis vi skal bruge teknologien til at skabe et bedre klima, er det en forudsætning, at nok mennesker har gode it-kompetencer.

Hvad er dit nytårsønske på dit eget it-felt i 2021?

I vores forskning har vi fundet en nem måde at tilpasse it-undervisningsaktiviteter, så de motiverer og appellerer mere til kvinder – og til dem, som ikke har programmeret før. Mit nytårsønske for 2021 er, at denne forskning bliver anvendt på it-uddannelserne i Danmark og i resten af verden.