Ansættelsesforhold, Efteruddannelse

It-folk vil vide mere – også når chefen ikke vil betale

Foto: Shutterstock

PROSAs medlemmer lader sig ikke slå ud, hvis chefen ikke vil investere i deres efteruddannelse. Så bruger de bare deres fritid på at dygtiggøre sig. Alligevel bør arbejdsgiverne komme ind i kampen, mener PROSA.

9 ud af 10 it-professionelle tager selv ansvar, når det kommer til at holde sig opdateret på deres fag. Det viser ­PROSAs årlige undersøgelse af, hvordan det står til med it-folk og efteruddannelse – det såkaldte efteruddannelsesbarometer.
– Jeg havde en forventning om, at vores medlemmer generelt er nysgerrige på deres fag, og at det for dem er en ”æressag” at følge med i fagets udvikling. Men det er en glædelig overraskelse, at det er så massivt, som det er, siger Michael Tøttrup, der er ledelseskonsulent i PROSA med særlig fokus på uddannelse. 

Mere end en tredjedel bruger, hvad der svarer til over end 10 dage om året på at holde sig opdateret. 24 procent tilkendegiver, at de sidste år brugte mellem 6 og 10 dage på selv at udvikle deres kompetencer, mens 30 procent har brugt et sted mellem 0 og 5 dage.

Det er første gang, at de it-professionelle bliver spurgt om, hvor meget tid de bruger på at holde sig ajour.
– Vi har stillet et meget åbent spørgsmål, der går på alle aktiviteter, den enkelte foretager sig for at følge med i sit fags udvikling eller lære nyt, forklarer Michael Tøttrup.

Og billedet, der står tilbage, er altså, at de it-professionelle faktisk bruger meget tid og energi på at dygtiggøre sig – bare ikke for arbejdsgivernes penge.

Arbejdsgiverne svigter

For tallene afslører, at hver anden af PROSAs medlemmer ikke har fået så meget som én sølle dags efteruddannelse betalt af deres arbejdsplads det seneste år så som sidemandsoplæring, deltagelse i en faglig konference eller et internt kursus.
– Vi har i de seneste år kunnet konstatere, at halvdelen af de it-professionelle simpelthen ikke får tid til nogen form for efteruddannelse eller videreuddannelse af deres arbejdsplads. Det er ikke særligt opløftende, når nu vi ved, at man bliver nødt til at dygtiggøre sig gennem hele sit arbejdsliv, siger Michael Tøttrup.

Der er heller ikke sket de store forskydninger i, hvor mange it-folk der får en formaliseret og kompetencegivende arbejdsgiverbetalt efter- og videreuddannelse. Det vil sige en akademiuddannelse, en diplomuddannelse, en master eller en certificering. År efter år ligger det tal på lidt under 10 procent.
– Jeg synes helt ærligt, at arbejdsgiverne svigter. Det bør ikke være op til den enkelte medarbejder at sørge for, at virksomheden har de mest opdaterede kompetencer i huset, siger han.

Ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation er de it-professionelle faktisk værre stedt end andre faggrupper. En undersøgelse fra 2017 viser, at næsten hver tredje danske virksomhed ikke bruger voksen- og efteruddannelse udbudt af hverken offentlige eller private udbydere til deres medarbejdere.

Udviklingen går stærkt

Et sted, der ser særlig grelt ud for it-folk, er blandt programmører og driftsfolk. Her er efteruddannelsen helt i bund, og det er ifølge Michael Tøttrup et stort problem. For begge faggrupper er meget store på it-arbejdsmarkedet og helt centrale i it-faget. Programmørfaget udvikler sig eksempelvis hen mod mere komplekse systemer, og systemer der i højere og højere grad skal arbejde med komplekse data og datasæt.
– Dygtige programmører kan man finde mange steder i verden, men det er svært at finde arkitekter og systemudviklere, der forstår den forretningsmæssige og tekniske kompleksitet i eksempelvis det danske samfund. Det er derfor oplagt at løfte programmørerne op til i højere grad at afhjælpe den store mangel, der er på dygtige arkitekter og systemudviklere, siger Michael Tøttrup.

Han peger samtidig på, at der også på driftsområdet sker en enorm udvikling, hvor driften bliver skaleret mere og mere, skal håndtere mange flere data, og hvor meget flytter ud i skyen.

Så for deres egen skyld bør arbejdsgiverne komme ind i kampen.
– De bør tænke nøje over, hvor virksomheden forretningsmæssigt bevæger sig hen i den kommende tid, og hvad det betyder for, hvilke kompetencer de får brug for. De skal være på forkant med den udvikling, der altid er i vores branche, og udvise rettidig omhu. Når de står og skal bruge kompetencerne, er det ofte for sent at stå og kalde på dem – for det gør alle andre virksomheder også på det tidspunkt. En investering i medarbejdernes kompetencer er en investering i virksomhedens fremtid, siger han.

Du må selv gøre noget

PROSAs efteruddannelsesbarometeret afklarer ikke, om dem, der ikke har fået efteruddannelse af chefen, egentlig har bedt om det. Og det er jo allerførste skridt, siger Michael Tøttrup, der er ledelseskonsulent i PROSA med særligt fokus på uddannelse. Du må selv tage teten og gøre forarbejdet.
– Første skridt er at tale med chefen. Vær forberedt og afsøg markedet. Overvej, hvad du kunne tænke dig, og tænk over, hvorfor det ville give mening for virksomheden, at du får den efteruddannelse. Husk at kunne forklare, hvad det betyder for din udvikling og de opgaver, du kan løse for virksomheden i fremtiden, at du får netop den efteruddannelse, lyder rådet.

Har du brug for at vende nogle tanker, inden du banker på chefens dør, anbefaler Michael Tøttrup, at du kontakter en af PROSAs karriererådgivere.
– Alle medlemmer kan få en individuel samtale eller sparring på deres karriere, og dermed også en snak om, hvor de skal udvikle sig hen rent karrieremæssigt, siger han.

Og der er et væld af muligheder.
– Man kan følge med i diverse tidsskrifter og internetfora, men skal jeg pege på det mere formaliseret og kompetencegivende område, kan jeg kun opfordre til at kigge i retning af vores uddannelsesinstitutioner. Både erhvervsakademierne og universiteterne har en lang række uddannelsesmoduler inden for højaktuelle emner, hvor man virkelig kommer i dybden og ned i substansen af det nye. Det kan eksempelvis være inden for it-sikkerhed eller datamining, siger han.

Er du på jagt efter inspiration, så kig i Uddannelsesguiden fra Børne- og Undervisningsministeriet på www.ug.dk under fanen voksen- og efteruddannelser. Her er en komplet oversigt over alle de muligheder, du har. Du kan også kontakte PROSAs karriererådgivere på karriere@prosa.dk, og få en snak om dine fremtidige karrieremuligheder.

Efteruddannelsespulje for offentligt ansatte

Der er som en del af overenskomsten for 2018-2021 afsat 172 millioner kroner til individuel kompetence­udvikling i Den Statslige Kompetencefond. Det er ansatte i staten, der kan søge midler. Du kan søge op til 25.000 kroner pr. kalenderår. Som PROSA-medlem skal du søge fra CO10’s fondspulje. Se mere på kompetenceudvikling.dk/den-statslige-kompetencefond

botMessage_toctoc_comments_9210