Tid og penge er de absolut største kæppe i hjulet, når it-professionelle ønsker at dygtiggøre sig inden for deres felt.
Det viser svarene fra brugerpanelet, der denne gang er blevet stillet en række spørgsmål om videre- og efteruddannelse.
– At tage en efteruddannelse kræver en del ekstra arbejde og investering af tid. Det er nødvendigt at håndtere både arbejde og situationen på hjemmefronten med omhu, bemærker en af paneldeltagerne, mens en anden peger på økonomien.
– Den største barriere er prisen på uddannelse. Det er så dyrt, at det er umuligt at betale for private, når det ikke kan trækkes fra, og så dyrt for firmaerne, at alle skal slås om de få midler, der er tilgængelige.
En af paneldeltagerne, der identificerer sig som selvlært it-mand, skriver, at han, når det gælder om at få lov til at uddanne sig, føler sådan som han tror, kvinder på direktørgangen kan føle det: nemlig, at de skal præstere dobbelt så meget.
– Jeg bliver sprunget over i spørgsmålet om efteruddannelse, blot fordi jeg er god til at tilegne mig viden selv, men det får jeg så ingen papirer af. Og i en HR-afdeling er man generalister, hvor man ikke kan bruge mine kvalifikationer til en skid, hvis der ikke er papir på det, siger han.
Mistroiske chefer
Flere påpeger også, at et ønske om efteruddannelse ikke altid modtages i samme ånd, som det ellers var tænkt. Mange oplever faktisk, at der opstår en mistro fra ledelsens side.
– Den største barriere er en bagstræberisk ledelse, der tror, at man efteruddanner sig for at skifte job, skriver en, mens en anden understreger arbejdsgiverens "frygt for at miste arbejdskraft, hvis man som medarbejder får bedre uddannelse".
Andre chefer kan ikke kigge ud over nuet:
– På den korte bane er uddannelse ikke direkte fakturérbare timer. Og det bryder min chef sig ikke om ...
Men stort set alle paneldeltagerne er fuldstændig klar over nødvendigheden af at videre- og efteruddanne sig. Og lige under halvdelen af paneldeltagerne har faktisk fået en eller anden form for uddannelse. De fleste af dem har fået certificeringer. Stort set alle har selv taget initiativet til efteruddannelsen, og flere har selv betalt.
For andre er det gået smertefrit.
– Der var generelle regler på arbejdspladsen om, at det kunne man. Man fik fri til timerne og skulle så forberede sig i sin fritid, skriver en, mens en anden har noteret, at efteruddannelse 'indgik i den almindelige lønforhandling'.
Ønsker stærkere profil
Kompetenceudvikling, mulighed for at avancere og få større og mere spændende opgaver, opkvalificering og muligheden for at øge sin markedsværdi er nogle af de elementer, der bliver brugt som grunde til at videreuddanne sig. Også selve det at få et papir på sine evner er en af de ting, der fremhæves.
– En af de væsentlige årsager til at videreuddanne mig er ønsket om at have en stærkere profil i et mere og mere konkurrencepræget marked og forøge muligheden for karrierestigning, skriver en.
Selv de, der ikke får fingre i en formel uddannelse, holder sig opdateret.
– Der er intet i vejen for at gå i gang derhjemme selv. Der er rigeligt af materiale på nettet, og her får man tilmed lov til at vælge selv! Det kan dog være svært at få fri fra arbejde for at sidde derhjemme og lære nyt, så det må foregå på hobbyplan, skriver en.
Brug nettet
Mere end halvdelen af de adspurgte i brugerpanelet kan godt forestille sig at gøre brug af de tilbud om videre- og efteruddannelse, der er tilgængelige på nettet.
Mange fremhæver fleksibiliteten, mens andre peger på, at det er billigere end face to face-undervisning.
– Det er billigere og kan lettere tilpasses ind i, hvad man ellers skal lave, skriver en, mens en anden pointerer:
– Nogle uddannelser skal bare gennemføres for at få lov til at tage certificeringen. Her ville det klart være attraktivt at tage dem online bare for at komme igennem.
Der er dog paneldeltagere, der foretrækker den gammeldags facon med fysisk tilstedeværelse.
– Hvis jeg skal tage en længere videreuddannelse, skulle det være i et studiemiljø, hvor jeg kunne udvikles og inspireres i samarbejde med andre deltagere, skriver en.
Andre føler sig ikke rigtig trygge ved at skulle navigere i den digitale uddannelsesjungle. Derfor lyder et godt råd da også – netbaseret eller ej:
– Find en god og seriøs udbyder. Verificer med omgangskredsen vedrørende den kvalitet, udbyderen tilbyder. Det kan tage noget tid at sortere de mange tilbud, der er på nettet. Men det er værd selv at tage initiativ og finde kursusudbyderen.
Panelet er også enigt om, at det er et grundvilkår at holde sig opdateret.
– Efteruddannelse er essentielt for at fastholde min værdi på arbejdsmarkedet. Den skal derfor være relevant i forhold til nuværende og fremtidige arbejdsområder og tilbyde en reel opkvalificering, der giver værdi for både arbejdstager og arbejdsgiver, lyder det.
