Juristens råd mod gråzonerne

Flere og flere it-folk udvikler programmer på egen hånd, som deres arbejdsgiver senere kan forsøge at gøre krav på. PROSAs jurist giver her sine bedste råd til, hvordan du sikrer, at det, du udvikler, forbliver dit.

Det er ikke usædvanligt, at PROSAs jurister møder medlemmer, der har udviklet eksempelvis et program og oprettet en hjemmeside, inden de får ansættelse i et firma.

– Alligevel kan der hurtigt opstå tvivl, om produktet, der er ens eget, er udviklet i arbejdstiden og dermed er arbejdsgiverens, eller om man tog det med sig ind i ansættelsen. Det er sjældent, at sagen går op i en spids, som det gjorde i dette tilfælde. Men i takt med at flere udvikler deres egne ting i kombination med, at de sideløbende med eller senere bliver ansat,opstår der flere situationer, hvor man kan blive fanget i nogle gråzoner, forklarer Jesper Borre, der er jurist i PROSA.

Gråzonerne opstår, hvis man har sin egenudvikling med i baglommen, når man skriver under på en ansættelseskontrakt og starter i et job, hvor produktet i mindre eller større grad spiller en rolle. Måske justerer man lidt på det undervejs, måske indgår det mere reelt i ens nye arbejde, og så glider det hurtigt over i en gråzone, for det, du skaber i din ansættelse, tilhører din arbejdsgiver.

Gem dokumentationen

Netop fordi disse sager kan være svære at afgøre, er det vigtigt at have sin dokumentation på plads for, hvornår der skete hvad. Det havde it-konsulent Thomas Marcussen heldigvis, og det opfordrer Jesper Borre andre medlemmer til at lade sig inspirere af.

– Thomas er grundig. Han kunne via dokumenter og mails bevise, at han forud for sin ansættelse havde udviklet programmet og etableret en hjemmeside i den forbindelse. Det er vigtigt at have det og at gemme det. Også gerne i lang tid – måske får du først brug for det efter 10 år, lyder rådet fra PROSAs jurist.

Få det ind i kontrakten

Men hvordan undgår man overhovedet at havne i en ubehagelig sag, hvor man skal lægge arm med sin arbejdsgiver om ens produkt pludselig tilfalder virksomheden, fordi man har brugt tid på det i løbet af ansættelsen? Det har Jesper Borre et bud på.

– Udvikler du som selvstændig eller i din fritid, så sørg for få det med i din kontrakt, når du får et job. Ofte skriver man under på, at man ikke må have bibeskæftigelse ved siden af, og det skal man selvfølgelig sørge for, at man må. Brug det som et aktiv! Sig til din kommende arbejdsgiver, at du jo altså er sådan en, der sidder og udvikler på eksempelvis en app derhjemme om aftenen og i weekenderne, og det vil du sikre dig, at du har rettighederne til. De fleste PROSA-medlemmer holder jo ikke fri klokken 16 og går fra deres skærm. De pusler videre med ting, og det har langt de fleste arbejdsgivere også forståelse for. Så man skal bare sørge for rene linjer fra start, lyder anbefalingen fra Jesper Borre.

Han understreger, at man naturligvis aldrig må drive konkurrerende virksomhed ved siden af sit arbejde.

Juristens bedste råd

  • Send din kontrakt til PROSA – også selvom du tænker, at den er lige ud ad landevejen. Det er den aldrig, når det handler om immaterielle rettigheder.

  • Hiv hurtigt fat i PROSA, allerede efter de første tegn på uenighed mellem dig og din arbejdsgiver, når det handler om ophavsretlige spørgsmål. Især hvis det er om programmer, du har udviklet inden ansættelsen eller i din fritid. Jo tidligere, vi kommer på banen, des bedre kan vi varetage dine immaterielle interesser.

  • Hvis du allerede har udviklet eksempelvis programmer, der kan indgå i din nye arbejdsgivers aktiviteter, så husk endelig at fortælle det til PROSA, når du sender den nye kontrakt til gennemsyn. Det giver os god mulighed for at tage højde for den situation i kontrakten.

  • Gem dokumenter, der dokumenterer, hvornår og hvad du udvikler