Uddannelse, Arbejdsmarkedet

Kvalifikationer kræver uddannelse

Vi hører igen og igen, at der mangler højt kvalificeret arbejdskraft i it-branchen. Der slås derfor til lyd for, at det skal være lettere at få udenlandsk arbejdskraft. De ledige danske it-folk er ikke dygtige nok – lyder det.

Men det er nu meget enkelt: Hvis man gerne vil have veluddannede it-folk, må det sikres, at de løbende videreuddanner sig. Den teknologiske udvikling går hurtigt – og der dukker derfor nye metoder og værktøjer op, som understøtter de nye teknologier.

Vi kan se, at mange arbejdsgivere satser på, at de kan få topuddannet arbejdskraft fra konkurrenterne. Dygtige nyuddannede er det fortsat en udfordring at få i arbejde, for arbejdsgiverne foretrækker, at man har erfaring, og de nyuddannede kender ofte ikke de værktøjer og applikationer, som arbejdsgiverne benytter.

Det er også vanskeligt at få arbejde, hvis man har gået ledig i bare få måneder. Det er vigtigt, at arbejdsgiverne her vil give folk en chance – det gavner i sidste ende også dem selv.

Arbejdsgiverne må også tænke i, at en intern jobrokade kan være løsningen for at skaffe en medarbejder til et ledigt job. Der findes ofte en intern medarbejder, som kan opkvalificeres til at løse opgaven, og som vil være stærkt motiveret ved at få tilbudt efteruddannelse. Der opstår så et andet hul, der måske lettere kan besættes med en ny medarbejder.

Det er såre enkelt: Hvis ingen arbejdsgivere vil satse på at uddanne it-folkene, så vil der ikke være nok it-folk med de relevante nye kvalifikationer. Nogle arbejdsgivere har lyst til at uddanne, men ærgrer sig over, at andre arbejdsgivere så kan snuppe deres veluddannede personale.

Det er nu mange år siden, at virksomheder som Datacentralen, Kommunedata og LEC antog bundter af nyuddannede direkte fra studiestederne og gav dem en god supplerende grunduddannelse, erfaring og en løbende videreuddannelse. Hele den danske it-branche lukrerede på dette. Men det har måske også været med til at forkæle branchen. Det er, som om man stadig venter på, at der må kunne hyres nogen fra de andre virksomheder.

Det ramte også it-branchen, at datanomuddannelsen blev lukket for en hel del år siden. Uddannelsen var kendt og anerkendt af arbejdsgiverne, som gerne betalte for deltagelse her. Men nogle smarte offentlige regnedrenge i Undervisningsministeriet konstaterede, at uddannelsen ikke havde nogen værdi, fordi ingen gjorde den færdig. Det er rigtigt, for den blev ganske enkelt brugt som en billig, effektiv og anerkendt videreuddannelse.

Løsningen er, som jeg ser det, at lave en uddannelsesfond. Nogle vil sige, at det hører til i overenskomsterne, men it-branchen har en alt for dårlig overenskomstdækning, til at det kan være løsningen. Og det hjælper jo ikke, at overenskomstdækkede arbejdsgivere uddanner deres medarbejdere, hvis de så bare smutter til de andre, som lukrerer uden at betale selv.

En uddannelsesfond vil kunne give branchen et kolossalt løft. Den vil kunne sikre, at alle er med til at betale for den nødvendige uddannelse, og at der faktisk uddannes den arbejdskraft, som skal bruges.