Kvinder i it-branchen vil have ordnede forhold

Størstedelen af PROSAs kvindelige medlemmer vælger offentlige arbejdspladser eller private med overenskomst. Danske arbejdspladser må revidere synet på overenskomster, hvis de vil tiltrække flere kandidater.

Dette indlæg blev første gang bragt på Altinget.dk

PROSA og mange andre har i flere år haft fokus på, at alt for få kvinder vælger it-faget.

Det skyldes bestemt ikke manglende kompetencer blandt kvinderne, men nok mere at it i større grad opfattes som et mandefag.

Dertil kommer, at faget er præget af krænkelser på køn og seksualitet, og at arbejdsvilkårene i faget er med til at holde kvinderne væk.

It var først et kvindefag

Vi kan desværre se, at kvindernes interesse for faget har været faldende over årene. Men det skyldes ikke, at kvinder ikke er dygtige til at lave for eksempel softwareudvikling.

Faktisk blev både verdens første programmeringssprog og derefter det mest anvendte programmeringssprog til forretningsprogrammer (COBOL) begge udviklet af kvinder.

I fagets tidlige begyndelse var hovedparten af de ansatte til softwareudvikling kvinder. Det har så ændret sig løbende siden 1960’erne. Så sent som midt i 1990’erne var en tredjedel af de it-professionelle kvinder.

Men i slutningen af 90-erne kom bølgen, hvor det forlød, at it-folk var mænd, der bare arbejdede næsten døgnet rundt. De fik bare lidt pizza og cola at køre videre på.

Det lignede ikke en beskrivelse af arbejdsvilkår, der virkede attraktive for særligt mange kvinder. På få år faldt andelen af kvinder i faget drastisk – helt ned til 16–17 procent.

It fravælges på grund af arbejdsvilkår

Det har i flere år været åbenlyst, at faget lider under, at der er så få kvinder. It-faget stiller store krav til fantasi og logiske evner, og der har løbende været mangel på arbejdskraft.

Det er simpelthen lettere at rekruttere flere kvalificerede, når der er en større gruppe at rekruttere fra. En blanding af kvinder og mænd giver bedre arbejdspladser, bedre idéer og bedre resultater.

Da PROSA kom med to undersøgelser om krænkelser på henholdsvis studiesteder og arbejdspladser, chokerede det alle, som havde arbejdet med problematikken, at der var håndgribelige grunde til, at kvinder har valgt it-faget fra.

Det var ikke kun seksuelle krænkelser, men brug af falske kønsklichéer, såsom at kvinder ikke kan kode.

Vi er nødt til at tage fat på disse problemer, som jo i vid udstrækning er opstået som en følge af, at der er blevet så få kvinder i faget. Så det bider jo lidt sig selv i halen.

Der har været investeret betydelige beløb i at reklamere for at tiltrække flere kvinder til it-uddannelserne. Der er brugt meget energi på at gøre store børn og unge interesseret i it.

Alt sammen meget fint, men det opvejer ikke det manglende fokus andre udfordringer. Også arbejdsvilkårene nogle steder i branchen får kvinderne til at fravælge it-faget.

Overenskomster er vejen frem

Vi har gennem en hel del år kunnet konstatere, at forholdsvis flere at vore kvindelige medlemmer arbejder inden for det offentlige, og at kvinder i det private fortrinsvis vælger overenskomstdækkede virksomheder.

Faktisk drejer det sig om mere end halvdelen af kvinderne, mens mændene vælger anderledes.

Her er det interessant, at de danske arbejdsgivere generelt ikke ønsker at tegne overenskomst for medarbejdere, der er uddannet på et højere niveau end faglærte arbejdere.

PROSA mener, at der er mange gode grunde til at revurdere dette standpunkt - og her altså endnu et. Jeg er sikker på, at arbejdsgiverne selv vil ende med at blive glade for at tilvælge overenskomster, for vi må nok se i øjnene, at også en stor del af mændene vil ende med de samme prioriteringer.

Bare vent, når vi får mere barsel til mænd, vil der også komme de samme ønsker som hos kvinderne.

Vores erfaring er, at overenskomster skaber bedre arbejdsvilkår for den enkelte og gør arbejdssituationen mere reguleret og forudsigelig til gavn for både virksomheden og dens ansatte.