Kvindernes vej ud af it

Den ulige kønsfordeling i it-faget er en historie om uddannelser, som ikke appellerer til kvinderne, men det er også en historie om skævheder på it-arbejdsmarkedet. I anledning af 8. marts har vi undersøgt, hvad status for kvinder i it-faget er anno 2018.

Kun 14 procent af PROSAs ordinært beskæftigede medlemmer er ifølge lønstatistikken kvinder. Den korte forklaring er, at i takt med at uddannelserne til it-faget har ændret sig, er der blevet færre it-uddannelser, som kvinderne kan se sig selv i og vælger til, selvom de er lige så teknisk dygtige som mændene. Samtidig viser det sig, at kvinderne især søger efter ordnede forhold på arbejdsmarkedet.

Kvinderne vil have OK-forhold

En meget markant forskel på kvinder og mænd i it-faget er, at kvinderne er markant overrepræsenterede på den overenskomstdækkede del af it-arbejdsmarkedet. Umiddelbart kunne man tro, at det dækkede over en situation, hvor det offentlige it-arbejdsmarked var mere domineret af kvinder end det private. Det er imidlertid ikke tilfældet. Faktisk kan vi se, at kvinderne relativt set fylder næsten det samme på den offentlige og den private del af arbejdsmarkedet. Alligevel er der en konstant og markant overrepræsentation af kvinder på de overenskomstdækkede arbejdspladser. Hele vejen fra 1998 til 2017 ligger kvinderne jævnt på en overenskomstdækning på 18 procent højere end mændene og 13 procent højere end den generelle overenskomstdækning for alle i it-faget. I 2017 befinder omkring 60 procent af kvinderne sig på overenskomstdækkede arbejdspladser, mens omkring 40 procent af både mændene og af den samlede arbejdsstyrke i it-faget gør det. Her er altså tale om en stor forskel.

Vi har i Danmark stadig kønsrollemønstre, hvor størstedelen af arbejdet i forbindelse med børn varetages af kvinderne i samfundet. Det kan forklare, at kvinderne i så høj grad søger mod overenskomster, som kan sikre barns sygedage og ordentlige vilkår i forbindelse med barsel eksempelvis. Derfor bliver det også klart, at vi bliver nødt til at sikre ordnede forhold på de danske it-arbejdspladser, hvis de skal appellere til begge køn - i hvert fald så længe rollemønstret i forbindelse med barsel er så skævt, som det er i dag. Det er afgørende for ligheden i it-faget, at vi sikrer overenskomster og ordnede forhold, så faget ikke udvikler sig til det vilde vesten med skæve arbejdstider, stress og regelløse tilstande for forsørgere.

Der er næsten ligeløn inden for it-faget. Det har ført til flere analyser af, at underrepræsentationen af kvinder i it ikke har noget med arbejdsvilkårene at gøre. Men i lyset af vores nye data tyder det på, at arbejdsvilkårene netop er en forklaring på, at kvinderne ikke vælger it til. Jo mere det lugter af cola, Red Bull, pizza, ujævne arbejdstider og sene nætter, jo færre kvinder.

It-kvinder er ikke datamatikere

Kønsfordelingen på de enkelte it-uddannelser har været meget svingende gennem historien. Nogle uddannelser har været eller har udviklet sig til rene mandeuddannelser, mens andre har haft en bedre historik for at appellere til kvindelige studerende. En af de uddannelser, som tidligere optog og uddannede kvinder i større omfang, var EDB-assistentuddannelsen, hvor der var omkring 25-30 procent kvindelige studerende, hvilket er højt sammenlignet med den allerede lave andel af kvinder i it på lige over 20 procent i slutningen af 1990'erne. Uddannelsen lukker imidlertid i begyndelsen af 90'erne og bliver erstattet af datamatikeruddannelsen. Netop datamatikeruddannelsen tager kvinderne aldrig til sig, og den udvikler sig i retning af en ren mandeuddannelse - en udvikling, som forstærker uligheden i it-faget. I mellemtiden kan vi se en klar tendens til en markant stigning i antallet af kvinder med en lang videregående uddannelse inden for it. Det drejer sig især om cand.it-uddannelsen, der tiltrækker mange kvindelige studerende, og som på den måde virker som en af nøglerne til at bringe kvinderne ind i faget i større omfang. Stigningen har været støt fra 2012 til 2017, og der er ingen tegn på, at den udvikling ikke fortsætter. Derfor arbejder vi også aktivt på at skabe bedre rammer for den medlemsgruppe.

Forretning, ledelse og design

Kvinder arbejder heller ikke i de samme jobfunktioner som mænd på it-arbejdsmarkedet. Mænd arbejder oftest inden for programmering og systemudvikling – to områder, der typisk betragtes som de tunge dele af it-faget eller it-fagets tekniske kerne. Kvinderne er til gengæld overrepræsenterede inden for ledelse/projektledelse, it og forretningsprocesser og (især) brugergrænsefladedesign. De fleste af de områder ligger lavt på lønniveau sammenlignet med de ”tungere” dele af it-faget, hvor kvinder er sjældne. Så her støder vi på endnu en ulighed på it-arbejdsmarkedet. Det er til gengæld positivt, at vi har et fag med kvindelige ledere og projektledere, når det er så ulige som udgangspunkt. Det ville være bekymrende, hvis kvinderne systematisk var ekstra underrepræsenterede inden for højtlønsområderne af faget.

Det første skridt er at forstå og anerkende, hvor ulighederne er. Dernæst skal vi udvikle stærke løsninger på dem i vores udvalg og igennem samarbejdet med andre fagforeninger, institutioner, uddannelser og arbejdsgivere. Kvinder er fuldt ud lige så dygtige til it som mænd, varetager nu som tidligere tunge tekniske dele af it-faget og er solidt repræsenteret på matematikuddannelserne på universiteterne. Men lige nu er der en tendens til, at de vælger de ”tunge” it-uddannelser fra såvel som faget som helhed. Det skal vi finde løsninger på. Vi skal blandt andet indrette studiemiljøet på en måde, så vi ikke skræmmer de kvinder væk, som kommer ind, og sikre et arbejdsmarked med ordnede forhold, som ikke gør det svært at være it-professionel og forsøger.

botMessage_toctoc_comments_9210