6,4 procent.
Det er, hvad gennemsnitslønnen for privatansatte it-folk er steget med, viser årets lønstatistik.
– Det er helt sikkert pæne lønstigninger – faktisk de højeste i mange år. Men der har altså også været en række år bortset fra sidste år, hvor det har været beskedne lønstigninger, siger PROSAs næstformand, Hanne Lykke Jespersen.
3.167 PROSA-medlemmer har afleveret oplysninger fra deres lønseddel. Tallene viser, at den gennemsnitlige løn for en it-projektleder er 62.551 kroner, mens den for en systemudvikler eller it-arkitekt i gennemsnit er 58.186 kroner. Folk, der arbejder med brugerunderstøttelse, tjener i gennemsnit 42.974 kroner.
– Vi har i vores fag en enorm lønspredning og forskel i uddannelsesniveau. Det skal man huske på, når man kigger på de gennemsnitlige tal. Ikke overraskende er det de teknisk tunge job, der aflønnes bedst, ligesom lønningerne er højest i Østdanmark, siger Hanne Lykke Jespersen.
Danmarks Statistik har regnet sig frem til, at dagligvarer og andre udgifter i en almindelig dansk husholdning – kaldet prisudviklingen – kun er steget med 0,7 procent i 2019, så der er tale om en ganske pæn reallønsfremgang for de it-professionelle. Sammenligner man med resten af det danske arbejdsmarked, er it-lønningerne da også steget 2,1 procentpoint mere end gennemsnittet.
Usikker fremtid
Stigningen skyldes først og fremmest god aktivitet i branchen.
– Der er ikke så stor arbejdsløshed blandt it-folk, og på enkelte områder kan det være svært for arbejdsgiverne at få præcis den arbejdskraft, de ønsker sig. Samtidig har der også været god indtjening i virksomhederne, så der har været råd til højere lønninger, siger Hanne Lykke Jespersen.
Hun mener, at udviklingen rammer en pæl igennem en sejlivet myte.
– Jeg har nu i 25 år hørt på, at der lige om lidt kun skal bruges ganske få it-folk i Danmark. Der må man nok sige, at rygterne om fagets død i Danmark har været stærkt overdrevne, siger hun.
Men der er en stor ubekendt faktor for lønudviklingen.
– Oplysningerne i lønstatistikken baserer sig på januar-lønnen, og det var jo før, vi i Danmark og resten af Europa blev ramt af coronakrisen. Vi har allerede oplevet, at en del af vores medlemmer er blevet sat ned i løn som følge af krisen, siger hun og fortsætter:
– Vi forventer også at se en stigning i ledigheden og en helt anden lønudvikling end den, vi har set i år. Hvor meget krisen ender med at påvirke lønnen, er meget svært at sige.
Forældet synspunkt
Årets lønstatistik afslører, at der er en gennemsnitlig lønforskel mellem mænd og kvinder på 2 procent, selvom om de på alle andre parametre så som uddannelse, profession og anciennitet er sammenlignelige.
– Når vi nu ved, at arbejdsgiverne råber højt om at få flere kvinder i branchen, er det lidt underligt, at de så ikke engang kan give dem samme løn som mænd i tilsvarende job, siger Hanne Lykke Jespersen.
Hun overvejer, om PROSA igen skal til at holde lønforhandlingskurser specielt for kvinder.
– For to år siden kunne vi konstatere, at mænd og kvinder på det tidspunkt fik lige meget i løn, men nu kan jeg jo se, at forskellen sniger sig ind igen. Det bør der rettes op på, siger hun.
En anden måde at bekæmpe lønforskellen på er at tale om, hvad der står på ens lønseddel.
– Vi går helt principielt ind for åbenhed om lønnen. Det gavner lønudviklingen generelt, men det kan også være med til at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder, siger Hanne Lykke Jespersen.
For forskellen er ikke acceptabel.
– Det er et problem, når mænd og kvinder ikke får lige meget i løn. Det er jo først og fremmest et signal om, at man er mindre værd alene på grund af sit køn – og det er et synspunkt, som slet ikke hører hjemme i 2020, understreger hun.
