MÆNDENES INTERNATIONALE KAMPDAG: PROSA-beregninger viser ulige barselsmuligheder - koster op til 32.000 om måneden at gå på barsel

I dag er mændenes internationale kampdag, og de nye barselsregler fra i år satte en milepæl for ligestillingen i Danmark. Men vi er ikke i mål. Det kan koste en familie dyrt, når den højtlønnede forælder, som oftest er faren, skal på barsel. PROSAs næstformand vil have reglerne ændret.

De nye barselsregler, der øremærker 11 ugers barsel til far eller medmor, kan få afgørende betydning for ligestillingen. Det sker dog ikke uden omkostninger, viser nye beregninger fra PROSA, som offentliggøres på mændenes internationale kampdag.

Da regeringen og støttepartierne i 2021 indgik den nye aftale på området, udtalte næstformand i PROSA Hanne Lykke Jespersen begejstring:

Den lige fordeling af orlov mellem mødre og fædre er en sejr for begge køn. Kvinderne bliver bedre stillet på arbejdsmarkedet, og mændene bliver bedre stillet i faderskabet.”

Men allerede dengang gjorde hun opmærksom på, at lovgivningen havde en slagside, også for PROSA’s medlemmer. Det kan nemlig gøre ondt på familiens økonomi, når faren, der ofte tjener mest, går på barsel.

Læs om mændenes internationale kampdag.

Nye barselsregler kan betyde et tab på op til 32.000 kroner om måneden

De nye regler kan koste familier dyrt, fordi privatansatte fædre og mødre stadig er afhængige af, om deres arbejdsgiver betaler hel, delvis eller slet ingen løn under barselsorloven. Hvis arbejdsgiveren slet ikke betaler løn, modtager forælderen på barsel kun barselsdagpenge.

Det kan altså betyde et markant indkomsttab for PROSA’s medlemmer og deres familier, når de vil på barsel, fordi mange medlemmer er højtlønnede mænd. Og det betyder et yderligere tab, hvis faren vil være på barsel i længere tid end de 11 uger, han har fået øremærket. Der er altså ikke reelt lige muligheder for mænd og kvinder for at gå på barsel, fordi det ofte bliver dyrt, når faren går på barsel.

Ifølge nye beregninger fra PROSA kan det koste helt op til ca. 32.000 kroner for en privatansat akademiker, hvis arbejdsgiveren ikke betaler løn under barslen overhovedet (se tabel nedenfor). Barslende forældre er altså dybt afhængige af, om arbejdsgiverne udbetaler løn under barslen.

Desuden er det et problem, at de 25 barselsuger med lønrefusion, som mor og far til sammen har ret, ikke er øremærkede. I dag kan man risikere, at når det er fars tur til at holde barsel, så er ugerne i barselsfonden opbrugt.


Løsningen er fuld lønkompensation og øremærkning af uger i barselsfonden

De nuværende regler bestemmer, at arbejdsgiveren har pligt til at indbetale til den såkaldte barselsudligningsfond. Til gengæld kan virksomhederne søge om refusion, hvis de udbetaler løn til medarbejdere, når de er på barsel.

Virksomhederne kan få dækket, hvad der svarer til en løn på op til 30.000 kroner, og derfor er arbejdsgivernes udgifter til løn under barsel mindre, end det først lyder. Men arbejdsgiverne har ikke pligt til at betale løn under barsel, selv om de kan få udgiften refunderet, og det er ifølge Hanne Lykke Jespersen et problem:

Det kan ikke være rigtigt, at en arbejdsgiver kan sige til en nybagt far: Det er fint, at du vil bruge din øremærkede ret til 11 ugers barsel, men du kan kun få barselsdagpenge. Det bør Christiansborg lave om i en fart,” siger Hanne Lykke Jespersen.

Hun mener, at hvis virksomheden ikke betaler løn under barsel, skal medarbejderen selv kunne søge om refusion i barselsfonden, så privatansatte får delvis løn under barslen. Derudover bør loftet på 30.000 kroner, som virksomheden kan få i refusion, hæves, da der er mange, der ikke får fuld dækning:

Hvis der skal opnås reel lighed, bør modellen ledsages af fuld lønkompensation. Det skal være lønmodtageres – og familiernes – ret. Og det skal arbejdsgiverne selvfølgelig have hjælp til.”

Slutteligt skal lønrefusionsugerne øremærkes, fordi det understøtter en mere lige fordeling af barsel.

Forandringen er på vej

PROSA planlægger en besøgsrunde hos alle de kommende ligestillingsordførerne på Christiansborg, så de bliver opmærksomme på problematikken. Hanne Lykke Jespersen tror på, at PROSA vil lykkes med at opnå lydhørhed. Mange virksomheder, som Devoteam Danmark, Microsoft Denmark og Visma Enterprise, er nemlig allerede i gang med at sikre, at deres ansatte ikke lider økonomiske tab, når de går på barsel som far eller medforælder.

Jeg vil gerne kvittere for, at også private virksomheder har set lyset i at betragte barselsområdet som en mulighed for at skabe gode balancer i familierne fra start. Nu mangler vi bare, at Folketinget bakker alle mødre, fædre og medforældre op med reel lovgivning. Det skal ikke afhænge af, om arbejdsgiverne kan se en fidus i at lønkompensere under barsel. Det er jo faktisk svært at se andet incitament for arbejdsgiveren end et ønske om, at den ansatte fravælger barsel.”

Oversigt over lønindtægter

 

Forælder 1, privatansat akademiker med 5 års erhvervserfaring

Forælder 2, privatansat akademiker med 5 års erhvervserfaring

Forælder 3, privatansat akademiker med 5 års erhvervserfaring

Barselaftale

Fuld løn

 

 

Delvis løn (sv.t. refusion fra barselsfond)

Ingen løn

Månedlig lønindtægt*

50.978 kr.

50.978 kr.

50.978 kr.

Månedlig lønindtægt ved brug af ny 9 ugers øremærket ret

50.978 kr.

29.809 kr.

19.348 kr.

Forskel i månedlig lønindtægt

0 kr.

21.169 kr.

31.630 kr.

* Kilde: PROSA’s lønstatistik

Ovenstående skema viser lønforskellene i en barselssituation for en privatansat akademiker med 5 års erhvervserfaring. Der er vist tre forskellige situationer: Forælderen får fuld løn under barsel (ca. 51.000 kr.), forælderen får delvis løn, svarende til refusion fra barselsudligningsfonden (ca. 30.000 kr.) og forælderen får ingen løn under barsel og dermed kun barselsdagpenge (ca. 19.000).

Fakta om de nye barselsregler

Alle gravide har fortsat ret til fire ugers graviditetsorlov før fødslen. Herefter følger 11 ugers øremærket orlov. Det er tre uger mindre end i de nuværende regler.

Far eller medmor får i den nye aftale ret til 11 ugers øremærket orlov. Det er ni uger mere end i dag.

Derudover får hver forælder 13 uger hver, som de frit kan dele mellem sig – altså 26 uger. Det er seks uger mindre end i dag og skyldes den øgede mængde øremærkede orlov til den ikkefødende forælder.

Afholdes de øremærkede uger ikke, bortfalder de.

Aftalen gælder kun lønmodtagere. Er man selvstændig, ledig eller studerende, kan man vælge at overdrage op til 22 uger til den anden forælder.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet, læs mere her