– Der står en helt fantastisk respekt om den enkelte medarbejders balance mellem arbejdsliv og privatliv her i Danmark. Alle ved, hvor grænsen går. Selv når man en sjælden gang bliver syg, er alle helt afslappede med det og ønsker bare god bedring. Sådan fungerer det ikke i USA. Slet ikke.
Sådan lyder det fra den 46-årige it-konsulent Eric Leavitt, der i 2016 vendte tilbage til Danmark sammen med sin danske kone og deres tvillinger på fem år efter en årrække i New York.
Og netop arbejdsforholdene – eller work-life-balance – og hensynet til børnenes fremtid var en tungtvejende årsag til, at familien sagde farvel til den amerikanske drøm og søgte mod sikker havn på Islands Brygge i København, hvor de bor i dag.
– I USA er der en forventning om, at man knokler røven ud af bukserne. Det gjorde jeg også selv. Der er ingen øvre arbejdstid, og det blev vi trætte af. Samtidig var vores udgifter til sundhedsforsikring enormt høje, og vi var ikke i tvivl om, at vores børn ville få en bedre fremtid i Danmark, fortæller Eric Leavitt.
Dermed sagde han også farvel til en god indtægt og en lovende karriere som risk and compliance manager i en global advokatvirksomhed med flere end tusind jurister ansat. Et arbejde, hvor han som it-konsulent havde ansvar for at sikre, at virksomheden hele tiden holdt sig på den rigtige side af loven i arbejdet med internationale kunder – blandt andet i forhold til hvidvask.
PROSA i ryggen
At finde arbejde i Danmark var ikke vanskeligt. Med op til flere tunge uddannelser i bagagen og en solid erhvervserfaring er han i dag ansat i en stor it-virksomhed, hvor han er it-konsulent med ansvar for governance, risk og compliance.
Forinden var han ansat et sted, hvor arbejdsgiveren ifølge Eric Leavitt opførte sig både uetisk og decideret kriminelt. Det skabte en situation, hvor en af kollegaerne spurgte, hvorfor han ikke var med i en fagforening.
– Det overrumplede mig. Jeg havde kun tænkt på fagforeninger som noget, der var relevant for offentligt ansatte eller folk i serviceindustrien. Jeg anede ikke, at der eksisterede fagforeninger, der er så specialiserede, at de kun optager it-professionelle, siger Eric Leavitt.
Han meldte sig omgående ind i PROSA og har siden nydt godt af faglige netværk, events og rådgivning i forbindelse med sit jobskifte.
– Det er virkelig betryggende at have PROSA i ryggen for at sikre, at jeg bliver behandlet fair, siger han.
Foto: Lizette Kabré
En tydelig forandring
Men gensynet med Danmark var ikke helt gnidningsfrit, og på nogle områder har end ikke fagforeningerne haft magt til at hjælpe sine udenlandske medlemmer. Det skyldes ikke mindst udlændingepolitikken, som har ændret sig markant siden 2010, hvor Eric Leavitt sidst boede i Danmark.
– Jeg har tydeligt kunnet mærke en forandring. Det politiske klima var langt mere åbent og orienteret mod omverdenen dengang, og selve processen med at få opholdstilladelse i Danmark er ti gange værre i dag. Det officielle Danmark er langt fra lige så imødekommende over for udlændinge, siger Eric Leavitt.
Han forklarer, hvordan han selv har været nødt til at bruge alle sine juridiske evner på at slås med embedsmænd i Udlændingestyrelsen for at komme igennem nåleøjet og få sin opholdstilladelse. Det samme gælder de talende jakkesæt i bankerne. Gentagne gange har han konfronteret både embedsmænd og bankfolk med paragraffer, lovtekster og EU-ret for at trænge igennem den mur af afvisning, som han har oplevet undervejs.
– Det føles, som om alting er en kamp, og sådan bør det ikke være. Og det værste er, at de fleste mennesker ikke ved, at det er muligt at kæmpe imod systemet. De tror, der er en fast proces, fordi Danmark er kendt som et gennemreguleret samfund. Men du skal mønstre al din viden, tålmodighed og energi, hvis du skal finde vej gennem junglen, siger Eric Leavitt.
Forskelsbehandling smitter af
Han tillægger tidligere integrationsminister Inger Støjberg (V) en stor del af ansvaret for, at det er kommet så vidt. Ifølge Eric Leavitt bøjede hun som minister reglerne for at gøre det vanskeligere for udlændinge at komme til Danmark, og den form for politisk kultur risikerer at smitte af på både embedsmænd og virksomheder. Forstået på den måde, at når førende politikere føler sig hævet over loven, får det andre til at følge trop.
– Inger Støjberg var ligeglad med lovens bogstav. Hun bøjede loven, så den passede i hendes kram. Det er en farlig glidebane. Det er undergravende for tilliden til retsstaten, siger han.
Han fortæller, at han er stødt på utallige beretninger fra andre udlændinge i Danmark på diverse online-fora, hvor de med deres lønsedler dokumenterer, at de har markant ringere vilkår end deres danske kollegaer.
– Jeg oplever det på den måde, at nogle virksomheder forskelsbehandler deres udenlandske ansatte. Danske medarbejdere får ofte 25-50 procent mere i løn end en udenlandsk kollega i en sammenlignelig stilling. Det er et forholdsvis nyt fænomen, og det er særlig udbredt i it-branchen, siger Eric Leavitt.
Spreder sig som gift
Personligt har han haft svært ved at få bare nogenlunde det samme i løn som sidste gang, han var i Danmark, og efteruddannelse har han kigget langt efter, selv om han flere gange har efterspurgt et kursus inden for sit ansvarsområde.
– Glem det. Det er mest mine danske kollegaer, der får efteruddannelse. Og den form for diskrimination på løn og personalegoder er virkelig noget, der bliver bemærket. Det spreder sig som gift. Både blandt udlændinge i Danmark og udlændinge, der overvejer at komme hertil, siger han.
Et andet punkt, hvor den tidligere regering gik målrettet efter at ramme udlændinge, er retten til dagpenge. Med opholdskravet, som blev indført ved årsskiftet, kan udlændinge ikke få dagpenge de første syv år, de befinder sig i Danmark. Heller ikke selv om de har indbetalt til en a-kasse i årevis.
– Man indfører simpelthen en lov med tilbagevirkende kraft for at ramme udlændinge. For mig svarer det til tyveri, siger Eric Leavitt.
Når han sammenligner det danske it-miljø med det amerikanske, er der ellers flere positive forhold, der springer i øjnene, og det er en af årsagerne til, at familien bygger sin fremtid i Danmark.
– Selv om USA har 330 millioner indbyggere og mange store it-virksomheder, så fremstår det danske it-miljø og samfundet generelt mere avanceret, mere agilt og med en højere grad af innovation. Der er en større åbenhed for at anvende it, og på mange måder er små lande mere omstillingsparate end store, siger Eric Leavitt.
