I 2011 forringede et flertal i Folketinget det danske dagpengesystem drastisk. De halverede den periode, i hvilken medlemmerne kunne få dagpenge, og fordoblede kravet til arbejdstimer, der skal til for at kunne genoptjene retten til dagpenge.
Embedsmændene beregnede dengang, at konsekvensen var, at yderligere 1.000-2.000 ville falde ud af dagpengesystemet årligt - altså en stigning fra 1.500-2.000 til 3.000-4.000 om året. Præmissen var, at de fleste, der mistede jobbet, ville få arbejde, inden de tabte dagpengeretten. Til gengæld ville statskassen spare 10 milliarder kroner.
A-kassernes Samvirke vurderede helt anderledes: Der ville ske tæt på en tidobling af personer med mistet dagpengeret. Det var ubekvemt for politikerne. De bagatelliserede analysen, og et flertal på Christiansborg vedtog reformen, blandt andet ud fra den antagelse, at der var et opsving lige om hjørnet.
Men nu ved vi, at samvirket havde ret. Medlemmer i titusindvis faldt ud af dagspengesystemet, sådan som samvirket havde forudset. Det kaldte på handling, og derfor blev der nedsat en dagpengekommission. Kommissionen fik et snævert mandat, idet forudsætningen blev, at denne reform ikke måtte koste noget ekstra.
Dermed har det fra starten været klart, at kommissionen ikke på nogen måde kunne komme med hverken rimelige eller fornuftige løsninger.
Logikken i den oprindelige reform var , at vi af natur er dovne, og at vi derfor skal presses økonomisk, før vi gider tage et arbejde. Tilhængere af den logik påstår fortsat, at grundlaget er rigtigt, men at det måske blev undervurderet, hvor mange år, der skulle gå, før den slags reform ville virke.
Hvad er der så faktuelt sket? Dagpengereformen har simpelthen mod hensigten fået færre i job. I det tidligere system var der 1.000-2.000, som mistede dagpengeretten pr. år, mens 13.000-14.000 fandt et job på to år. I de sidste to år to år har det til sammenligning vist sig, at blot 4.500 af dem, der mistede dagpengeretten, har fundet sig et arbejde.
Fagbevægelsen har opstillet en række krav til et nyt dagpengesystem. Det skal være nemmere at generhverve dagpengeretten, støttet arbejde skal også tælles med, og forbedringer skal ikke betales af de ledige selv. Virkeligheden med de mange, der mistede dagpengeretten, har gjort indtryk, og der ser nu ud til at kunne skabes et politisk flertal for, at der skal flere penge i systemet for at skaffe en holdbar og socialt rimelig løsning.
Vi ved ikke præcis, hvad kommissionen kommer frem til om lidt, men vi ved, at resultatet ikke kan leve op til de nødvendige krav. Det er ganske simpelt ikke muligt uden penge. Tillidsrepræsentanter i fagbevægelsen mødes den 20. oktober - dagen efter kommissionens offentliggørelse af sin rapport - for at diskutere, hvad vi gør for at fastholde kravene. Repræsentanter for PROSA er aktive i dette arbejde. Hvis du har gode idéer til at sætte fokus på disse krav, hører vi gerne fra dig.
Læs mere om sagen på www.dagpengeforalle.dk
