ACTA, der også kaldes 'Internettets nye grundlov, er en gang makværk, der ikke alene begrænser borgernes ytringsfrihed, men også risikerer at hæmme it-fagets udvikling. Så kontant lyder det fra forbundssekretær i PROSA Mikkel Hammer Nonboe.
– Vi kræver et stop for ACTA og en åben demokratisk debat om kopibeskyttelse, der ikke er teknologifjendsk, siger han.
Censur
ACTA er en handelsaftale for bekæmpelse af forfalskning og går kort fortalt ud på at bekæmpe ulovlig kopiering af enhver art.
Det kan være tasker og ure, men aftalen indfører også en række restriktioner for, hvordan materiale på internettet må bruges. Blandt andet kan internetudbydere blive tvunget til at udlevere personfølsomme oplysninger om brugere til myndigheder og copyright-havere.
– Det kan jo betyde, at udbydere kan blive tvunget til at censurere og afvise brugere, fordi de med aftalen bliver ansvarlige for eventuelle brud på ophavsretten. Lægger en bruger en video på YouTube, der viser sig at være ulovlig, er det YouTube, der hæfter for det. Dermed bliver det private udbydere, der tvinges til at agere politibetjent. Og det strider mod en af PROSAs mærkesager om et frit og åbent internet, hvor alle kan ytre sig, siger Mikkel Hammer Nonboe.
PROSA lægger hus til et mobiliseringsmøde torsdag den 2. februar, hvor strategien mod ACTA skal besluttes, ligesom mange PROSA-medlemmer er en del af det brede udvalg af netaktivister, der forbereder en demonstration i København 25. februar.
– Når brugen af internettet er truet, er det jo vores medlemmers arbejde, der er truet, siger Mikkel Hammer Nonboe.
Udemokratisk
Også selve forløbet er et problem set med PROSAs øjne. Danmark – og 21 andre EU-lande – underskrev 26. januar uden nogen forudgående demokratisk debat i offentligheden. Derfor står det heller ikke klart, hvad konsekvenserne kan blive for danske internetbrugere.
– Hele forløbet omkring ACTA-forhandlingerne er en farce. Det har været en udemokratisk og lukket proces, hvor globale fora som FN og WTO samt ngo'er er blevet holdt helt udenfor, siger Enhedslistens EU-ordfører, Nikolaj Villumsen.
Han har nu kaldt handelsminister Pia Olsen-Dyhr (SF) i samråd i Europaudvalget om ACTA, hvor Enhedslisten vil kræve en garanti for, at danske internetbrugere kan være sikre på, at deres navn og adresse ikke kan udleveres til private virksomheder uden en dommerkendelse.
Påvirk dine politikere
Traktaten skal ratificeres af EU-Parlamentet i juni.
Den uafhængige internetpolitiske tænketank Bitbureauet har netop offentliggjort en liste, der viser, at kun Bent Bendtsen fra De Konservative i skrivende stund vil stemme for forslaget. De tre Venstrefolk har endnu ikke bestemt sig, mens de resterende ni danske politikere vil stemme imod, når EU skal tage stilling til ACTA.
På Bitbureauets hjemmeside opfordres alle til at tage kontakt til de danske EU-politikere og fortælle dem, hvorfor ACTA er en dårlig idé.
Og det nytter at lade sin utilfredshed blive hørt.
– Vi kan se, at jo mere vi fortæller politikerne om ACTA, jo større bliver deres modstand, siger Mikkel Hammer Nonboe.
Påvirk din politiker her: acta.bitbureauet.dk
