Juridisk afdeling lukker kl. 14.00 på fredag den 7. oktober. Vi er tilbage igen mandag morgen.

Mød Team Lead og Core Developer at The Tor Project Alexander Færøy på PROSA 2022 STUD-træf

På træffet vil Alexander Færøy fortælle om TOR og vigtigheden af at kunne være anonym på nettet. Træffet begynder lørdag d. 1. oktober i Odense.

 

1.-2. oktober er der gratis træf for studerende om it-sikkerhed, og her kan du bl.a. opleve oplægsholderne:

  • Henrik Kramselund om white hat hacking, og hvordan du kan arbejde med metoderne
  • Robert Larsen om black hat hacking, og hvordan du kan arbejde (lovligt) med metoderne
  • Alexander Færøy om TOR og vigtigheden af, at kunne være anonym på nettet

Du kan tilmelde dig her

Hvis du er i tvivl om, det bliver spændende, sjovt og inspirerende, så har PROSA samlet lidt spoileralerts fra oplægsholderne, og i denne nyhed kan du læse nogle af Alexander Færøys pointer. 

PROSA: Hvad vurderer du bliver den største sikkerheds-udfordring for it- og tech-branchen inden for de næste 5 år?

"Softwarekompleksitet. Vi har et stort behov for at gøre, hvad vi kan for at forenkle vores IT-løsninger og undgå for høj kompleksitet, da vi efterhånden har stærk evidens for, at de grumme fejl lurer der, hvor komponenterne bliver for komplekse," siger Alexander Færøy.

PROSA: Hvorfor er it-sikkerhed et afgørende fokusområde?

"Eftersom it spiller en større og større rolle i vores dagligdag, kommer it-sikkerhed nok til at fylde mere, men det spændende spørgsmål er nok om, det får nok fokus," siger Alexander Færøy.

PROSA: I forlængelse af ovenstående: Hvilke krav stiller det til it-studerendes faglighed?

"Jeg tror, at nysgerrighed og en evne til at navigere komplekse problemer er noget af det vigtigste, man kan fokusere på, hvis man ønsker at arbejde i it-branchen. Det samme gælder, hvis man ønsker et stærkt fokus på IT-sikkerhed i ens kommende job," siger Alexander Færøy.

Læs mere om Alexander Færøy her.