It og samfund, It-tendenser

Nu kommer computerne med følelsernes intelligens

Foto: Guido Kirchner/Ritzau Scanpix

Softwareløsninger, der genkender ansigtsudtryk og andre følelsesmæssige signaler, vinder frem. Professor Rosalind Picard fra MIT Media Lab i Boston er en førende kapacitet på dette it-felt, som hun selv opdyrkede for 20 år siden.

MIT Media Lab er en glasklædt bygning, der ligger i Boston-forstaden Cambridge. Stedet er lige så meget et værksted som et kontorhus. Oppe på tredje etage skal man således gennem et åbent lokale med diverse eksperimentelt udstyr for at nå frem til professor Rosalind Picards kontor, der ligger som en oplyst æske i et hjørne. På vejen til målet passerer man blandt andet en bilsimulator.

Netop bilsimulatoren har en rolle i en af de frembringelser, der er resultatet af et fremstormende it-felt, som Rosalind Picard åbnede for cirka 20 år siden med en markant videnskabelig artikel og en bog: Affective computing hedder det på engelsk – følelsesmæssig it.

– Jeg definerer begrebet som it, der relaterer sig til, udspringer af eller med overlæg påvirker følelser, forklarer Rosalind Picard, som leder en forskningsgruppe om emnet.

Først i disse år er softwareudviklingen kommet på omgangshøjde med Picards teori, og de første produkter bliver lanceret.

Rosalind Picard fra MIT Media Lab i Boston har udviklet kunstig intelligens-software, der kan aflæse og tolke følelser. Foto: Regner Hansen

Årvågne bilister

Bilsimulatoren bruges blandt andet til at teste software, der genkender chaufførens ansigtsudtryk og kan vurdere personens sindstilstand. Er chaufføren ukoncentreret, døsig, vred, bange eller måske endda alkoholpåvirket? Hvis ja, kan det udløse en talebesked med en venlig opfordring til at tage en kop kaffe. I alvorlige tilfælde vil budskabet snarere være et bjæf med en ordre om at køre ind til siden straks.

– Vi laver undersøgelser af bilisters stressreaktioner. Potentialet er enormt, siger Rosalind Picard.

Hun var med til at stifte virksomheden Affectiva, som i øjeblikket samarbejder med flere bilfabrikanter om samme software. Formålet er at forbedre trafiksikkerheden. Eksempelvis ventes EU at kræve systemer til overvågning af chauffører i standarder, der skal gælde i nye biler fra 2020.

Affectivas kunstig intelligens-software, der kan aflæse og tolke følelser, er baseret på optagelser af over syv millioner vidt forskellige menneskers ansigter.

Teknologien blev først udviklet til brug i markedsføring. Softwaren kan måle den følelsesmæssige reaktion på reklamer i tv og i biografen.

– Der kan være forskel på, hvad folk afgiver af svar, og hvordan de i virkeligheden reagerer, siger Picard og nævner som eksempel en reklame til et publikum i en konservativ kultur, hvor en kvinde bliver berørt på et stykke bart maveskind af en mand. Et flertal erklærede, at reklamen var upassende, men deres ansigter røbede, at de faktisk godt kunne lide den.

Hjernecenter for følelser

Rosalind Picard er oprindelig uddannet elektroingeniør og designede chips. Hun fortæller, at hun i 1990’erne blev grebet af kunstig intelligens-visionen om at konstruere intelligente computere. Hvilket førte til et behov for at fatte fænomenet intelligens.

– Jeg forstod, at der var et center for følelser, hukommelse og opmærksomhed dybt i hjernen, som hjælper til at skabe mening hurtigt i komplekse ting og gør det muligt at handle i realtid, siger Picard.

– Der er et samspil mellem opfattelse og følelser, siger hun.

Det var på omtrent samme tid, at den amerikanske hjerne- og adfærdsforsker Daniel Goleman udsendte bogen om følelsernes intelligens.

Rosalind Picard oplevede dog kolossal skepsis blandt kolleger. Som kvinde inden for it var det særlig svært at bringe aspektet om følelser på bane. Hendes videnskabelige artikel blev i første omgang afvist med en bemærkning om, at den hørte hjemme i et glittet magasin. Så begyndte hun sideløbende på bogen. Reaktionen hos den mandlige ledelse på MIT Media Lab var også yderst kølig.

– Men devisen på Media Lab er, at skørt er godt, indvendte jeg. Der er også en kultur om at lytte til idéer nedefra, siger Picard, som endte med accept fra højeste sted og dermed sikrede sig til finansiering og laboratorium.

Udarbejdede algoritme

Hun indledte bestræbelserne på at udarbejde en algoritme, som afspejler menneskets følelsesmæssige tilstand. I sit arbejde blev hun primært inspireret af den amerikanske psykolog Paul Ekman, som knyttede følelser sammen med ansigtsudtryk.

Også andre følelsesmæssige signaler er medtaget i forskningen: stemmeføring, svedafsondring og puls/blodtryk.

Picards kunstig intelligens-maskine kunne genkende otte følelsesmæssige tilstande.

– Jeg opdagede, at mange følelser ikke bliver bemærket, medmindre de er ekstreme. Det er ligesom med vejret. Der findes ikke kun orkaner og skybrud. Jeg tænkte, at hvis det var muligt at måle alle signalerne løbende hos en person, ville det give et større kendskab til de individuelle signaler, siger Picard.

Efter en årrække blev det muligt at omsætte laboratoriearbejdet med software til faktiske computere eller mini-computere. Såkaldte wearables til sundhedsområdet er blandt områderne med kolossale anvendelsesmuligheder.

Sundheds-it

Med henblik på sundheds-it er Rosalind Picard medstifter af Empatica, der i lighed med Affectiva har base i Boston-området. Empatica har foreløbig udviklet et wearable, der kan hjælpe epileptikere. Anordningen, som er godkendt af myndighederne, registrerer ændringer i den elektriske spænding på huden som følge af svedafsonding og en række andre signaler, der tyder på tilløb til et epileptisk anfald, og sender besked til epileptikeren. Samtidig alarmerer det armbåndsur-lignende apparat udvalgte familiemedlemmer/venner via smartphone. Således øges muligheden for at få hjælp og undgå det stop for vejrtrækning, der i værste fald følger umiddelbart efter selve anfaldet.

Empatica arbejder også med andre anvendelser: autisme, depression, søvnløshed, demens.

– Vores hidtidige resultater er helt ærligt forbløffende. Præcisionen er høj. Jeg tror, at vi vil være i stand til at forudsige og behandle disse lidelser i en tidlig fase, siger Rosalind Picard.

Mennesket bestemmer

Mange af computerne med følelsernes intelligens er afhængige af oplagring af informationer i skyen og big data, og det fører til overvejelser om beskyttelse af privatlivets fred, medgiver Rosalind Picard.

– Den enkelte skal selv bestemme og skal også have let adgang til at trække sig når som helst. Vores etik er opt in, mens Facebook, Google og de andre har opt out. Det er også vigtigt med en godkendelsesprocedure, så brugeren forstår, hvad han eller hun accepterer, fastslår Picard.

Hun opfordrer desuden til at huske på, at mennesker er mere komplekse end den lineære tænkning, der præger algoritmer.

– Vi ånder og tænker. Vi er uforudsigelige, siger hun.

Rosalind Picard siger, at it-professionelle er bedre rustet end folk generelt til at forstå forskellen på menneske og maskine.

– Det ville være godt, hvis it-professionelle taler med familie og venner for at sikre sig, at de forstår, hvad kunstig intelligens er, og at mennesket bestemmer. En ansvarlig brug af teknologi er en hjælp for os, siger Rosalind Picard.

botMessage_toctoc_comments_9210