It og samfund

Opgør med logning er udskudt

Det længe ventede opgør med de danske logningsregler er endnu en gang blevet udskudt. Allerede i 2016 blev logningen kendt ulovlig af EU-domstolen, fordi der i praksis er tale om overvågning af alle danskeres kommunikation.

Men ved Folketingets åbning i oktober erklærede regeringen, at ”revisionen af retsplejelovens § 786, stk. 4, om udbyderes pligt til at foretage registrering og opbevaring (logning) af oplysninger om tele- og internettrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold”, er udskudt til folketingsåret 2020-2021.

ohl